Jyllands-Posten | 20.12.2013 | | Sektion: Erhverv & Økonomi Side 12 | 1787 ord | Original artikel (Paywall)
IT: Bitcoin er det store buzzword i finansverdenen lige nu. Den virtuelle valuta har rundet en værdi på 1.000 dollars og ser ud til at brede sig fra butik til butik. Bankerne vil dog ikke røre bitcoin, politiet mistænker mønten for at hvidvaske blodige penge, og videnskabsfolk forsøger at finde frem til bagmanden Satoshi Nakamoto. Måske overser de allesammen noget.
af RENÉ DEICHGRÆBER
Ted Nelson stillede sig foran et videokamera en aften i maj, fordi han ville være den første til at afsløre Satoshi Nakamotos sande identitet.
Nelson er en hvidhåret videnskabsmand, som befinder sig i krydskoordinatet mellem gal og genial. Nakamoto er navnet på den eller dem eller det, der står bag den virtuelle valuta bitcoin.
»Jeg tror, at jeg ved, hvem han er,« sagde Ted Nelson til kameraet, mens tusmørket sænkede sig over den 76-årige amerikaner og de høje træer i baggrunden.
Han havde tilsyneladende forberedt sin monolog minutiøst, for de næste 12 minutter talte han uafbrudt og ubesværet om skaberen af bitcoin og om hans gemmeleg med offentligheden. I 2008 frigav Satoshi Nakamato en rapport på websitet Cryptography Mailing List, der er internettets svar på det støvede hjørne bagerst i biblioteket: Det er et sted for forskere og matematikere, som vil dele deres resultater med hinanden, men ikke orker at pakke det pænt ind i videnskabelige publikationer.
I rapporten skrev Nakamato om den digitale mønt bitcoin, et projekt, som han havde arbejdet på i to år. Nogle måneder senere dukkede den første software op på internettet.
Dermed blev det muligt for enhver bruger at sætte sin computer til at løse komplicerede algoritmer og langsomt grave virtuelle mønter fri af blokke. Ligesom guld i den virkelige verden. Hver time dukkede der højest 300 bitcoins frem, selv om flere og flere computere gik i gang med den samme blok, hvorefter de allesammen kastede sig over den næste.
Rig på én pizza
Softwaren sørgede altså både for at begrænse antallet af bitcoins og for at skabe en helt åben netværkskæde uden mulighed for at indsætte falske blokke. I begyndelsen af 2011 var der gravet 7 mio. mønter frem, i slutningen af 2013 har antallet rundet 12 mio., og på et tidspunkt bliver den sidste bitcoin - nummer 21.000.000 - hakket fri.
Flere vil der angiveligt ikke blive produceret, for hele pointen med projektet er at skabe et ædelt metal målrettet den digitale æra. Et ressourceknapt og værdifuldt betalingsmiddel, som banker og børsmarkeder har svært ved at tæmme.
Indtil videre ser det ud til at lykkes i overvældende grad. I en af de første nethandler med den nye møntfod - softwaren udstyrer også brugerne med en digital pung og et slags checkhæfte - blev en pizza købt for 10.000 bitcoins, hvilket slet ikke opvejede computernes strømforbrug under arbejdet med at grave mønterne fri. Siden er kursen bare steget og steget. Et par dage før amerikanerne fejrede Thanksgiving i år, rundede bitcoinens værdi 1.000 dollars, så pizzeriaejeren nu er blevet dollarmillionær på én bestilling.
Det samme er købmændene på Silk Road, der for alvor har udbredt brugen af bitcoins og gjort mønten berømt og berygtet i breddere kredse. FBI lukkede i efteråret den digitale sortbørs ned og konfiskerede bitcoins til en værdi af 28,5 mio. dollars fra ophavsmanden Ross Ulbricht, som er sigtet for at stå bag narkohandel og for at have bestilt ikke mindre end seks lejemord.
Advarsel fra banker
Det er den slags historier, der deler møntens meningshavere i to halvdele. I plat og krone, om man vil. Den ene lejr mener, at verden omsider har fået en valuta, som grådige nationalbanker og gale politikere ikke kan røre ved. En valuta styret fuldstændig af markedskræfterne og befriet for mellemmænd og gebyrgribbe i skikkelse af bankerne.
Den anden lejr mener, at bitcoin i bedste fald er et blålys ligesom Second Life i midten af 00' erne; i værste fald et avanceret svindelnummer, som giver bagmændene adgang til millioner af computere og egen seddelpresse.
Nordeas seniorstrateg, Henrik Drusebjerg, hører til den sidstnævnte lejr.
»Jeg vil kraftigt fraråde enhver at betale med bitcoins endsige at investere i dem.
Indtil videre har vi set nogle helt ekstreme udsving i en møntfod, som brugerne og investorerne ikke har nogen som helst mulighed for at få indsigt i. Der er ingen som helst regulering. Man ved dybest set ikke, hvem udstederen er,« forklarer Henrik Drusebjerg.
Han mener skam, at der er plads til en digital valuta, men kun hvis den indeholder en vis grad af forbrugerbeskyttelse.
»Hvad nu hvis udstederne fordobler mængden af bitcoins? Det står der ingen steder, at de ikke må. De kan jo bare vælge at skrive, at der gerne må være 42 mio.
mønter i stedet for 21 mio. Der findes ikke en lov, som siger, at det skal være anderledes.
Brugerne har ingen klageinstans. De kan intet gøre. Bitcoin bliver tæt forbundet med kriminelle aktiviteter. Alene det betyder, at man som privatperson bør være ekstremt tilbageholdende over for den virtuelle valuta,« fortsætter seniorstrategen.
Også Sydbank er skeptisk.
»Verdens store centralbanker har de seneste år pumpet nye penge ind i det finansielle system. Det har gjort nogle investorer nervøse for, at den traditionelle valuta på et tidspunkt kan miste sin værdi. Guld har hidtil været svaret, men de ser bitcoin som et muligt alternativ, da der er en kendt mængde af mønter. Vi ser bitcoin som en usikker og spekulativ investering. Som investor skal man holde sig for øje, at det, der pludselig stiger hurtigt, også kan falde dybt,« advarer cheføkonom Jacob Graven.
Penge som strøm
Selvfølgelig siger bankerne sådan, lyder det straks fra den anden lejr. Fra Lasse Birk Olesen, stifteren af Bitcoin Nordic, der veksler danske kroner om til den virtuelle valuta.
»Bankens rolle er jo at passe på sine kunders penge. Derfor rådgiver den ikke folk til at investere i noget, der er helt nyt og eksperimentelt.
Bitcoin er helt bestemt en risikabel investering med et enormt vækstpotentiale.
På mange måder kan det sammenlignes med Facebooks tidligste stadie, hvor der var ganske få brugere,« siger Lasse Birk Olesen.
Han tror, at der vil blive bygget en masse muligheder og regulativer oven på bitcoinens fundament i stil med de tjenester og love, der efterhånden er blevet stablet oven på selve internettet. Samtidig peger han på, at værdien af den virtuelle valuta er steget, faktisk femdoblet, siden Silk Road blev skærmet af bag gule politistrips.
»Det viser, at undergrundsdelen fylder meget i offentligheden, men ikke i økonomien bag bitcoin som helhed,« lyder det fra vekselereren, som hørte om den virtuelle valuta i foråret 2011 og blev så fascineret af tankegangen bag projektet, at han byggede en forretning op omkring det.
Mikkel Krogsholm er også fascineret. Han er erhvervskonsulent hos Copenhagen Finance IT Region og er ansvarlig for projektet "Fremtidens penge". Bitcoin er det foreløbige svar, mener han.
»Der kommer helt sikkert noget efter bitcoin, men i min optik er det her så gennemtænkt og interessant, at jeg kan se konceptet blive anvendt i mange år fremover. Alle transaktioner med bitcoin er offentlige, og brugerne giver sig automatisk til at grave i den længste kæde af blokke, fordi der er bundet mest computerkraft, historik og tillid til den,« fortæller Mikkel Krogsholm og fortsætter: »De kryptografiske protokoller i softwaresystemet gør, at man har opbygget et decentralt netværk, som alle kan koble sig på. Det betyder, at betalingstjenesten fungerer ligesom at sætte et strømstik i væggen. Brugerne behøver ikke en særaftale med en eller anden, der kan håndtere betalingerne. Det har vi aldrig set før.«.
En mailadresse er nok
Bagmandspolitiet har dog en helt anden opfattelse af bitcoin og muligheden for at spore pengene.
»Det kan godt være, at vi kan se, hvilke bitcoin wallets der har handlet den enkelte bitcoin, men det betyder ikke, at vi kan se, hvem der har gjort det. Brugerne kan oprette en wallet alene med en mailadresse. Så det er i princippet muligt at udføre transaktioner anonymt,« siger vicestatsadvokat Per Fiig og peger samtidig på, at den digitale møntfod ikke er underlagt de internationale hvidvaskregler, der pålægger banker og andre finansielle institutioner at sikre sig fuldt kendskab til kundernes identitet.
Vicestatsadvokaten kender angiveligt til flere tilfælde, hvor udbytte fra økonomisk kriminalitet i udlandet er endt som danske bitcoins. Det er denne sammenhæng, dette udvaskede vandmærke, der i øjeblikket får politi og efterretningstjenester over hele verden til at jagte bagmanden - Santoshi Nakamoto - for at finde en eller anden at hæfte ansvaret op på. Flere videnskabsfolk deltager i den samme jagt af helt andre grunde. De vil hylde ham for at have udtænkt et "genialt" system. De vil indstille ham til Nobelprisen i økonomi. De vil krediteres for deres eget eftersøgningsarbejde.
»Sensei,« siger Ted Nelson i slutningen af sin videofilm efter at have bragt navnet på en japansk matematikprofessor på bane, »jeg beder dig om at rette opmærksomheden mod menneskehedens mindre abstrakte problemer: Atomvåben, terror og forurening. Måske finder du endnu en magisk kombination.«.
Klare tanker i bevægelse
Det kan være en afledningsmanøvre, mener andre lærde mennesker. Ted Nelson har været tilknyttet Harvard University og anses for at være en teknologisk pioner, som i tidernes morgen skubbede computerne i en mere brugervenlig retning og opfandt udtrykket hypertext, og hvem siger, at manden i tusmørket på videoen ikke er netop det - manden i tusmørket? Atter andre peger på bitcoins nuværende chefudvikler, Gavin Andresen, eller forskellige superstuderende i Vesten eller Kinas hackerhær eller..
Imens spadserer unge asiater rundt i sorte T-shirts med et påtrykt, sløret ansigt og teksten: »Jeg er Satoshi Nakamoto. Vær en del af revolutionen.« De møder smil og skuldertræk i smoggen, men i princippet er alle sympatisører under mistanke. Direkte oversat betyder satoshi nemlig "klare tanker", mens naka betyder "inden for", og moto betyder "bevægelse".
Sat sammen danner ordene det scenario, som politiet og bankerne frygter allermest.
At bitcoin ikke har en enkelt bagmænd, men drives fremad som en folkebevægelse.
Som en sort revolution.
rede@jp.dk
Fakta: BETALINGSMIDDEL
Bitcoins i brug
Ifølge Bitcoin Nordic kan den virtuelle mønt benyttes inden for stort set alle brancher.
Hos cocktailbaren The Jane i København får kunder 15 pct.
rabat, hvis de betaler med bitcoins.
Danmarks største datingsite, Single. dk, tager også imod den digitale betaling, ligesom webhotellet Gigahost, partiet Liberal Alliance, frisørsalonen Ruben og Bobby, fotografen ImageVision og mange flere.
Internationalt set fører Wordpress og Reddit - verdens største blogplatform og ditto nyhedsplatform - feltet an, men ingen af de globale varemærker har endnu koblet sig på bitcoinen.
SÅDAN ANVENDES BITCOINS
Bitcoin er en virtuel valuta, der udelukkende eksisterer som en konto med et tilgodehavende på en computer. Mængden af bitcoins øges regelmæssigt ved en minedriftslignende proces, hvor computeren løser vanskelige matematiske problemer, der så udløser nye bitcoins, når løsningen er fundet. Alle ejere af bitcoins - altså folk, som har downloadet softwaren og enten sat computeren til at grave efter mønter eller taget imod betaling fra kunder i form af den virtuelle valuta - er udstyret med en elektronisk tegnebog. En såkaldt Bitcoin Wallet. Den kan de bruge som en slags mini-netbank, der giver dem et overblik over alle transaktioner. Disse transaktioner lagres også i en hovedbog, som er tilgængelig for samtlige brugere af bitcoins. Matematikken i systemet sikrer, at overførsler kan ske anonymt, så sender og modtager ikke kender hinandens ægte adresser. Alle i systemet ved altid præcis, hvor mange bitcoins der er i omløb.
fredag den 20. december 2013
mandag den 18. november 2013
Valuta-raket sætter ny rekord
Epn.dk (Erhverv På Nettet) | 18.11.2013 | 600 ord
Aldrig har den digitale valuta bitcoin været mere værd.
Værdien af internetvalutaen bitcoin stiger til hidtil ukendte højder. Personer, der i løbet af den seneste måned har investeret i den digitale møntfod, kan nu sælge dem igen til noget nær det tredobbelte.
Siden begyndelsen af november er en bitcoin nemlig steget fra lige omkring 200 dollars til omkring 600 dollars i dag.
Efter nedlukningen af en af verdens største ulovlige internetmarkeder 'Silkroad', der udelukkende brugte bitcoin som betalingsmiddel, så faldt værdien af internetmønten ellers drastisk i begyndelsen af oktober til lige omkring 130 dollars.
Men det var kun et kortvarigt dyk, der siden har pustet yderligere til ilden under prisen på bitcoins, der lige siden er skudt i vejret. Hvor længe himmelflugten fortsætter, er der ingen, der ved.
Kæmpestort netværk
Kendetegnet ved den digitale valuta er, at den udelukkende eksisterer på internettet, og uden nogen bank i ryggen til at regulere den. Hele systemet er decentraliseret og foregår som direkte handel mellem to parter uden nogen mellemled.
Der er altså ingen, der udsteder bitcoins. I stedet så drypper der løbende et fastsat antal bitcoins ind på markedet, for at efterligne normal udvikling i økonomien.
"Det er et kæmpestort netværk af computere, der er sat sammen i det her netværk af bitcoins. Det er en del af designet, at det skal være decentraliseret, så det ikke kan lægges ned," fortæller Mikkel Freltoft Krogsholm, ekspert i digitale betalingsmetoder og erhvervskonsulent for Copenhagen Finance IT Region.
Kina-kæmpen trækker op
Værdien på en bitcoin bliver altså fastsat udelukkende ud fra konceptet udbud-efterspørgsel. Det vil sige, at hvis stadig flere vil købe den digitale mønt - og betale mere for at få den - så stiger den tilsvarende i pris, indtil den i teorien finder sin balance.
Selvom Mikkel Freltoft Krogsholm mener, at det er svært at komme med en god grund til, at bitcoin er steget så dramatisk i værdi på det seneste, så peger han alligevel på tre grunde, der kan muligvis kan forklare det.
1. Folk, der har tvivlet på, hvor robust valutaen var, har fået mere tillid til bitcoin. Den fik blandt andet nogle smæk, da Silkroad blev lukket, men den var tilsyneladende stærk nok til at overleve og vende tilbage til sit normale lejde hurtigt.
2. Kineserne er kommet med på markedet. Og der er mange kinesere. Det har ført til, at de har den højeste bitcoinvolumen - altså mængde af salg af bitcoins. Det har ført til, at priserne på bitcoin stiger overalt, fordi efterspørgslen stiger.
3. Hype. Bitcoin har fået en del spalteplads efterhånden. Jo mere den bliver omtalt, jo mere kendt den bliver - det fører til, at flere efterspørger den. Altså igen stiger prisen.
Fra 20 til 600 dollars på et år
Den digitale valuta har været gennem et noget turbulent år. I december 2012 blev en bitcoin solgt for kun 20 dollars. Efterfølgende steg prisen indtil april i år, hvor prisen nåede op på 266 dollars, inden den styrtdykkede fra den ene dag til den anden og nåede ned under 100 dollars.
Flere troede, at prisboblen her var sprunget, men den seneste tids himmelflugt slår alle rekorder.
"Når der er den hype, der er lige nu, så er der jo risiko for bobler - altså hvor der er nogen, der går ud og vrider priserne så højt op, de kan, inden de sælger dem igen. Det er svært at se, om der er ved at blive skabt en boble lige nu. Men selv optimisterne ser lidt nervøst til og mener, at det går lige lidt for stærkt nu her," siger Mikkel Freltoft Krogsholm.
Aldrig har den digitale valuta bitcoin været mere værd.
Værdien af internetvalutaen bitcoin stiger til hidtil ukendte højder. Personer, der i løbet af den seneste måned har investeret i den digitale møntfod, kan nu sælge dem igen til noget nær det tredobbelte.
Siden begyndelsen af november er en bitcoin nemlig steget fra lige omkring 200 dollars til omkring 600 dollars i dag.
Efter nedlukningen af en af verdens største ulovlige internetmarkeder 'Silkroad', der udelukkende brugte bitcoin som betalingsmiddel, så faldt værdien af internetmønten ellers drastisk i begyndelsen af oktober til lige omkring 130 dollars.
Men det var kun et kortvarigt dyk, der siden har pustet yderligere til ilden under prisen på bitcoins, der lige siden er skudt i vejret. Hvor længe himmelflugten fortsætter, er der ingen, der ved.
Kæmpestort netværk
Kendetegnet ved den digitale valuta er, at den udelukkende eksisterer på internettet, og uden nogen bank i ryggen til at regulere den. Hele systemet er decentraliseret og foregår som direkte handel mellem to parter uden nogen mellemled.
Der er altså ingen, der udsteder bitcoins. I stedet så drypper der løbende et fastsat antal bitcoins ind på markedet, for at efterligne normal udvikling i økonomien.
"Det er et kæmpestort netværk af computere, der er sat sammen i det her netværk af bitcoins. Det er en del af designet, at det skal være decentraliseret, så det ikke kan lægges ned," fortæller Mikkel Freltoft Krogsholm, ekspert i digitale betalingsmetoder og erhvervskonsulent for Copenhagen Finance IT Region.
Kina-kæmpen trækker op
Værdien på en bitcoin bliver altså fastsat udelukkende ud fra konceptet udbud-efterspørgsel. Det vil sige, at hvis stadig flere vil købe den digitale mønt - og betale mere for at få den - så stiger den tilsvarende i pris, indtil den i teorien finder sin balance.
Selvom Mikkel Freltoft Krogsholm mener, at det er svært at komme med en god grund til, at bitcoin er steget så dramatisk i værdi på det seneste, så peger han alligevel på tre grunde, der kan muligvis kan forklare det.
1. Folk, der har tvivlet på, hvor robust valutaen var, har fået mere tillid til bitcoin. Den fik blandt andet nogle smæk, da Silkroad blev lukket, men den var tilsyneladende stærk nok til at overleve og vende tilbage til sit normale lejde hurtigt.
2. Kineserne er kommet med på markedet. Og der er mange kinesere. Det har ført til, at de har den højeste bitcoinvolumen - altså mængde af salg af bitcoins. Det har ført til, at priserne på bitcoin stiger overalt, fordi efterspørgslen stiger.
3. Hype. Bitcoin har fået en del spalteplads efterhånden. Jo mere den bliver omtalt, jo mere kendt den bliver - det fører til, at flere efterspørger den. Altså igen stiger prisen.
Fra 20 til 600 dollars på et år
Den digitale valuta har været gennem et noget turbulent år. I december 2012 blev en bitcoin solgt for kun 20 dollars. Efterfølgende steg prisen indtil april i år, hvor prisen nåede op på 266 dollars, inden den styrtdykkede fra den ene dag til den anden og nåede ned under 100 dollars.
Flere troede, at prisboblen her var sprunget, men den seneste tids himmelflugt slår alle rekorder.
"Når der er den hype, der er lige nu, så er der jo risiko for bobler - altså hvor der er nogen, der går ud og vrider priserne så højt op, de kan, inden de sælger dem igen. Det er svært at se, om der er ved at blive skabt en boble lige nu. Men selv optimisterne ser lidt nervøst til og mener, at det går lige lidt for stærkt nu her," siger Mikkel Freltoft Krogsholm.
fredag den 18. oktober 2013
onsdag den 2. oktober 2013
Mobilbetaling kan være et skridt på vejen mod kontantløs samfund
JydskeVestkysten | 02.10.2013 | Side 4 | 216 ord |
Fremtidsløsning: Brugen af smartphones skal starte i det små, men kan med tiden gøre kontanter unødvendige, mener ekspert.
af Steffan Axelsen og Rasmus Just sta@jv.dkraj@jv.dk
Kunder, der står og roder med beskidte mønter og sedler for at betale småbeløb, kan inden længe være et særsyn, hvis brugen af smartphones som betalingsmiddel får succes i Danmark.
Og det kan nemt blive tilfældet, mener Anders Elbak, analysechef i IDC Nordic, som følger teknologimarkederne verden over.
- Det kan være et lille skridt imod et kontantløst samfund. MobilePay tilbyder et ekstra alternativ.
Jeg tror, at det er en betalingsmulighed, der kommer for at blive.
Men det skal starte i det små, hvor der ikke er dankortterminal i forvejen. Jeg tror mest på, at det er ved ubemandede steder, at MobilePay kan folde sig bedst ud som betalingsmodel, mener Anders Elbak.
Mikkel Freltoft Krogsholm, der er konsulent i Copenhagen Finance IT Region og undersøger fremtidens betalingsformer, ser mobilløsningen som et logisk skridt for at gøre det lettere for borgerne at betale.
- Den betalingsstruktur, vi har i dag, er lidt gammeldags, da den er udsprunget af, at der ikke var internet, den gang den blev indført, og at der heller ikke var smartphones.
Det er der nu, pointerer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Han mener dog ikke, at betalinger med smartphones nødvendigvis er dankortets endeligt.
- Man skal huske på, at Mobile-Pay er tilknyttet dit dankort og dine konti, så det vil stadig tage udgangspunkt i de gamle skinner.
Fremtidsløsning: Brugen af smartphones skal starte i det små, men kan med tiden gøre kontanter unødvendige, mener ekspert.
af Steffan Axelsen og Rasmus Just sta@jv.dkraj@jv.dk
Kunder, der står og roder med beskidte mønter og sedler for at betale småbeløb, kan inden længe være et særsyn, hvis brugen af smartphones som betalingsmiddel får succes i Danmark.
Og det kan nemt blive tilfældet, mener Anders Elbak, analysechef i IDC Nordic, som følger teknologimarkederne verden over.
- Det kan være et lille skridt imod et kontantløst samfund. MobilePay tilbyder et ekstra alternativ.
Jeg tror, at det er en betalingsmulighed, der kommer for at blive.
Men det skal starte i det små, hvor der ikke er dankortterminal i forvejen. Jeg tror mest på, at det er ved ubemandede steder, at MobilePay kan folde sig bedst ud som betalingsmodel, mener Anders Elbak.
Mikkel Freltoft Krogsholm, der er konsulent i Copenhagen Finance IT Region og undersøger fremtidens betalingsformer, ser mobilløsningen som et logisk skridt for at gøre det lettere for borgerne at betale.
- Den betalingsstruktur, vi har i dag, er lidt gammeldags, da den er udsprunget af, at der ikke var internet, den gang den blev indført, og at der heller ikke var smartphones.
Det er der nu, pointerer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Han mener dog ikke, at betalinger med smartphones nødvendigvis er dankortets endeligt.
- Man skal huske på, at Mobile-Pay er tilknyttet dit dankort og dine konti, så det vil stadig tage udgangspunkt i de gamle skinner.
Mobilen kan snart klare indkøbene
JydskeVestkysten | 02.10.2013 | Side 4 | 379 ord
Betalingsmetode: Danske Bank er klar til at lade danskerne bruge mobiltelefonen, når de skal betale i butikker via den populære app MobilePay. Esbjerg Taxa vil forsøge sig med betalingsløsningen, og Danske Bank forventer at udvide til flere butikker inden årets udgang.
Snart bliver det muligt kun at tage mobiltelefonen med, når der skal handles ind. I hvert fald hvis det står til Danske Bank.
I første omgang skal den nye betalingsmetode testes af forskellige virksomheder i Danmark, før den kan træde i kraft. Blandt dem er Esbjerg Taxa.
Danske Bank er klar til at tage skridtet videre med deres populære app, MobilePay, der i dag gør det let for danskerne at overføre mindre pengebeløb til hinanden. Nu vil banken udvide deres app, så den også kan bruges til at betale i butikkerne, som har efterspurgt en mere enkel betalingsform ved hjælp af mobilen.
Hos Danske Bank tror Jesper Nielsen, der er chef for forretningsudvikling, at MobilePay langsomt erstatter kontanterne.
- Vi har ramt noget, der er enkelt og simpelt. Inden for få måneder vil vi helt sikkert se flere tiltag i forhold til at betale i flere butikker, påpeger han.
Mikkel Freltoft Krogsholm er konsulent i Copenhagen Finance IT Region og undersøger fremtidens betalingsformer. Han ser mobiltelefonen som et oplagt og enkel betalingsmiddel i fremtiden.
- Det er en forbundet regnekraft, som kan afløse fysiske rammer som kontanter og dankortterminaler, siger han.
Hos Esbjerg Taxa kommer en af deres taxavogne til at tilbyde betaling via MobilePay fra denne uge og hen over de kommende måneder.
De vil dermed være på forkant med fremtidens betalingsmetoder, forklarer Torben Kirketerp, formand for Esbjerg Taxa.
- Vi tror på, at MobilePay er fremtidsløsningen.
Vi tester betalingsløsningen indtil november måned, og hvis kunderne er glade for det, vil vi stærkt overveje at implementere det i alle vores vogne.
Hvis ikke, bliver det op ad bakke for systemet, konstaterer han.
FAKTA
Mobilbetaling
Over 600.000 danskere har allerede downloadet app'en MobilePay, siden den blev lanceret i foråret. Der bliver dagligt foretaget 12.500 overførsler af i alt 2,5 millioner kroner.
Det foregår ved, at brugeren kobler sit kontonummer til telefonen. Brugere af app'en kan dermed overføre penge ved blot at skrive telefonummeret på modtageren.
Den kan hentes gratis til iPhones og Android-telefoner.
Kræver forbindelse til mobilt bredbånd, før transaktionerne kan finde sted.
De udvalgte butikker bliver udstyret med synlige badges med et telefonnummer, der hjælper kunden med at klare betalingen.
Flere andre banker samt teleselskaber arbejder også på mobilløsninger, der skal kunne bruges som betaling i butikker.
Betalingsmetode: Danske Bank er klar til at lade danskerne bruge mobiltelefonen, når de skal betale i butikker via den populære app MobilePay. Esbjerg Taxa vil forsøge sig med betalingsløsningen, og Danske Bank forventer at udvide til flere butikker inden årets udgang.
Snart bliver det muligt kun at tage mobiltelefonen med, når der skal handles ind. I hvert fald hvis det står til Danske Bank.
I første omgang skal den nye betalingsmetode testes af forskellige virksomheder i Danmark, før den kan træde i kraft. Blandt dem er Esbjerg Taxa.
Danske Bank er klar til at tage skridtet videre med deres populære app, MobilePay, der i dag gør det let for danskerne at overføre mindre pengebeløb til hinanden. Nu vil banken udvide deres app, så den også kan bruges til at betale i butikkerne, som har efterspurgt en mere enkel betalingsform ved hjælp af mobilen.
Hos Danske Bank tror Jesper Nielsen, der er chef for forretningsudvikling, at MobilePay langsomt erstatter kontanterne.
- Vi har ramt noget, der er enkelt og simpelt. Inden for få måneder vil vi helt sikkert se flere tiltag i forhold til at betale i flere butikker, påpeger han.
Mikkel Freltoft Krogsholm er konsulent i Copenhagen Finance IT Region og undersøger fremtidens betalingsformer. Han ser mobiltelefonen som et oplagt og enkel betalingsmiddel i fremtiden.
- Det er en forbundet regnekraft, som kan afløse fysiske rammer som kontanter og dankortterminaler, siger han.
Hos Esbjerg Taxa kommer en af deres taxavogne til at tilbyde betaling via MobilePay fra denne uge og hen over de kommende måneder.
De vil dermed være på forkant med fremtidens betalingsmetoder, forklarer Torben Kirketerp, formand for Esbjerg Taxa.
- Vi tror på, at MobilePay er fremtidsløsningen.
Vi tester betalingsløsningen indtil november måned, og hvis kunderne er glade for det, vil vi stærkt overveje at implementere det i alle vores vogne.
Hvis ikke, bliver det op ad bakke for systemet, konstaterer han.
FAKTA
Mobilbetaling
Over 600.000 danskere har allerede downloadet app'en MobilePay, siden den blev lanceret i foråret. Der bliver dagligt foretaget 12.500 overførsler af i alt 2,5 millioner kroner.
Det foregår ved, at brugeren kobler sit kontonummer til telefonen. Brugere af app'en kan dermed overføre penge ved blot at skrive telefonummeret på modtageren.
Den kan hentes gratis til iPhones og Android-telefoner.
Kræver forbindelse til mobilt bredbånd, før transaktionerne kan finde sted.
De udvalgte butikker bliver udstyret med synlige badges med et telefonnummer, der hjælper kunden med at klare betalingen.
Flere andre banker samt teleselskaber arbejder også på mobilløsninger, der skal kunne bruges som betaling i butikker.
lørdag den 7. september 2013
Virtuel valuta er på vej frem
Af Annette Sand, 7. september 2013, 22:30, Berlingske Tidende
Læs original artikel her
Digital valuta såsom Bitcoins er ikke reguleret af en nationalbank, så flere lande ønsker styr på pengetransaktioner over nettet.
»Kan du låne mig en Bitcoin eller to? Jeg skal til frisøren, mangler nye kabler til min Mac-computer og skal have fornyet mit abonnement på internetdating.«
Det er et spørgsmål, der nok kan skabe forvirring blandt vennerne. Ikke nødvendigvis på grund af shoppeiveren, men fordi man typisk opgør privatbudgettet i velkendte kroner og ører.
Bitcoins er egentlig heller ikke mønter.
I hvert fald ikke, som man kender dem fra den fysiske tegnebog. Men den virtuelle valuta, der blev skabt i 2009, får for tiden meget opmærksomhed verden over, hvor der nu er lande, som begynder at tage stilling til, om de digitale mønter ren faktisk er gangbar mønt.
I dag kan Bitcoin bruges til at købe varer og services flere steder i verden – særligt på de digitale hylder, ligesom de giver adgang til at overføre penge til lande, hvortil det ellers er vanskeligt at sende penge.
Kort fortalt er Bitcoin en form for digital valuta. Den trykkes ikke i fysisk form ligesom eksempelvis kroner, euro og dollar, men skabes, opbevares og udveksles på internettet.
Hidtil er den typisk blevet betegnet som en virtuel undergrundsvaluta, der primært har trukket opmærksomhed blandt internet-entusiaster og »Bitcoin-nørder«, men er over de seneste måneder blevet kendt mere bredt som en alternativ måde at betale på nettet eller overføre penge.
De virtuelle mønter udstedes af tusindvis af brugere gennem en gratis software, der udnytter computerkraften til at udregne komplicerede matematiske formler. De kan også købes i flere forretninger, der med afsæt i Bitcoin-netværket tilbyder køb og salg eller adgang til at bruge netværket til pengetransaktioner.
Fra ideologi til overførsler
Fordi Bitcoin alene eksisterer virtuelt og drives af et såkaldt peer-to-peer-netværk, hvor brugerne kan overføre mønterne til hinanden, er der ingen »nationalbank«, der kontrollerer valutaen. Derfor er fænomenets tilhængere tidligere typisk blevet forbundet med mennesker, der går ind for, at et lands økonomi og hermed dens valuta ikke skal styres centralt.
Den holdning har dog ændret sig meget, vurderer Mikkel Freltoft Krogsholm, der er erhvervskonsulent hos netværket CFIR – Copenhagen Finance IT Region, der arbejder med innovation mellem finans og IT. Han har fulgt Bitcoin siden 2010.
I dag bliver Bitcoin i højere grad set som en ny digital valuta og et betalingsnetværk, der gør det let at overføre penge til andre.
Og det udnyttes blandt andet i tredjeverdenslande, hvortil det kan være vanskeligt at sende penge.
»Jeg vil kunne sidde i København og lave en pengeoverførsel til Zimbabwe. Det kan du ikke andre steder. Der er naturligvis zimbabwedollar, men man har aldrig haft et egentligt betalingsnetværk. Og i et land som netop Zimbabwe, der er præget af hyperinflation, er det smart at have sådan en model,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Stifter af Bitcoin Nordic, der tilbyder folk at købe og sælge Bitcoins, Lasse Birk Olesen, ser da netop også et stort potentiale i at anvende Bitcoinnetværket til internationale pengeoverførsler.
Derfor har han lige nu sat fokus på Filippinerne, hvor ti procent af landets bruttonationalprodukt bliver sendt til landet fra borgere, der arbejder i udlandet. Her arbejder han på at kunne tilbyde handler billigere med Bitcoin end hos etablerede aktører som f.eks. Western Union og MoneyGram.
Bitcoin som betaling
Ud over mulighederne i tredjeverdenslande vurderer han, at der generelt er kommet et bredere fokus på Bitcoin.
»I begyndelsen, hvor man ikke kunne bruge Bitcoins ret mange steder, var det nok den politiske og den teknologiske vinkel, der skabte folks interesse. I takt med, at det er blevet muligt at bruge Bitcoins til at købe for flere steder og sende penge til andre personer, fylder den ideologiske vinkel mindre,« siger Lasse Birk Olesen.
På forbrugssiden er det indtil videre primært netbutikker og forhandlere af digitale services, der tilbyder kunderne at betale med Bitcoins, og han forventer da også, at det i første omgang er her, at udbredelsen vil ske.
De digitale penge har også fundet vej til Danmark. I dag kan man bruge dem som betaling hos en fortsat mindre liste af forretninger. Blandt andre frisør- og retrospilbutikken Ruben og Bobby, datingsiden Single.dk, netbutikken Mackabler.dk og partiet Liberal Alliance.
Der findes en lang liste af internationale netforretninger, der tager imod mønterne. Og i den fysiske verden er eksempelvis den amerikanske virksomhed Lamassu på vej med en Bitcoin-automat. Den gør det muligt at veksle kontanter til Bitcoins og forventes på markedet til efteråret.
Flere digitale muligheder
Hos det teknologiske videncenter Innovation Lab kategoriserer direktør Mads Thimmer Bitcoin som en af flere nye digitale valutaer, der følger den virtuelle geografi i stedet for den fysiske.
Nye territorier opstår på nettet og laver så at sige sin egen møntfod for at gøre udveksling af værdier mere simple og billigere at anvende end traditionelle pengetransaktioner. Blandt andre det sociale netværk Facebook, der med 1,1 milliarder brugere udgør den tredjestørste »nation« i verden, har forsøgt sig i det felt.
»Der vil formentlig ikke komme ét verdenssprog med en digital møntfod – vi vil se flere. Og der er fortsat et stykke vej fra eksperimentet til, at det bliver bredt anerkendt at have store summer stående i en »open source«-valuta,« vurderer han.
Spørger man Bitcoin-fortaleren Lasse Birk Olesen, betegner han da også især Bitcoin som en ny interessant teknologi med potentiale, men fraråder, at man sætter alle sine penge i de virtuelle mønter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Bitcoins værdi stadig svinger meget, og at mønterne derfor hurtigt kan miste sin værdi.
International politisk fokus
Der har generelt været megen omtale og debat om Bitcoin i medier og blogs de seneste måneder, og de virtuelle mønter er da også oppe at vende politisk i flere andre lande. Tidligere i år blev et regelsæt for udstedere vedtaget i USA, hvor regeringen er i gang med at undersøge, hvordan Bitcoin skal reguleres.
Læs original artikel her
Digital valuta såsom Bitcoins er ikke reguleret af en nationalbank, så flere lande ønsker styr på pengetransaktioner over nettet.
»Kan du låne mig en Bitcoin eller to? Jeg skal til frisøren, mangler nye kabler til min Mac-computer og skal have fornyet mit abonnement på internetdating.«
Det er et spørgsmål, der nok kan skabe forvirring blandt vennerne. Ikke nødvendigvis på grund af shoppeiveren, men fordi man typisk opgør privatbudgettet i velkendte kroner og ører.
Bitcoins er egentlig heller ikke mønter.
I hvert fald ikke, som man kender dem fra den fysiske tegnebog. Men den virtuelle valuta, der blev skabt i 2009, får for tiden meget opmærksomhed verden over, hvor der nu er lande, som begynder at tage stilling til, om de digitale mønter ren faktisk er gangbar mønt.
I dag kan Bitcoin bruges til at købe varer og services flere steder i verden – særligt på de digitale hylder, ligesom de giver adgang til at overføre penge til lande, hvortil det ellers er vanskeligt at sende penge.
Kort fortalt er Bitcoin en form for digital valuta. Den trykkes ikke i fysisk form ligesom eksempelvis kroner, euro og dollar, men skabes, opbevares og udveksles på internettet.
Hidtil er den typisk blevet betegnet som en virtuel undergrundsvaluta, der primært har trukket opmærksomhed blandt internet-entusiaster og »Bitcoin-nørder«, men er over de seneste måneder blevet kendt mere bredt som en alternativ måde at betale på nettet eller overføre penge.
De virtuelle mønter udstedes af tusindvis af brugere gennem en gratis software, der udnytter computerkraften til at udregne komplicerede matematiske formler. De kan også købes i flere forretninger, der med afsæt i Bitcoin-netværket tilbyder køb og salg eller adgang til at bruge netværket til pengetransaktioner.
Fra ideologi til overførsler
Fordi Bitcoin alene eksisterer virtuelt og drives af et såkaldt peer-to-peer-netværk, hvor brugerne kan overføre mønterne til hinanden, er der ingen »nationalbank«, der kontrollerer valutaen. Derfor er fænomenets tilhængere tidligere typisk blevet forbundet med mennesker, der går ind for, at et lands økonomi og hermed dens valuta ikke skal styres centralt.
Den holdning har dog ændret sig meget, vurderer Mikkel Freltoft Krogsholm, der er erhvervskonsulent hos netværket CFIR – Copenhagen Finance IT Region, der arbejder med innovation mellem finans og IT. Han har fulgt Bitcoin siden 2010.
I dag bliver Bitcoin i højere grad set som en ny digital valuta og et betalingsnetværk, der gør det let at overføre penge til andre.
Og det udnyttes blandt andet i tredjeverdenslande, hvortil det kan være vanskeligt at sende penge.
»Jeg vil kunne sidde i København og lave en pengeoverførsel til Zimbabwe. Det kan du ikke andre steder. Der er naturligvis zimbabwedollar, men man har aldrig haft et egentligt betalingsnetværk. Og i et land som netop Zimbabwe, der er præget af hyperinflation, er det smart at have sådan en model,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Stifter af Bitcoin Nordic, der tilbyder folk at købe og sælge Bitcoins, Lasse Birk Olesen, ser da netop også et stort potentiale i at anvende Bitcoinnetværket til internationale pengeoverførsler.
Derfor har han lige nu sat fokus på Filippinerne, hvor ti procent af landets bruttonationalprodukt bliver sendt til landet fra borgere, der arbejder i udlandet. Her arbejder han på at kunne tilbyde handler billigere med Bitcoin end hos etablerede aktører som f.eks. Western Union og MoneyGram.
Bitcoin som betaling
Ud over mulighederne i tredjeverdenslande vurderer han, at der generelt er kommet et bredere fokus på Bitcoin.
»I begyndelsen, hvor man ikke kunne bruge Bitcoins ret mange steder, var det nok den politiske og den teknologiske vinkel, der skabte folks interesse. I takt med, at det er blevet muligt at bruge Bitcoins til at købe for flere steder og sende penge til andre personer, fylder den ideologiske vinkel mindre,« siger Lasse Birk Olesen.
På forbrugssiden er det indtil videre primært netbutikker og forhandlere af digitale services, der tilbyder kunderne at betale med Bitcoins, og han forventer da også, at det i første omgang er her, at udbredelsen vil ske.
De digitale penge har også fundet vej til Danmark. I dag kan man bruge dem som betaling hos en fortsat mindre liste af forretninger. Blandt andre frisør- og retrospilbutikken Ruben og Bobby, datingsiden Single.dk, netbutikken Mackabler.dk og partiet Liberal Alliance.
Der findes en lang liste af internationale netforretninger, der tager imod mønterne. Og i den fysiske verden er eksempelvis den amerikanske virksomhed Lamassu på vej med en Bitcoin-automat. Den gør det muligt at veksle kontanter til Bitcoins og forventes på markedet til efteråret.
Flere digitale muligheder
Hos det teknologiske videncenter Innovation Lab kategoriserer direktør Mads Thimmer Bitcoin som en af flere nye digitale valutaer, der følger den virtuelle geografi i stedet for den fysiske.
Nye territorier opstår på nettet og laver så at sige sin egen møntfod for at gøre udveksling af værdier mere simple og billigere at anvende end traditionelle pengetransaktioner. Blandt andre det sociale netværk Facebook, der med 1,1 milliarder brugere udgør den tredjestørste »nation« i verden, har forsøgt sig i det felt.
»Der vil formentlig ikke komme ét verdenssprog med en digital møntfod – vi vil se flere. Og der er fortsat et stykke vej fra eksperimentet til, at det bliver bredt anerkendt at have store summer stående i en »open source«-valuta,« vurderer han.
Spørger man Bitcoin-fortaleren Lasse Birk Olesen, betegner han da også især Bitcoin som en ny interessant teknologi med potentiale, men fraråder, at man sætter alle sine penge i de virtuelle mønter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Bitcoins værdi stadig svinger meget, og at mønterne derfor hurtigt kan miste sin værdi.
International politisk fokus
Der har generelt været megen omtale og debat om Bitcoin i medier og blogs de seneste måneder, og de virtuelle mønter er da også oppe at vende politisk i flere andre lande. Tidligere i år blev et regelsæt for udstedere vedtaget i USA, hvor regeringen er i gang med at undersøge, hvordan Bitcoin skal reguleres.
tirsdag den 3. september 2013
Fremtidens sorte arbejde vil kræve større kreativitet
Epn.dk (Erhverv På Nettet) | 03.09.2013 | 259 ord
Den digitale udvikling udfordrer ulovligt arbejde, der normalt bliver betalt kontant.
Når man i dag hyrer en håndværker eller maler, som man betaler under bordet, så foregår det ofte kontant. Pengene kan ikke spores, og det gør det svært for myndighederne at undersøge.
På samme måde foregår de fleste handler inden for prostitution og narkotika med kontante penge, der fysisk skifter hænder.
Men det system bliver i stigende grad udfordret, i takt med at de digitale, kontantløse betalingsformer vinder indpas. For det er svært at betale med sorte penge, når myndighederne kan følge med i alle dine transaktioner, mener Jan Damsgaard, professor i it-ledelse på Copenhagen Business School.
"Mange af de digitale betalingsformer efterlader elektroniske spor, der kan blive analyseret, så man meget let kan se, hvor folk har været henne, og hvad de har købt," siger han.
Pengene kan spores
Selvom det er nemt at spore digitale transaktioner, så er det ikke noget, som vil hindre sort og ulovligt arbejde i at foregå, mener Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent i it-organisationen Copenhagen Finance IT Region.
"Det bliver selvfølgelig sværere som udgangspunkt. Nu når man kan betale kontant, så flyver man ligesom under radaren. Men så flytter betalingerne for det kriminelle over på en anden platform. Eksempelvis Bitcoins (en form for digital valuta), hvor du ikke kan se, hvem der foretager transaktioner," siger han.
I USA ser man eksempler på, at de bruger et bestemt vaskepulver-mærke som betalingsmiddel, når de handler narkotika, fordi det er så let at sælge igen. På den måde undgår de betaling, der kan spores direkte
Den digitale udvikling udfordrer ulovligt arbejde, der normalt bliver betalt kontant.
Når man i dag hyrer en håndværker eller maler, som man betaler under bordet, så foregår det ofte kontant. Pengene kan ikke spores, og det gør det svært for myndighederne at undersøge.
På samme måde foregår de fleste handler inden for prostitution og narkotika med kontante penge, der fysisk skifter hænder.
Men det system bliver i stigende grad udfordret, i takt med at de digitale, kontantløse betalingsformer vinder indpas. For det er svært at betale med sorte penge, når myndighederne kan følge med i alle dine transaktioner, mener Jan Damsgaard, professor i it-ledelse på Copenhagen Business School.
"Mange af de digitale betalingsformer efterlader elektroniske spor, der kan blive analyseret, så man meget let kan se, hvor folk har været henne, og hvad de har købt," siger han.
Pengene kan spores
Selvom det er nemt at spore digitale transaktioner, så er det ikke noget, som vil hindre sort og ulovligt arbejde i at foregå, mener Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent i it-organisationen Copenhagen Finance IT Region.
"Det bliver selvfølgelig sværere som udgangspunkt. Nu når man kan betale kontant, så flyver man ligesom under radaren. Men så flytter betalingerne for det kriminelle over på en anden platform. Eksempelvis Bitcoins (en form for digital valuta), hvor du ikke kan se, hvem der foretager transaktioner," siger han.
I USA ser man eksempler på, at de bruger et bestemt vaskepulver-mærke som betalingsmiddel, når de handler narkotika, fordi det er så let at sælge igen. På den måde undgår de betaling, der kan spores direkte
onsdag den 31. juli 2013
Festivaler er forsøgsmark for mobile betalinger
Politiken.dk | 31.07.2013 | 758 ord |
Et dansk mobilbetalingssystem må vente, men festivalgæster får en forsmag.
De fleste har efterhånden prøvet en af situationerne. Man er kommet næsten frem til supermarkedskassen, før man opdager, at tegnebogen ligger derhjemme. Eller også virker dankortterminalen ikke.
Og der står man med mælk, mørbradbøffer og en smeltende Toblerone på tilbud.
Trådløs betaling med smartphonen
Frustrationen har ledt til forsøg i en række lande med at bruge en smartphone til såkaldt kontaktløs betaling, hvor man kun skal holde sin smartphone et par centimeter fra betalingsterminalen. Og straks overføres penge fra telefonen til kasseapparatet, uden at man behøver at trykke en kode ind.
Systemet eksisterer endnu ikke i Danmark. Men nu er det rykket tættere på:
Inden årets udgang lanceres det i Norge af et joint venture mellem teleselskabet Telenor og Den Norske Bank (DNB). Fremover kan køb i butikker og kiosker på op til 175 norske kroner (166 danske kr.) klares automatisk. Højere køb kan godt lade sig gøre, men så skal der indtastes en kode.
LÆS ARTIKEL Sådan betaler du med mobilen lige om lidt
I et testforsøg har 200 udvalgte kunder været »meget tilfredse«, siger Viktoria Erngard, der er bestyrelsesformand i joint venture-selskabet TSM Nordic.
»Jeg tror, at grænsen på 175 kroner kan sættes op med tiden, men vi hører også fra kunderne, at de føler sig trygge ved den ekstra sikkerhed med en kode for højere beløb«, siger hun.
Apple vil ikke være med
Projektet har sine begrænsninger. Både terminaler og telefoner skal have den såkaldte NFC-teknologi. Det står for near field communications og henviser til, at man skal holde telefonen helt tæt på scanneren.
Det findes dog allerede i de fleste kreditkortterminaler samt i alle nye telefoner fra bl.a. Samsung, Sony, Nokia, HTC, Huawei eller BlackBerry.
Den store undtagelse er iPhones, der ikke har NFC. Ifølge rygter i branchen skyldes det, at Apple planlægger at lancere sit helt eget trådløse system med en senere iPhone-model.
LÆS OGSÅ Hver anden dankortterminal tager imod mobilbetaling i år
Endelig kan den kontaktløse betaling kun bruges af personer, der er kunder hos både Telenor og DNB. Men det skulle gerne ændre sig, siger Viktoria Erngard.
»Vores vigtigste succeskriterium - altså ud over tilfredse kunder - er at få flere banker og flere operatører med«, siger hun.
Danske forbrugere må dog vente lidt endnu på et tilsvarende system, siger Mikkel Freltoft Krogsholm, der er specialist i nye betalingsmåder i Copenhagen Finance IT Region (CFIR), et samarbejde mellem bl.a. Finansrådet og en række universiteter og arbejdsmarkedsorganisationer.
LÆS OGSÅ Nu kan du sende penge til dine venner over mobilen
»Der er blevet snakket om NFC-teknologien i de sidste 10 år, uden at der er sket så meget, men nu begynder det at komme. Det er bare ikke i det store Danmark, men i underskoven af små isolerede systemer«, siger han.
Som eksempel nævner han tre musikfestivaler, der netop er gået over til den type betaling: Skive, Roskilde og senest Skanderborg, hvor betalingerne på 'Danmarks Smukkeste Festival', der begynder om halvanden uge, kan ske via særlige NFC-chip, som man har indbetalt på forhånd.
Systemet ventes at give kortere ventetid ved fadøls- og pølseboderne og dertil at skære ned i de store kontantmængder, der skal håndteres.
»Du aner ikke, hvor mange kontanter vi håndterer i løbet af en festival. Vi snakker om tonsvis af mønter alene«, siger Betina Lykke Andersen, der arbejder med kontantfrie betalingssystemer på festivalen.
Dankort bremser udviklingen
Men en ting er at lave armbånd i lukkede betalingssystemer som festivaler - eller for den sags skyld Rejsekortet. Det har været sværere at få de danske banker med på ideen. På trods af at alle nye dankortterminaler har NFC-teknikken indbygget.
Det skyldes paradoksalt nok, at Danmark har et internationalt enestående godt samarbejde om infrastruktur, herunder især dankortet, siger flere iagttagere.
»Dankortet er meget monopolagtigt, og det er svært at finde incitamenter fra mobiloperatører og banker til at bryde rækkerne og udvikle nye koncepter«, siger Christian Visti, der er partner i BigeWallet - en elektronisk bank, der udvikler systemer til kontantløs betaling.
LÆS OGSÅ Restaurant siger adjø til kontanter efter bøvl og indbrud
Det er BigeWallet, der står bag de systemer, der anvendes til de tre danske musikfestivaler.
Mikkel Freltoft Krogsholm fra CFIR mener også, at de danske bankers tætte koordination har haft som bivirkning, at det er sværere at bryde rækkerne.
Han fremhæver, at da Danske Bank for en måned siden lancerede en ny app, Mobile Pay, der lader betalinger ske via mobilen, var det første gang, at en dansk bank lancerede sit eget selvstændige mobilbetalingsprodukt.
Derfor er der foreløbig ikke udsigt til, at de norske tilstande kan komme til Danmark.
Et dansk mobilbetalingssystem må vente, men festivalgæster får en forsmag.
De fleste har efterhånden prøvet en af situationerne. Man er kommet næsten frem til supermarkedskassen, før man opdager, at tegnebogen ligger derhjemme. Eller også virker dankortterminalen ikke.
Og der står man med mælk, mørbradbøffer og en smeltende Toblerone på tilbud.
Trådløs betaling med smartphonen
Frustrationen har ledt til forsøg i en række lande med at bruge en smartphone til såkaldt kontaktløs betaling, hvor man kun skal holde sin smartphone et par centimeter fra betalingsterminalen. Og straks overføres penge fra telefonen til kasseapparatet, uden at man behøver at trykke en kode ind.
Systemet eksisterer endnu ikke i Danmark. Men nu er det rykket tættere på:
Inden årets udgang lanceres det i Norge af et joint venture mellem teleselskabet Telenor og Den Norske Bank (DNB). Fremover kan køb i butikker og kiosker på op til 175 norske kroner (166 danske kr.) klares automatisk. Højere køb kan godt lade sig gøre, men så skal der indtastes en kode.
LÆS ARTIKEL Sådan betaler du med mobilen lige om lidt
I et testforsøg har 200 udvalgte kunder været »meget tilfredse«, siger Viktoria Erngard, der er bestyrelsesformand i joint venture-selskabet TSM Nordic.
»Jeg tror, at grænsen på 175 kroner kan sættes op med tiden, men vi hører også fra kunderne, at de føler sig trygge ved den ekstra sikkerhed med en kode for højere beløb«, siger hun.
Apple vil ikke være med
Projektet har sine begrænsninger. Både terminaler og telefoner skal have den såkaldte NFC-teknologi. Det står for near field communications og henviser til, at man skal holde telefonen helt tæt på scanneren.
Det findes dog allerede i de fleste kreditkortterminaler samt i alle nye telefoner fra bl.a. Samsung, Sony, Nokia, HTC, Huawei eller BlackBerry.
Den store undtagelse er iPhones, der ikke har NFC. Ifølge rygter i branchen skyldes det, at Apple planlægger at lancere sit helt eget trådløse system med en senere iPhone-model.
LÆS OGSÅ Hver anden dankortterminal tager imod mobilbetaling i år
Endelig kan den kontaktløse betaling kun bruges af personer, der er kunder hos både Telenor og DNB. Men det skulle gerne ændre sig, siger Viktoria Erngard.
»Vores vigtigste succeskriterium - altså ud over tilfredse kunder - er at få flere banker og flere operatører med«, siger hun.
Danske forbrugere må dog vente lidt endnu på et tilsvarende system, siger Mikkel Freltoft Krogsholm, der er specialist i nye betalingsmåder i Copenhagen Finance IT Region (CFIR), et samarbejde mellem bl.a. Finansrådet og en række universiteter og arbejdsmarkedsorganisationer.
LÆS OGSÅ Nu kan du sende penge til dine venner over mobilen
»Der er blevet snakket om NFC-teknologien i de sidste 10 år, uden at der er sket så meget, men nu begynder det at komme. Det er bare ikke i det store Danmark, men i underskoven af små isolerede systemer«, siger han.
Som eksempel nævner han tre musikfestivaler, der netop er gået over til den type betaling: Skive, Roskilde og senest Skanderborg, hvor betalingerne på 'Danmarks Smukkeste Festival', der begynder om halvanden uge, kan ske via særlige NFC-chip, som man har indbetalt på forhånd.
Systemet ventes at give kortere ventetid ved fadøls- og pølseboderne og dertil at skære ned i de store kontantmængder, der skal håndteres.
»Du aner ikke, hvor mange kontanter vi håndterer i løbet af en festival. Vi snakker om tonsvis af mønter alene«, siger Betina Lykke Andersen, der arbejder med kontantfrie betalingssystemer på festivalen.
Dankort bremser udviklingen
Men en ting er at lave armbånd i lukkede betalingssystemer som festivaler - eller for den sags skyld Rejsekortet. Det har været sværere at få de danske banker med på ideen. På trods af at alle nye dankortterminaler har NFC-teknikken indbygget.
Det skyldes paradoksalt nok, at Danmark har et internationalt enestående godt samarbejde om infrastruktur, herunder især dankortet, siger flere iagttagere.
»Dankortet er meget monopolagtigt, og det er svært at finde incitamenter fra mobiloperatører og banker til at bryde rækkerne og udvikle nye koncepter«, siger Christian Visti, der er partner i BigeWallet - en elektronisk bank, der udvikler systemer til kontantløs betaling.
LÆS OGSÅ Restaurant siger adjø til kontanter efter bøvl og indbrud
Det er BigeWallet, der står bag de systemer, der anvendes til de tre danske musikfestivaler.
Mikkel Freltoft Krogsholm fra CFIR mener også, at de danske bankers tætte koordination har haft som bivirkning, at det er sværere at bryde rækkerne.
Han fremhæver, at da Danske Bank for en måned siden lancerede en ny app, Mobile Pay, der lader betalinger ske via mobilen, var det første gang, at en dansk bank lancerede sit eget selvstændige mobilbetalingsprodukt.
Derfor er der foreløbig ikke udsigt til, at de norske tilstande kan komme til Danmark.
tirsdag den 30. juli 2013
Køb ind med mobiltelefonen
Politiken | 30.07.2013 | Side 12 | 713 ord
TRÅDLØS BETALING Norske forbrugere kan om få måneder betale i butikkerne ved at holde deres telefon op mod en scanner. I Danmark er der ventetid på et tilsvarende system, men festivalgæster kan få en forsmag på et kontantløst samfund.
af ADAM HANNESTAD
De fleste har efterhånden prøvet en af situationerne. Man er kommet næsten frem til supermarkedskassen, før man opdager, at tegnebogen ligger derhjemme. Eller også virker dankortterminalen ikke. Og der står man med mælk, mørbradbøffer og en smeltende Toblerone på tilbud.
Frustrationen har ledt til forsøg i en række lande med at bruge en smartphone til såkaldt kontaktløs betaling, hvor man kun skal holde sin smartphone et par centimeter fra betalingsterminalen. Og straks overføres penge fra telefonen til kasseapparatet, uden at man behøver at trykke en kode ind.
Systemet eksisterer endnu ikke i Danmark.
Men nu er det rykket tættere på: Inden årets udgang lanceres det i Norge af et joint venture mellem teleselskabet Telenor og Den Norske Bank ( DNB). Fremover kan køb i butikker og kiosker på op til 175 norske kroner ( 166 danske kr.) klares automatisk. Højere køb kan godt lade sig gøre, men så skal der indtastes en kode.
I et testforsøg har 200 udvalgte kunder været »meget tilfredse«, siger Viktoria Erngard, der er bestyrelsesformand i joint venture-selskabet TSM Nordic.
»Jeg tror, at grænsen på 175 kroner kan sættes op med tiden, men vi hører også fra kunderne, at de føler sig trygge ved den ekstra sikkerhed med en kode for højere beløb«, siger hun.
Apple vil ikke være med
Projektet har sine begrænsninger. Både terminaler og telefoner skal have den såkaldte NFC-teknologi. Det står for near field communications og henviser til, at man skal holde telefonen helt tæt på scanneren. Det findes dog i de fleste kreditkortterminaler samt i alle nye telefoner fra bl. a. Samsung, Sony, Nokia, HTC, Huawei eller BlackBerry.
Den store undtagelse er iPhones, der ikke har NFC. Ifølge rygter i branchen skyldes det, at Apple planlægger at lancere sit helt eget trådløse system med en senere i-Phone-model.
Endelig kan den kontaktløse betaling kun bruges af personer, der er kunder hos både Telenor og DNB. Men det skulle gerne ændre sig, siger Viktoria Erngard.
»Vores vigtigste succeskriterium - altså ud over tilfredse kunder - er at få flere banker og flere operatører med«, siger hun.
Danske forbrugere må dog vente lidt endnu på et tilsvarende system, siger Mikkel Freltoft Krogsholm, der er specialist i nye betalingsmåder i Copenhagen Finance IT Region ( CFIR), et samarbejde mellem bl. a. Finansrådet og en række universiteter og arbejdsmarkedsorganisationer.
»Der er blevet snakket om NFC-teknologien i de sidste 10 år, uden at der er sket så meget, men nu begynder det at komme.
Det er bare ikke i det store Danmark, men i underskoven af små isolerede systemer«, siger han.
Som eksempel nævner han tre musikfestivaler, der netop er gået over til den type betaling: Skive, Roskilde og senest Skanderborg, hvor betalingerne på ' Danmarks Smukkeste Festival', der begynder om halvanden uge, kan ske via særlige NFCchip, som man har indbetalt på forhånd.
Noget, der ventes at give kortere ventetid ved fadøls-og pølseboderne og dertil at skære ned i de store kontantmængder, der skal håndteres.
»Du aner ikke, hvor mange kontanter vi håndterer i løbet af en festival. Vi snakker om tonsvis af mønter alene«, siger Betina Lykke Andersen, der arbejder med kontantfrie betalingssystemer på festivalen.
Dankort bremser udviklingen Men en ting er at lave armbånd i lukkede betalingssystemer som festivaler - eller for den sags skyld Rejsekortet. Det har været sværere at få de danske banker med på ideen. På trods af at alle nye dankortterminaler har NFC-teknikken indbygget.
Det skyldes paradoksalt nok, at Danmark har et internationalt enestående godt samarbejde om infrastruktur, herunder især dankortet, siger flere iagttagere.
»Dankortet er meget monopolagtigt, og det er svært at finde incitamenter fra mobiloperatører og banker til at bryde rækkerne og udvikle nye koncepter«, siger Christian Visti, der er partner i Bige-Wallet - en elektronisk bank, der udvikler systemer til kontantløs betaling.
Det er BigeWallet, der står bag de systemer, der anvendes til de tre danske musikfestivaler.
Mikkel Freltoft Krogsholm fra CFIR mener også, at de danske bankers tætte koordination har haft som bivirkning, at det er sværere at bryde rækkerne.
Han fremhæver, at da Danske Bank for en måned siden lancerede en ny app, Mobile Pay, der lader betalinger ske via mobilen, var det første gang, at en dansk bank lancerede sit eget selvstændige mobilbetalingsprodukt.
Derfor er der foreløbig ikke udsigt til, at de norske tilstande kan komme til Danmark.
adam.hannestad@pol.dk .
TRÅDLØS BETALING Norske forbrugere kan om få måneder betale i butikkerne ved at holde deres telefon op mod en scanner. I Danmark er der ventetid på et tilsvarende system, men festivalgæster kan få en forsmag på et kontantløst samfund.
af ADAM HANNESTAD
De fleste har efterhånden prøvet en af situationerne. Man er kommet næsten frem til supermarkedskassen, før man opdager, at tegnebogen ligger derhjemme. Eller også virker dankortterminalen ikke. Og der står man med mælk, mørbradbøffer og en smeltende Toblerone på tilbud.
Frustrationen har ledt til forsøg i en række lande med at bruge en smartphone til såkaldt kontaktløs betaling, hvor man kun skal holde sin smartphone et par centimeter fra betalingsterminalen. Og straks overføres penge fra telefonen til kasseapparatet, uden at man behøver at trykke en kode ind.
Systemet eksisterer endnu ikke i Danmark.
Men nu er det rykket tættere på: Inden årets udgang lanceres det i Norge af et joint venture mellem teleselskabet Telenor og Den Norske Bank ( DNB). Fremover kan køb i butikker og kiosker på op til 175 norske kroner ( 166 danske kr.) klares automatisk. Højere køb kan godt lade sig gøre, men så skal der indtastes en kode.
I et testforsøg har 200 udvalgte kunder været »meget tilfredse«, siger Viktoria Erngard, der er bestyrelsesformand i joint venture-selskabet TSM Nordic.
»Jeg tror, at grænsen på 175 kroner kan sættes op med tiden, men vi hører også fra kunderne, at de føler sig trygge ved den ekstra sikkerhed med en kode for højere beløb«, siger hun.
Apple vil ikke være med
Projektet har sine begrænsninger. Både terminaler og telefoner skal have den såkaldte NFC-teknologi. Det står for near field communications og henviser til, at man skal holde telefonen helt tæt på scanneren. Det findes dog i de fleste kreditkortterminaler samt i alle nye telefoner fra bl. a. Samsung, Sony, Nokia, HTC, Huawei eller BlackBerry.
Den store undtagelse er iPhones, der ikke har NFC. Ifølge rygter i branchen skyldes det, at Apple planlægger at lancere sit helt eget trådløse system med en senere i-Phone-model.
Endelig kan den kontaktløse betaling kun bruges af personer, der er kunder hos både Telenor og DNB. Men det skulle gerne ændre sig, siger Viktoria Erngard.
»Vores vigtigste succeskriterium - altså ud over tilfredse kunder - er at få flere banker og flere operatører med«, siger hun.
Danske forbrugere må dog vente lidt endnu på et tilsvarende system, siger Mikkel Freltoft Krogsholm, der er specialist i nye betalingsmåder i Copenhagen Finance IT Region ( CFIR), et samarbejde mellem bl. a. Finansrådet og en række universiteter og arbejdsmarkedsorganisationer.
»Der er blevet snakket om NFC-teknologien i de sidste 10 år, uden at der er sket så meget, men nu begynder det at komme.
Det er bare ikke i det store Danmark, men i underskoven af små isolerede systemer«, siger han.
Som eksempel nævner han tre musikfestivaler, der netop er gået over til den type betaling: Skive, Roskilde og senest Skanderborg, hvor betalingerne på ' Danmarks Smukkeste Festival', der begynder om halvanden uge, kan ske via særlige NFCchip, som man har indbetalt på forhånd.
Noget, der ventes at give kortere ventetid ved fadøls-og pølseboderne og dertil at skære ned i de store kontantmængder, der skal håndteres.
»Du aner ikke, hvor mange kontanter vi håndterer i løbet af en festival. Vi snakker om tonsvis af mønter alene«, siger Betina Lykke Andersen, der arbejder med kontantfrie betalingssystemer på festivalen.
Dankort bremser udviklingen Men en ting er at lave armbånd i lukkede betalingssystemer som festivaler - eller for den sags skyld Rejsekortet. Det har været sværere at få de danske banker med på ideen. På trods af at alle nye dankortterminaler har NFC-teknikken indbygget.
Det skyldes paradoksalt nok, at Danmark har et internationalt enestående godt samarbejde om infrastruktur, herunder især dankortet, siger flere iagttagere.
»Dankortet er meget monopolagtigt, og det er svært at finde incitamenter fra mobiloperatører og banker til at bryde rækkerne og udvikle nye koncepter«, siger Christian Visti, der er partner i Bige-Wallet - en elektronisk bank, der udvikler systemer til kontantløs betaling.
Det er BigeWallet, der står bag de systemer, der anvendes til de tre danske musikfestivaler.
Mikkel Freltoft Krogsholm fra CFIR mener også, at de danske bankers tætte koordination har haft som bivirkning, at det er sværere at bryde rækkerne.
Han fremhæver, at da Danske Bank for en måned siden lancerede en ny app, Mobile Pay, der lader betalinger ske via mobilen, var det første gang, at en dansk bank lancerede sit eget selvstændige mobilbetalingsprodukt.
Derfor er der foreløbig ikke udsigt til, at de norske tilstande kan komme til Danmark.
adam.hannestad@pol.dk .
onsdag den 10. juli 2013
torsdag den 27. juni 2013
Betal med Fremtidens Penge
Penge og Privatøkonomi | 27.06.2013 | Side 62 | 1674 ord
Krøllede sedler og klingende mønter er på vej ud af din pung for evigt. For dyrt, for beskidt og for besværligt lyder dommene, der gør, at du lige så godt kan forberede dig på et kontantløst samfund - her betaler du med alt fra mobilen til et stift blik.
af Simon Staffeldt Schou Illustration: Ib Kjeldsmark
Det gode gamle Dankort, sms-betaling og overførsler via mobilen. Det er blot nogle af de løsninger, som du allerede i dag kan bruge i stedet for kontanter. De seneste skrig fra den finansiellehimmelerDanskeBanksappMobilePay, hvordublotoverførerpengetilenmodtagerviahansellerhendesmobilnummer.
SwipperenlignendeløsningfrabankersomNordeaogNykredit, mensGoogleogsåvillegemedpådendigitalebanemedGoogleWallet, derskalfungeresomendigitalpengepung.
Derudoverkanduifremtidenforventeendnuflereopfindsommeløsningeristedetfordekrølledesedlerogrundemønterforbereddigforeksempelpåatbetalemedditfingeraftrykellermedetstiftblikienscanner.
Indenvinårsålangt, erviiDanmarkfaktiskalleredetætpåatgørevorespengefuldstændigdigitale.
Detanslåssåledes, at93-94procentafdensamledepengemængdeherilandeterdigital.
SidenDankortetblevindførti1980' erne, erdetlilleplastickortblevetsåpopulært, atvinuerdetlandiverden, derpenge suverænt benytter betalingskortene mest, selv om der til sammenligning er flere betalingskort pr. indbygger i Tyskland end i Danmark. Men som de fleste, der har været på besøg i nabolandet, ved, er det langt fra i alle forretninger og restauranter, du kan betale med dit plastickort.
I de sidste fire år har organisationen Copenhagen Finance IT Region ( CFIR) i samarbejde med blandt andet Danske Bank, IBM, Copenhagen Business School og innovationsbureauet Innovation Lab udført projektet Fremtidens Penge, der skal teste fremtidens betalingsmuligheder og undersøge danskernes vilje til at overgå til det kontantløse samfund.
En af projektets konklusioner er ifølge chef antropolog Lóa Stefánsdóttir fra Innovation Lab, at netop Dankortets popularitet hæmmer vores omstillingsparathed.
»Vi har simpelthen ikke en stærk motivation til at skifte til et nyt betalingssystem, og derfor må vi sjovt nok se os selv overhalet af lande, vi tidligere har tænkt, var tilbagestående i forhold til os,« siger hun og henviser til udviklingslande i Afrika og Sydamerika.
Lortebakterier i skinkesalaten
Hvad er problemet egentlig? Vi har et betalingssytem, der fungerer, og kun en procentdel af vores samlede pengemængde er kontanter. Problemet er, at kontanterne er en bekostelig affære økonomisk og miljømæssigt.
De er dyre at trykke, de er dyre at transportere rundt i pansrede vogne, og de er dyre at opbevare. Når de skal trækkes ud af cirkulation igen, er de dyre at destruere, og når mønterne skal støbes om, og pengesedlerne futtes af, vejer de tungt på CO2-kontoen.
Derudover er kontanter en smittebærer uden lige.
Hver fjerde pengeseddel indeholder fire gange så mange bakterier som et offentligt toiletsæde, og det er altså de samme sedler, vi for eksempel giver slagteren i hånden, før han går i gang med at hælde tatar eller skinkesalat op til os.
De rasler og er besværlige
Banker og forretninger er enige om, at kontanterne skal væk. Men pengesedler og mønter er også omgivet af en vis portion nationalromantik. Mange ønsker ikke at miste kontanterne med portrættet af Dronning Margrethe og billederne af hjemlige historiske kulturgenstande.
Innovation Lab's studier har dog vist, at vi ikke er så stokkonservative, at det gør noget. Faktisk så de fleste gerne, at vi ikke længere skulle rende rundt med sedler og mønter. De rasler rundt og er besværlige, og du har dem aldrig lige på dig, når du skal købe en pølse ved en pølsevogn.
Der er dog stadig forskellige situationer, hvor folk ikke vil undvære kontanter. For eksempel når vi giver vores børn lommepenge, når vi går på loppemarked, eller når håndværkeren får sin betaling uden regning.
En anden udfordring ved at gøre Danmark kontantløst er de erfaringer, danskerne har gjort sig med lignende forsøg på digitalisering. Tag Rejse kortet. Det var tænkt som et praktisk betalingsmiddel, der skulle udfase klippekort, som blev foldede og bukkede i pungen eller opløst i regnen, så du ikke kunne stemple dem i maskinerne.
Men i stedet for at blive hyldet som nem betalingsform, dukkede der masser af historier op i medierne om, at folk blev trukket for højere beløb, end de burde betale for deres rejser, og at systemet var så bøvlet, at mange glemte at tjekke ud ved rejsens afslutning og dermed blev pålagt et ekstra gebyr.
Oven i disse dårlige erfaringer kommer danskernes oplevelser af banksektoren under finanskrisen. Hvor bankrådgiveren tidligere blev mødt med noget nær den samme tillid, som de fleste udviser over for familielægen, ser situationen anderledes ud i dag. Det smitter af på folks holdninger til nye elektroniske betalingsteknologier.
Mange frygter, at disse teknologier pludselig bliver pålagt forskellige betalingsgebyrer, og at gebyrerne i sig selv vil være svære at gennemskue.
Digitale rabatter
De negative forestillinger om fremtidens betalingsmidler kan hurtigt komme til at overskygge de positive sider. Og det er en skam. For de moderne betalingsformer som sms-betaling, Near Field Communication ( NFC) og biometri har en lang række fordele, ud over det at du ikke længere skal rende rundt med kontanter på dig.
Forestil dig for eksempel de rabatordninger, forretninger vil kunne tilbyde deres kunder, hvis kontan terne bliver udfaset. Her behøver du ikke rende rundt med papirlapper, som skal stemples, hver gang du køber en kop kaffe - i stedet fører du blot mobilen hen over betalingsterminalen, hvor den automatisk registrerer dit køb og din rabat. En løsning, som COOP allerede arbejder på til sine butikker som Brugsen, Fakta og Irma.
En anden fordel er de udvidede muligheder for at holde styr på din privatøkonomi. Danske Bank har i den netbank, de tilbyder deres kunder, lavet en oversigt, der viser, hvad du har brugt dine penge på, når du har brugt dit betalingskort. Det samme har flere andre banker som Nykredit og Arbejdernes Landsbank.
Køber du for eksempel et årskort til Zoologisk Have, registreres betalingen automatisk under en kategori som Fornøjelser og fritid. Går du ned og køber havregryn og mælk i supermarkedet, registreres det som Dagligvarer.
Det giver et forholdsvis overskueligt billede af, hvad du egentlig bruger dine penge på, og hvis alle udgifter blev betalt med digitale betalings midler, ville du have et nøjagtigt overblik over dit forbrug.
Noget for noget
Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at nye betalings former, der kan udfase de kontanter, vi stadig har i omløb, kan finde fodfæste i Danmark.
»En stor pointe fra vores undersøgelse er, at brugerne vil have noget igen. Skal man for eksempel chip-scanne sine madvarer i indkøbscentret for at købe dem, overtager man reelt kassedamens arbejde,« siger Lóa Stefánsdóttir.
»Man tager en del ansvar på sig ved selv at stå for pengetransaktionerne, og der skal være en gensidig fordel i betalingsformerne, så de ikke kun kommer bankerne og butikkerne til gode. Det kan være i form af loyalitetsprogrammer, rabatordninger og hjælp til intelligent økonomistyring, som brugeren føler, er til hans eller hendes bedste.« Brugen af computere og mobiltelefoner bliver mere og mere udbredt blandt alle aldersgrupper i samfundet, og det er planen, at al kontakt med staten skal være digitaliseret i 2015. Vejen til det kontantløse samfund kan derfor være kortere, end de fleste tror, mener erhvervskonsulent hos CFIR Mikkel Freltoft Krogsholm.
»Kontanter fylder ufatteligt lidt i menneskets historie. Vi brugte registreringer af økonomiske transaktioner længe inden, vi havde kontanter. Sine ydelser skrev man ned i en form for tillidsbaseret økonomi, og det var først, da byerne blev så store, at man ikke kunne opretholde denne tillidsøkonomi, at man opfandt kontanterne. Folk tror, at kontanter har været der altid, men det er ikke ret lang tid siden, at brugen af dem blev udbredt, og de kan også forsvinde igen på kort tid.« chip-scanne sine madvarer i indkøbscentret for at købe.
FOLK TROR, AT KONTANTER HAR VÆRET DER ALTID, MEN DET ER IKKE RET LANG TID SIDEN, AT BRUGEN AF DEM BLEV UDBREDT. Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent hos CFIR.
BETALINGER UDEN KONTANTER
Danmark er langt fra det ledende land i verden med hensyn til brug af nye betalingsformer, men innovative måder at betale på er langsomt på vej. Inden for en årrække skal du måske blot kigge ind i en øjenscanner for at godkende et køb eller scanne din pegefinger i supermarkedet for at tage en liter mælk med hjem.
Send en sms
Sms-betalingen kender du sikkert allerede, fra når du har købt en billet i bussen eller i toget: Du sms'er til et nummer, og så er betalingen klaret.
Betaling via sms kan være praktisk i nogle situationer, men det kræver en del indtastninger, og i praktisk brug opstår der ofte en masse svipsere.
Ifølge eksperter er det blot en trædesten mod mere avancerede løsninger.
Scan med mobil
En QR-kode er en avanceret form for stregkode. Koderne er de små firkantede felter, der ofte står i hjørnerne af avisannoncer og andre reklamer. Scanner du koden med din telefon, kan du se, hvilke informationer den gemmer på, og koderne kan også bruges til betaling af fakturaer. Ifølge eksperter er det en teknologi, der er ved at blive overhalet.
Vift kort
Hvis du har brugt Rejsekortet til metro, bus eller toget, har du været i nærkontakt med en RFID-chip.
Vifter du kortet fire centimeter fra en betalingsstander, går din betaling for rejsen igennem, og du er på vej - ifølge folkene bag løsningen så kan den på sigt blive integreret med mobiltelefoner, der har den såkaldte NFC-teknologi.
Betal i en zone
Near Field Communication ( NFC) er en betalingsteknologi, der er baseret på en lille chip. Chippen kan for eksempel sidde i din mobiltelefon, og når du skal i biografen eller parkere din bil, fører du bare din telefon hen til filmplakaten eller parkeringsautomaten og klikker ok til betalingen. NFC er allerede meget udbredt i Japan, men herhjemme er det endnu kun blevet til et par mindre forsøg på blandt andet Roskilde Festival 2012. Her kunne du veksle dine kontanter til et NFC-kort, som du kunne købe mad og drikkevarer med. Forsøgene har givet positive resultater, men endnu har NFC-teknologien ikke vundet indpas i Danmark.
Brug din krop
Biometri er en betalingsform, der tager udgangspunkt i din særegne biologiske identitet. Her vil du betale ved at scanne dit fingeraftryk eller kigge ind i en irisscanner. Biometri-betaling gør, at du ikke skal bære rundt på noget som helst betalingsmiddel.
Du er selve betalingsmidlet. Enkelte virksomheder bruger irisscannere som nøgle til deres kontorer, men biometri er stadig noget James Bond-agtigt for de fleste danskere. Andre lande har ellers brugt systemet i flere år: I Peru, hvor mange kaffebønder ikke kan stave til deres eget navn, bruges der biometri for at hæve penge, og i en række fitnesscentre på Island bliver du lukket ind ved at lade dig irisscanne.
FÆRRE HÆVEAUTOMATER
Der er blevet længere mellem bankernes pengeautomater siden 2007. Den finansielle sektor er nemlig interesseret i at udfase kontanterne, da de digitale penge er billigere at håndtere.
FÆRRE MØNTER PÅ GADEN
Siden 2007 er antallet af mønter i omløb faldet.
25-ørens udfasning fra 2008 til 2011 har været med til at give det store dyk i de seneste tal.
2.342 2.500.
Krøllede sedler og klingende mønter er på vej ud af din pung for evigt. For dyrt, for beskidt og for besværligt lyder dommene, der gør, at du lige så godt kan forberede dig på et kontantløst samfund - her betaler du med alt fra mobilen til et stift blik.
af Simon Staffeldt Schou Illustration: Ib Kjeldsmark
Det gode gamle Dankort, sms-betaling og overførsler via mobilen. Det er blot nogle af de løsninger, som du allerede i dag kan bruge i stedet for kontanter. De seneste skrig fra den finansiellehimmelerDanskeBanksappMobilePay, hvordublotoverførerpengetilenmodtagerviahansellerhendesmobilnummer.
SwipperenlignendeløsningfrabankersomNordeaogNykredit, mensGoogleogsåvillegemedpådendigitalebanemedGoogleWallet, derskalfungeresomendigitalpengepung.
Derudoverkanduifremtidenforventeendnuflereopfindsommeløsningeristedetfordekrølledesedlerogrundemønterforbereddigforeksempelpåatbetalemedditfingeraftrykellermedetstiftblikienscanner.
Indenvinårsålangt, erviiDanmarkfaktiskalleredetætpåatgørevorespengefuldstændigdigitale.
Detanslåssåledes, at93-94procentafdensamledepengemængdeherilandeterdigital.
SidenDankortetblevindførti1980' erne, erdetlilleplastickortblevetsåpopulært, atvinuerdetlandiverden, derpenge suverænt benytter betalingskortene mest, selv om der til sammenligning er flere betalingskort pr. indbygger i Tyskland end i Danmark. Men som de fleste, der har været på besøg i nabolandet, ved, er det langt fra i alle forretninger og restauranter, du kan betale med dit plastickort.
I de sidste fire år har organisationen Copenhagen Finance IT Region ( CFIR) i samarbejde med blandt andet Danske Bank, IBM, Copenhagen Business School og innovationsbureauet Innovation Lab udført projektet Fremtidens Penge, der skal teste fremtidens betalingsmuligheder og undersøge danskernes vilje til at overgå til det kontantløse samfund.
En af projektets konklusioner er ifølge chef antropolog Lóa Stefánsdóttir fra Innovation Lab, at netop Dankortets popularitet hæmmer vores omstillingsparathed.
»Vi har simpelthen ikke en stærk motivation til at skifte til et nyt betalingssystem, og derfor må vi sjovt nok se os selv overhalet af lande, vi tidligere har tænkt, var tilbagestående i forhold til os,« siger hun og henviser til udviklingslande i Afrika og Sydamerika.
Lortebakterier i skinkesalaten
Hvad er problemet egentlig? Vi har et betalingssytem, der fungerer, og kun en procentdel af vores samlede pengemængde er kontanter. Problemet er, at kontanterne er en bekostelig affære økonomisk og miljømæssigt.
De er dyre at trykke, de er dyre at transportere rundt i pansrede vogne, og de er dyre at opbevare. Når de skal trækkes ud af cirkulation igen, er de dyre at destruere, og når mønterne skal støbes om, og pengesedlerne futtes af, vejer de tungt på CO2-kontoen.
Derudover er kontanter en smittebærer uden lige.
Hver fjerde pengeseddel indeholder fire gange så mange bakterier som et offentligt toiletsæde, og det er altså de samme sedler, vi for eksempel giver slagteren i hånden, før han går i gang med at hælde tatar eller skinkesalat op til os.
De rasler og er besværlige
Banker og forretninger er enige om, at kontanterne skal væk. Men pengesedler og mønter er også omgivet af en vis portion nationalromantik. Mange ønsker ikke at miste kontanterne med portrættet af Dronning Margrethe og billederne af hjemlige historiske kulturgenstande.
Innovation Lab's studier har dog vist, at vi ikke er så stokkonservative, at det gør noget. Faktisk så de fleste gerne, at vi ikke længere skulle rende rundt med sedler og mønter. De rasler rundt og er besværlige, og du har dem aldrig lige på dig, når du skal købe en pølse ved en pølsevogn.
Der er dog stadig forskellige situationer, hvor folk ikke vil undvære kontanter. For eksempel når vi giver vores børn lommepenge, når vi går på loppemarked, eller når håndværkeren får sin betaling uden regning.
En anden udfordring ved at gøre Danmark kontantløst er de erfaringer, danskerne har gjort sig med lignende forsøg på digitalisering. Tag Rejse kortet. Det var tænkt som et praktisk betalingsmiddel, der skulle udfase klippekort, som blev foldede og bukkede i pungen eller opløst i regnen, så du ikke kunne stemple dem i maskinerne.
Men i stedet for at blive hyldet som nem betalingsform, dukkede der masser af historier op i medierne om, at folk blev trukket for højere beløb, end de burde betale for deres rejser, og at systemet var så bøvlet, at mange glemte at tjekke ud ved rejsens afslutning og dermed blev pålagt et ekstra gebyr.
Oven i disse dårlige erfaringer kommer danskernes oplevelser af banksektoren under finanskrisen. Hvor bankrådgiveren tidligere blev mødt med noget nær den samme tillid, som de fleste udviser over for familielægen, ser situationen anderledes ud i dag. Det smitter af på folks holdninger til nye elektroniske betalingsteknologier.
Mange frygter, at disse teknologier pludselig bliver pålagt forskellige betalingsgebyrer, og at gebyrerne i sig selv vil være svære at gennemskue.
Digitale rabatter
De negative forestillinger om fremtidens betalingsmidler kan hurtigt komme til at overskygge de positive sider. Og det er en skam. For de moderne betalingsformer som sms-betaling, Near Field Communication ( NFC) og biometri har en lang række fordele, ud over det at du ikke længere skal rende rundt med kontanter på dig.
Forestil dig for eksempel de rabatordninger, forretninger vil kunne tilbyde deres kunder, hvis kontan terne bliver udfaset. Her behøver du ikke rende rundt med papirlapper, som skal stemples, hver gang du køber en kop kaffe - i stedet fører du blot mobilen hen over betalingsterminalen, hvor den automatisk registrerer dit køb og din rabat. En løsning, som COOP allerede arbejder på til sine butikker som Brugsen, Fakta og Irma.
En anden fordel er de udvidede muligheder for at holde styr på din privatøkonomi. Danske Bank har i den netbank, de tilbyder deres kunder, lavet en oversigt, der viser, hvad du har brugt dine penge på, når du har brugt dit betalingskort. Det samme har flere andre banker som Nykredit og Arbejdernes Landsbank.
Køber du for eksempel et årskort til Zoologisk Have, registreres betalingen automatisk under en kategori som Fornøjelser og fritid. Går du ned og køber havregryn og mælk i supermarkedet, registreres det som Dagligvarer.
Det giver et forholdsvis overskueligt billede af, hvad du egentlig bruger dine penge på, og hvis alle udgifter blev betalt med digitale betalings midler, ville du have et nøjagtigt overblik over dit forbrug.
Noget for noget
Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at nye betalings former, der kan udfase de kontanter, vi stadig har i omløb, kan finde fodfæste i Danmark.
»En stor pointe fra vores undersøgelse er, at brugerne vil have noget igen. Skal man for eksempel chip-scanne sine madvarer i indkøbscentret for at købe dem, overtager man reelt kassedamens arbejde,« siger Lóa Stefánsdóttir.
»Man tager en del ansvar på sig ved selv at stå for pengetransaktionerne, og der skal være en gensidig fordel i betalingsformerne, så de ikke kun kommer bankerne og butikkerne til gode. Det kan være i form af loyalitetsprogrammer, rabatordninger og hjælp til intelligent økonomistyring, som brugeren føler, er til hans eller hendes bedste.« Brugen af computere og mobiltelefoner bliver mere og mere udbredt blandt alle aldersgrupper i samfundet, og det er planen, at al kontakt med staten skal være digitaliseret i 2015. Vejen til det kontantløse samfund kan derfor være kortere, end de fleste tror, mener erhvervskonsulent hos CFIR Mikkel Freltoft Krogsholm.
»Kontanter fylder ufatteligt lidt i menneskets historie. Vi brugte registreringer af økonomiske transaktioner længe inden, vi havde kontanter. Sine ydelser skrev man ned i en form for tillidsbaseret økonomi, og det var først, da byerne blev så store, at man ikke kunne opretholde denne tillidsøkonomi, at man opfandt kontanterne. Folk tror, at kontanter har været der altid, men det er ikke ret lang tid siden, at brugen af dem blev udbredt, og de kan også forsvinde igen på kort tid.« chip-scanne sine madvarer i indkøbscentret for at købe.
FOLK TROR, AT KONTANTER HAR VÆRET DER ALTID, MEN DET ER IKKE RET LANG TID SIDEN, AT BRUGEN AF DEM BLEV UDBREDT. Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent hos CFIR.
BETALINGER UDEN KONTANTER
Danmark er langt fra det ledende land i verden med hensyn til brug af nye betalingsformer, men innovative måder at betale på er langsomt på vej. Inden for en årrække skal du måske blot kigge ind i en øjenscanner for at godkende et køb eller scanne din pegefinger i supermarkedet for at tage en liter mælk med hjem.
Send en sms
Sms-betalingen kender du sikkert allerede, fra når du har købt en billet i bussen eller i toget: Du sms'er til et nummer, og så er betalingen klaret.
Betaling via sms kan være praktisk i nogle situationer, men det kræver en del indtastninger, og i praktisk brug opstår der ofte en masse svipsere.
Ifølge eksperter er det blot en trædesten mod mere avancerede løsninger.
Scan med mobil
En QR-kode er en avanceret form for stregkode. Koderne er de små firkantede felter, der ofte står i hjørnerne af avisannoncer og andre reklamer. Scanner du koden med din telefon, kan du se, hvilke informationer den gemmer på, og koderne kan også bruges til betaling af fakturaer. Ifølge eksperter er det en teknologi, der er ved at blive overhalet.
Vift kort
Hvis du har brugt Rejsekortet til metro, bus eller toget, har du været i nærkontakt med en RFID-chip.
Vifter du kortet fire centimeter fra en betalingsstander, går din betaling for rejsen igennem, og du er på vej - ifølge folkene bag løsningen så kan den på sigt blive integreret med mobiltelefoner, der har den såkaldte NFC-teknologi.
Betal i en zone
Near Field Communication ( NFC) er en betalingsteknologi, der er baseret på en lille chip. Chippen kan for eksempel sidde i din mobiltelefon, og når du skal i biografen eller parkere din bil, fører du bare din telefon hen til filmplakaten eller parkeringsautomaten og klikker ok til betalingen. NFC er allerede meget udbredt i Japan, men herhjemme er det endnu kun blevet til et par mindre forsøg på blandt andet Roskilde Festival 2012. Her kunne du veksle dine kontanter til et NFC-kort, som du kunne købe mad og drikkevarer med. Forsøgene har givet positive resultater, men endnu har NFC-teknologien ikke vundet indpas i Danmark.
Brug din krop
Biometri er en betalingsform, der tager udgangspunkt i din særegne biologiske identitet. Her vil du betale ved at scanne dit fingeraftryk eller kigge ind i en irisscanner. Biometri-betaling gør, at du ikke skal bære rundt på noget som helst betalingsmiddel.
Du er selve betalingsmidlet. Enkelte virksomheder bruger irisscannere som nøgle til deres kontorer, men biometri er stadig noget James Bond-agtigt for de fleste danskere. Andre lande har ellers brugt systemet i flere år: I Peru, hvor mange kaffebønder ikke kan stave til deres eget navn, bruges der biometri for at hæve penge, og i en række fitnesscentre på Island bliver du lukket ind ved at lade dig irisscanne.
FÆRRE HÆVEAUTOMATER
Der er blevet længere mellem bankernes pengeautomater siden 2007. Den finansielle sektor er nemlig interesseret i at udfase kontanterne, da de digitale penge er billigere at håndtere.
FÆRRE MØNTER PÅ GADEN
Siden 2007 er antallet af mønter i omløb faldet.
25-ørens udfasning fra 2008 til 2011 har været med til at give det store dyk i de seneste tal.
2.342 2.500.
tirsdag den 11. juni 2013
Danskerne er klar til mobilbetalinger
11/06/2013 - Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk
Læs original artikel her
Danskerne vil gerne skifte kontanter ud med mobiltelefonen, viser spritny brugerundersøgelse. Men der er forskel på, hvordan man vil betale i baren og i parkeringsanlægget.
En ny rapport fra Copenhagen Finance IT Region (CFIR) viser, at danskerne gerne vil bruge mobilen som betalingsmiddel. Rapporten er resultatet af et års brugerstudier, hvor 30 testpersoner blev analyseret i fem forskellige betalingsscenarier. Her skulle de bruge mobilen til at betale i biografen, supermarkedet, parkeringsanlægget, baren og overføre penge til bekendte. Ved de fem betalingsscenarier var mellem 59 og 70 procent af testpersonerne positive over for at bruge mobilen som betalingsmiddel.
"Vi valgte de fem scenarier, fordi vi mente, at det var her, mobilen kunne tilføje ekstra værdi ud over betaling. Der var en værdi i at kunne betale for parkering på længere afstand eller købe sin billet på vej til biografen. Mobilen skulle ikke kun fungere som betalingsmiddel, men også give noget ekstra i betalingsflowet”, fortæller konsulent i CFIR Mikkel Krogsholm til Nyhedsbrevet Finans.
Selvom forskerne bag projektet ikke havde nogen specifikke forventninger til resultatet, blev de alligevel overraskede.
”Det var ikke forventet, at mobilbetalinger var så kontekstafhængige. Mobilen gør jo betalingssituationen hurtigere, men studierne viste, at en tur i baren ikke nødvendigvis behøver at gå hurtigt. Barer og cafeer bliver netop brugt til at socialisere og møde andre mennesker, og derfor gjorde en hurtigere betalingsløsning ikke nødvendigvis oplevelsen mere interessant”, siger Mikkel Krogsholm.
På festivaler var mobilbetalingen dog en kærkommen løsning, for her bliver baren ikke brugt til at socialisere. Det er et pitstop, hvor der tankes op, inden festivalgæsten smutter videre.
Mobilbetaling ved parkering var en succes
Parkeringsscenariet var en af de største succeser i brugerstudiet. Testpersonerne sammenlignede parkering med besværlige automater og irriterende mønter, og derfor var 70 procent begejstrede for at kunne bruge mobilen i stedet.
Omvendt var der i supermarkedsscenariet nogle forhindringer ved mobilbetaling. Her skulle testpersonerne selv scanne varerne, mens de handlede, og til sidst betale med mobilen ved en kasse. Flere var begejstrede for at styre vareindkøbet selv, mens andre oplevede et stop i betalingsflowet, når de skulle bruge den ene hånd til at scanne med mobilen. Det blev nemlig sværere at holde styr på børn og indkøbsvogn og at tage varer ned fra hylderne.
Samtidig vurderede næsten alle testpersoner, at mobilbetaling var hurtigere og nemmere end betaling med dankort og kontanter.
Rapporten viste også, at testpersonerne forventede noget ekstra for at skifte kontanter ud med mobilen. Især i biografen og supermarkedet.
”Når jeg nu selv går og gør arbejdet (scanner), så skal jeg have noget igen”, sagde en af testpersonerne eksempelvis.
I supermarkedet foreslog flere testpersoner ekstra information om varerne, information om tilbud, kampagner og opskrifter, som kunne være en ekstra service i scanningsprocessen.
Copenhagen Business School arbejder lige nu på en større statistisk analyse om mobilbetalinger blandt befolkningen som helhed, og analysen forventes færdig efter sommerferien.
Læs original artikel her
Danskerne vil gerne skifte kontanter ud med mobiltelefonen, viser spritny brugerundersøgelse. Men der er forskel på, hvordan man vil betale i baren og i parkeringsanlægget.
En ny rapport fra Copenhagen Finance IT Region (CFIR) viser, at danskerne gerne vil bruge mobilen som betalingsmiddel. Rapporten er resultatet af et års brugerstudier, hvor 30 testpersoner blev analyseret i fem forskellige betalingsscenarier. Her skulle de bruge mobilen til at betale i biografen, supermarkedet, parkeringsanlægget, baren og overføre penge til bekendte. Ved de fem betalingsscenarier var mellem 59 og 70 procent af testpersonerne positive over for at bruge mobilen som betalingsmiddel.
"Vi valgte de fem scenarier, fordi vi mente, at det var her, mobilen kunne tilføje ekstra værdi ud over betaling. Der var en værdi i at kunne betale for parkering på længere afstand eller købe sin billet på vej til biografen. Mobilen skulle ikke kun fungere som betalingsmiddel, men også give noget ekstra i betalingsflowet”, fortæller konsulent i CFIR Mikkel Krogsholm til Nyhedsbrevet Finans.
Selvom forskerne bag projektet ikke havde nogen specifikke forventninger til resultatet, blev de alligevel overraskede.
”Det var ikke forventet, at mobilbetalinger var så kontekstafhængige. Mobilen gør jo betalingssituationen hurtigere, men studierne viste, at en tur i baren ikke nødvendigvis behøver at gå hurtigt. Barer og cafeer bliver netop brugt til at socialisere og møde andre mennesker, og derfor gjorde en hurtigere betalingsløsning ikke nødvendigvis oplevelsen mere interessant”, siger Mikkel Krogsholm.
På festivaler var mobilbetalingen dog en kærkommen løsning, for her bliver baren ikke brugt til at socialisere. Det er et pitstop, hvor der tankes op, inden festivalgæsten smutter videre.
Mobilbetaling ved parkering var en succes
Parkeringsscenariet var en af de største succeser i brugerstudiet. Testpersonerne sammenlignede parkering med besværlige automater og irriterende mønter, og derfor var 70 procent begejstrede for at kunne bruge mobilen i stedet.
Omvendt var der i supermarkedsscenariet nogle forhindringer ved mobilbetaling. Her skulle testpersonerne selv scanne varerne, mens de handlede, og til sidst betale med mobilen ved en kasse. Flere var begejstrede for at styre vareindkøbet selv, mens andre oplevede et stop i betalingsflowet, når de skulle bruge den ene hånd til at scanne med mobilen. Det blev nemlig sværere at holde styr på børn og indkøbsvogn og at tage varer ned fra hylderne.
Samtidig vurderede næsten alle testpersoner, at mobilbetaling var hurtigere og nemmere end betaling med dankort og kontanter.
Rapporten viste også, at testpersonerne forventede noget ekstra for at skifte kontanter ud med mobilen. Især i biografen og supermarkedet.
”Når jeg nu selv går og gør arbejdet (scanner), så skal jeg have noget igen”, sagde en af testpersonerne eksempelvis.
I supermarkedet foreslog flere testpersoner ekstra information om varerne, information om tilbud, kampagner og opskrifter, som kunne være en ekstra service i scanningsprocessen.
Copenhagen Business School arbejder lige nu på en større statistisk analyse om mobilbetalinger blandt befolkningen som helhed, og analysen forventes færdig efter sommerferien.
søndag den 9. juni 2013
Nye måder at betale pågiver forbrugerne kontrollen
Af Annette Sand, 9. juni 2013, 22:20, Berlinske Tidende
Læs original artiklen her
Bedre kontrol og overblik over økonomien. Det kan »sælge« nye betalingsteknologier til forbrugere, men kontanterne slipper de ikke helt.
Det kræver bare et blik. Når klokken endelig er slået »latte«, og vejen svinges forbi Baresso på Kongens Nytorv. Bestillingen er afgivet, den dampende plastickop venter allerede, og for at betale skal du blot give dit navn og bede om at få mokkaen sat på din regning. Transaktionen valideres nemlig af dine øjne.
Scenariet leder måske tankerne i retningen af »sci-fi«-film. Det er da endnu også et tænkt eksempel, men samtidig et billede på, at der bliver sat kraftig strøm til udviklingen inden for nye teknologiske betalingsformer. I USA vrimler det med nye aktører, som forsøger at indtage finansfeltet med digitale penge- og betalingsløsninger, og i Danmark er området også i fokus. Særligt det seneste par år bl.a. gennem CFIR, der arbejder med innovation mellem finans og IT.
Og danskerne er parate til at lade teknologien gøre håndteringen af privatøkonomi og betaling i dagligdagen lettere. Det vurderer leder af projektet »Fremtidens Penge« hos CFIR, Mikkel Freltoft Krogsholm.
»Når teknologien kan være med til at løse et problem for os, gøre os mere effektive i det daglige og ikke længere nødvendigvis er bygget på store generiske løsninger, men også kan granuleres ned i mindre specifikke udfordringer, så er det helt klart en drivkraft. Også når det gælder betaling,« forklarer han.
Forbrugere er i høj grad interesserede i tjenester, som giver dem kontrol over deres privatøkonomi. Det er en af konklusionerne i et brugerstudie under projektet »Fremtidens Penge« gennemført af det teknologiske videncenter Innovation Lab/Empact.
»Et fællestræk i vores studie var en intens bestræbelse på at få et overblik. Rigtig mange havde tegnebogen fyldt med ældgamle kvitteringer, loyalitetskort i flere varianter og ting, de ikke anede, de havde gemt. Det vil de gerne rydde op i, og så vil de styrke følelsen af kontrol,« forklarer Lóa Stefánsdóttir, chefantropolog hos Innovation Lab/Empact.
30 personer med vidt forskellig baggrund har deltaget i studiet.
De fik blandt andet lov til at springe den dræbende lange kø over i supermarkedet. I stedet kunne de scanne varerne med mobilen, når de røg ned i kurven – og betale med et »beeeep«, inden de forlod butikken. Af andre scenarier var forskellige måder at købe parkeringsbillet mobilt og brug af mobilbetaling ved begivenheder som blandt andet Roskilde Festival.
Det sociale element er vigtigt
Ud over kontrol og effektivitet, er det sociale element ifølge Lóa Stefánsdóttir fortsat en vigtig del af det at betale. Brugerne vil have, at teknologierne skal give pengene værdi. Ikke økonomisk, men socialt. Det må ikke gå ud over den sociale situation, de befinder sig i.
Eksempelvis på en cafe i selskab med vennerne, når valget falder på en biograftur. Her skal alle bestillinger og køb i forbindelse med biografturen kunne klares, uden at man behøver at sidde med fokus på skærmen det næste kvarter, fordi et væld af oplysninger skal tastes ind på mobilen.
Og det sociale er netop et element, firmaer satser på at bygge ind i mange af de nye tjenester, der dukker op internationalt. Det kan være muligheden for mobilt at dele regningen, når en flok kolleger er på ude for at spise frokost. Eller det at kunne sende opdateringer til resten af gruppen i stil med nyhedsstrømmen på Facebook, når der skal overføres penge, man skylder for taxituren forleden.
Kontanter har stadig værdi
Selv om teknologien åbner for et væld af nye muligheder for at erstatte kontanterne med mobilen, har pengene i hånden stadig en vigtig funktion. I brugerstudiet har Innovation Lab/Empact mange eksempler på, at folk fumler rundt med varerne og taber dem på gulvet. Simpelthen fordi de ikke kan håndtere både varer, indkøbskurv og mobil på en gang.
Samtidig har kontanterne også en betydning, når forældre skal lære børn om penge og det at købe og betale for noget. Ligesom pengegaver også mister lidt af charmen, hvis de overføres mobilt.
Brugervenlighed i centrum
Indtil videre er størstedelen af de nye tjenester udviklet internationalt og kan ikke bruges herhjemme. Det skyldes blandt andet, at der er forskel på reguleringen i de enkelte lande, når det handler om at drive forretning relateret til pengetransaktioner.
»De tiltag, vi ser lige nu, er i høj grad tjenester, der kan betegnes som lag, der giver underliggende, eksisterende systemer besked om, hvad de skal foretage sig. I Danmark er det i øjeblikket især forbrugernes betalingskort og netbank, der bygges nye lag oven på for at gøre funktioner mere brugervenlige. Næste skridt bliver at se på andre teknologier. Det kunne lige så godt være mobiltelefonen i sig selv eller brugerens øjne, der gav den besked,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm, projektleder for »Fremtidens Penge« hos CFIR.
Ifølge IT-analysehuset Gartner vil der på verdensplan i år blive foretaget mobilbetalinger for 2,35 mia. dollar. Heraf vil pengeoverførsler udgøre 71 pct.
Læs original artiklen her
Bedre kontrol og overblik over økonomien. Det kan »sælge« nye betalingsteknologier til forbrugere, men kontanterne slipper de ikke helt.
Det kræver bare et blik. Når klokken endelig er slået »latte«, og vejen svinges forbi Baresso på Kongens Nytorv. Bestillingen er afgivet, den dampende plastickop venter allerede, og for at betale skal du blot give dit navn og bede om at få mokkaen sat på din regning. Transaktionen valideres nemlig af dine øjne.
Scenariet leder måske tankerne i retningen af »sci-fi«-film. Det er da endnu også et tænkt eksempel, men samtidig et billede på, at der bliver sat kraftig strøm til udviklingen inden for nye teknologiske betalingsformer. I USA vrimler det med nye aktører, som forsøger at indtage finansfeltet med digitale penge- og betalingsløsninger, og i Danmark er området også i fokus. Særligt det seneste par år bl.a. gennem CFIR, der arbejder med innovation mellem finans og IT.
Og danskerne er parate til at lade teknologien gøre håndteringen af privatøkonomi og betaling i dagligdagen lettere. Det vurderer leder af projektet »Fremtidens Penge« hos CFIR, Mikkel Freltoft Krogsholm.
»Når teknologien kan være med til at løse et problem for os, gøre os mere effektive i det daglige og ikke længere nødvendigvis er bygget på store generiske løsninger, men også kan granuleres ned i mindre specifikke udfordringer, så er det helt klart en drivkraft. Også når det gælder betaling,« forklarer han.
Forbrugere er i høj grad interesserede i tjenester, som giver dem kontrol over deres privatøkonomi. Det er en af konklusionerne i et brugerstudie under projektet »Fremtidens Penge« gennemført af det teknologiske videncenter Innovation Lab/Empact.
»Et fællestræk i vores studie var en intens bestræbelse på at få et overblik. Rigtig mange havde tegnebogen fyldt med ældgamle kvitteringer, loyalitetskort i flere varianter og ting, de ikke anede, de havde gemt. Det vil de gerne rydde op i, og så vil de styrke følelsen af kontrol,« forklarer Lóa Stefánsdóttir, chefantropolog hos Innovation Lab/Empact.
30 personer med vidt forskellig baggrund har deltaget i studiet.
De fik blandt andet lov til at springe den dræbende lange kø over i supermarkedet. I stedet kunne de scanne varerne med mobilen, når de røg ned i kurven – og betale med et »beeeep«, inden de forlod butikken. Af andre scenarier var forskellige måder at købe parkeringsbillet mobilt og brug af mobilbetaling ved begivenheder som blandt andet Roskilde Festival.
Det sociale element er vigtigt
Ud over kontrol og effektivitet, er det sociale element ifølge Lóa Stefánsdóttir fortsat en vigtig del af det at betale. Brugerne vil have, at teknologierne skal give pengene værdi. Ikke økonomisk, men socialt. Det må ikke gå ud over den sociale situation, de befinder sig i.
Eksempelvis på en cafe i selskab med vennerne, når valget falder på en biograftur. Her skal alle bestillinger og køb i forbindelse med biografturen kunne klares, uden at man behøver at sidde med fokus på skærmen det næste kvarter, fordi et væld af oplysninger skal tastes ind på mobilen.
Og det sociale er netop et element, firmaer satser på at bygge ind i mange af de nye tjenester, der dukker op internationalt. Det kan være muligheden for mobilt at dele regningen, når en flok kolleger er på ude for at spise frokost. Eller det at kunne sende opdateringer til resten af gruppen i stil med nyhedsstrømmen på Facebook, når der skal overføres penge, man skylder for taxituren forleden.
Kontanter har stadig værdi
Selv om teknologien åbner for et væld af nye muligheder for at erstatte kontanterne med mobilen, har pengene i hånden stadig en vigtig funktion. I brugerstudiet har Innovation Lab/Empact mange eksempler på, at folk fumler rundt med varerne og taber dem på gulvet. Simpelthen fordi de ikke kan håndtere både varer, indkøbskurv og mobil på en gang.
Samtidig har kontanterne også en betydning, når forældre skal lære børn om penge og det at købe og betale for noget. Ligesom pengegaver også mister lidt af charmen, hvis de overføres mobilt.
Brugervenlighed i centrum
Indtil videre er størstedelen af de nye tjenester udviklet internationalt og kan ikke bruges herhjemme. Det skyldes blandt andet, at der er forskel på reguleringen i de enkelte lande, når det handler om at drive forretning relateret til pengetransaktioner.
»De tiltag, vi ser lige nu, er i høj grad tjenester, der kan betegnes som lag, der giver underliggende, eksisterende systemer besked om, hvad de skal foretage sig. I Danmark er det i øjeblikket især forbrugernes betalingskort og netbank, der bygges nye lag oven på for at gøre funktioner mere brugervenlige. Næste skridt bliver at se på andre teknologier. Det kunne lige så godt være mobiltelefonen i sig selv eller brugerens øjne, der gav den besked,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm, projektleder for »Fremtidens Penge« hos CFIR.
Ifølge IT-analysehuset Gartner vil der på verdensplan i år blive foretaget mobilbetalinger for 2,35 mia. dollar. Heraf vil pengeoverførsler udgøre 71 pct.
mandag den 3. juni 2013
Tegnebogens tid lakker mod enden
03/06/2013 - Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk
Læs original artikel her
Smartphones er efterhånden blevet allemandseje, og de kloge mobiltelefoner vinder mere ind i dagligdagen. Det er derfor et naturligt skridt at gøre mobiltelefonen til en virtuel pengepung i fremtiden, og flere fronter er allerede gået ind i kampen for at gøre samfundet kontantløst.
Engang var hunden menneskets bedste ven. I dag kan det meget vel være smartphonen. Den er med overalt, hjælper med at købe ind, finde vej og underholde, når vi keder os. Derfor er flere virksomheder også begyndt at se smartphonen som en mulig erstatning for den gode gamle pengepung i baglommen, og det kan meget vel blive enden for sedler og mønter.
Halvdelen af danskerne tror da også, at fremtidens samfund bliver kontantløst. Det viser en måling fra 2012, som analysefirmaet YouGov har foretaget for MasterCard.
Det er dog ikke kun mobiltelefonen, der kan være med til at gøre vores samfund kontantløst. I mange år har Danmark haft en effektiv betalingsinfrastruktur, og antallet af korttransaktioner er også steget markant det sidste årti. Ifølge Nets blev der i 2002 foretaget 751 millioner transaktioner mod 5,6 milliarder i 2011. Trods det stigende antal kortbetalinger og mobilen som fremtidens pengepung holder vi stadig fast i kontanterne.
Mikkel Krogsholm er konsulent hos Copenhagen Finance IT Region (CFIR), og de står bag projektet ”Fremtidens penge”. Han mener, at vi i fremtiden vil have et helt kontantløst samfund, men for at få det er vi nødt til at tage et skridt ind i kontanternes domæne.
”Vi er nødt til at spørge os selv, hvor det er, kontanterne optræder. Der er selvfølgelig kontanter i butikkerne, men det er ikke en revolution nede i supermarkedet, for der har du allerede kunnet betale kontantløst i mange år. Det er alle de områder, hvor du ikke kan, for eksempel på kræmmermarkeder. Når man løser den gåde, så kommer det kontantløse samfund”, siger Mikkel Krogsholm.
Betaling med et bip
Plastikkortene har i mange år banet vejen for et kontantløst samfund, og med det stigende antal korttransaktioner burde sedler og mønter være overflødige. Så hvorfor tage mobilen i brug, når plastikkortene lever i bedste velgående? Ved små køb er vi stadig mere tilbøjelige til at bruge kontanter, og det er her, mobilen kan blive revolutionerende som betalingsmiddel.
”Man kan have brug for et betalingsmiddel i hurtige situationer, og det er her, mobilen kan gøre en forskel. For eksempel hvis man skal nå at købe en billet eller en kop kaffe, inden toget kommer. Det er både en fordel for kunderne, fordi de kan betale hurtigt, men det er også en fordel for butikkerne, som øger omsætningen, fordi vi er tilbøjelige til at bruge penge, når det er nemt”, fortæller Kristian Thure Sørensen, som er Senior Manager i Nets.
Den hurtige betaling foregår ved hjælp af NFC (Near Field Communication). NFC er en netværksteknologi, som virker trådløst på korte afstande og gør det muligt for to enheder, som befinder sig tæt på hinanden, at skabe en trådløs forbindelse. Det kræver dog både, at forretningerne har installeret en terminal med NFC, og at mobilen også har teknologien indbygget, og det er her, de forskellige parter har gået som katten om den varme grød i mange år.
Mobilselskaberne har været tilbageholdende med at bestille telefoner med NFC indbygget, fordi man ikke har kunnet bruge teknologien i butikkerne, og omvendt har butikkerne ikke haft NFC i terminalerne, fordi mange mobiler ikke har haft NFC indbygget.
Men nu ser der ud til at ske noget.
Alene i 2013 forventes salget at runde 285 millioner NFC-telefoner på verdensplan, og i 2014 er forventningerne 500 millioner telefoner, så volumen begynder at være på markedet. I april måned annoncerede de store teleselskaber og Coop også, at de er klar med mobilbetalinger inden for et år.
Mikkel Krogsholm fra CFIR mener dog ikke, at de nye mobilbetalinger kommer til at gøre en forskel.
”At gøre en allerede eksisterende kontantløs betaling kontantløs tror jeg ikke får os tættere på et kontantløst samfund. Man skal jo kigge på de områder, hvor kontanter er dominerende, og så gøre noget ved det”.
Kontanter koster mange penge
Ved et kontantløst samfund slipper man for at bære rundt på sedler og mønter, men der kan også være andre fordele. En undersøgelse fra Nationalbanken i 2011 viste, at det koster samfundet omkring seks milliarder om året at håndtere kontante betalinger. Og selvom antallet af korttransaktioner er eksplosivt stigende, så er antallet af 500- og 1000-kronesedler i omløb også stigende, men det er primært de mindre sedler som 50-, 100- og 200-kronesedler, der bliver brugt i detailhandlen, og derfor er der et stort spørgsmål om, hvad de store sedler laver ude i samfundet.
Ifølge Det Økonomiske Råds vismandsrapport fra 2011 koster sort arbejde staten omkring 29 milliarder om året, og derfor ville der være en stor økonomisk gevinst ved at gøre alle betalinger elektroniske.
”Det er klart, at hvis man når til et kontantløst samfund, bliver alle betalinger sporbare, og man vil være i stand til at komme efter systematisk sort arbejde. De penge kunne bruges på mange andre udmærkede ting”, siger Kristian Thure Sørensen.
Ud over at komme sort arbejde til livs vil et kontantløst samfund også mindske risikoen for røverier og spredning af sygdomme. En undersøgelse fra universitetet i Oxford viste, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end 26.000 bakterier, og selv de reneste og nyeste sedler indeholder 2.400 bakterier.
Men hvad så med de gamle og dem, som har brug for at styre deres forbrug ved at lægge kontanter i en kuvert hver uge? Ifølge Mikkel Krogsholm er der også plads til dem i et kontantløst samfund.
”Mobilen er klog og kan give feedback, for eksempel hvis man gerne vil kontrollere sit forbrug. Man kunne sagtens forestille sig, at hver gang man betaler, giver mobilen en opdatering på, hvor mange penge man har tilbage, eller hvis man bruger flere penge, end man plejer. Mere avanceret teknologi behøver ikke også at være mere kompliceret, nærmere tværtimod”
.
Andre arbejdspladser
Finansforbundets formand Kent Petersen ser mange fordele ved et kontantløst samfund.
”Den væsentligste fordel er jo, at det bliver nemmere for den enkelte forbruger at gennemføre betalinger, men det minimerer også hvidvaskning og sort arbejde. Som fagforening for finanssektoren, tænker jeg ikke, at der er udfordringer ved et kontantløst samfund. Vi er i en branche, hvor man efterhånden er vant til at visse jobfunktioner forsvinder og andre kompetencer bliver efterspurgt. Det er en naturlig udvikling, og vi skal ikke være bange for udviklingen, men derimod bruge den til at sikre medarbejderne arbejde på den lange bane. Jeg tror ikke, at der samlet set bliver færre arbejdspladser, men det bliver nogle andre arbejdspladser”, siger han til Nyhedsbrevet Finans.
Læs original artikel her
Smartphones er efterhånden blevet allemandseje, og de kloge mobiltelefoner vinder mere ind i dagligdagen. Det er derfor et naturligt skridt at gøre mobiltelefonen til en virtuel pengepung i fremtiden, og flere fronter er allerede gået ind i kampen for at gøre samfundet kontantløst.
Engang var hunden menneskets bedste ven. I dag kan det meget vel være smartphonen. Den er med overalt, hjælper med at købe ind, finde vej og underholde, når vi keder os. Derfor er flere virksomheder også begyndt at se smartphonen som en mulig erstatning for den gode gamle pengepung i baglommen, og det kan meget vel blive enden for sedler og mønter.
Halvdelen af danskerne tror da også, at fremtidens samfund bliver kontantløst. Det viser en måling fra 2012, som analysefirmaet YouGov har foretaget for MasterCard.
Det er dog ikke kun mobiltelefonen, der kan være med til at gøre vores samfund kontantløst. I mange år har Danmark haft en effektiv betalingsinfrastruktur, og antallet af korttransaktioner er også steget markant det sidste årti. Ifølge Nets blev der i 2002 foretaget 751 millioner transaktioner mod 5,6 milliarder i 2011. Trods det stigende antal kortbetalinger og mobilen som fremtidens pengepung holder vi stadig fast i kontanterne.
Mikkel Krogsholm er konsulent hos Copenhagen Finance IT Region (CFIR), og de står bag projektet ”Fremtidens penge”. Han mener, at vi i fremtiden vil have et helt kontantløst samfund, men for at få det er vi nødt til at tage et skridt ind i kontanternes domæne.
”Vi er nødt til at spørge os selv, hvor det er, kontanterne optræder. Der er selvfølgelig kontanter i butikkerne, men det er ikke en revolution nede i supermarkedet, for der har du allerede kunnet betale kontantløst i mange år. Det er alle de områder, hvor du ikke kan, for eksempel på kræmmermarkeder. Når man løser den gåde, så kommer det kontantløse samfund”, siger Mikkel Krogsholm.
Betaling med et bip
Plastikkortene har i mange år banet vejen for et kontantløst samfund, og med det stigende antal korttransaktioner burde sedler og mønter være overflødige. Så hvorfor tage mobilen i brug, når plastikkortene lever i bedste velgående? Ved små køb er vi stadig mere tilbøjelige til at bruge kontanter, og det er her, mobilen kan blive revolutionerende som betalingsmiddel.
”Man kan have brug for et betalingsmiddel i hurtige situationer, og det er her, mobilen kan gøre en forskel. For eksempel hvis man skal nå at købe en billet eller en kop kaffe, inden toget kommer. Det er både en fordel for kunderne, fordi de kan betale hurtigt, men det er også en fordel for butikkerne, som øger omsætningen, fordi vi er tilbøjelige til at bruge penge, når det er nemt”, fortæller Kristian Thure Sørensen, som er Senior Manager i Nets.
Den hurtige betaling foregår ved hjælp af NFC (Near Field Communication). NFC er en netværksteknologi, som virker trådløst på korte afstande og gør det muligt for to enheder, som befinder sig tæt på hinanden, at skabe en trådløs forbindelse. Det kræver dog både, at forretningerne har installeret en terminal med NFC, og at mobilen også har teknologien indbygget, og det er her, de forskellige parter har gået som katten om den varme grød i mange år.
Mobilselskaberne har været tilbageholdende med at bestille telefoner med NFC indbygget, fordi man ikke har kunnet bruge teknologien i butikkerne, og omvendt har butikkerne ikke haft NFC i terminalerne, fordi mange mobiler ikke har haft NFC indbygget.
Men nu ser der ud til at ske noget.
Alene i 2013 forventes salget at runde 285 millioner NFC-telefoner på verdensplan, og i 2014 er forventningerne 500 millioner telefoner, så volumen begynder at være på markedet. I april måned annoncerede de store teleselskaber og Coop også, at de er klar med mobilbetalinger inden for et år.
Mikkel Krogsholm fra CFIR mener dog ikke, at de nye mobilbetalinger kommer til at gøre en forskel.
”At gøre en allerede eksisterende kontantløs betaling kontantløs tror jeg ikke får os tættere på et kontantløst samfund. Man skal jo kigge på de områder, hvor kontanter er dominerende, og så gøre noget ved det”.
Kontanter koster mange penge
Ved et kontantløst samfund slipper man for at bære rundt på sedler og mønter, men der kan også være andre fordele. En undersøgelse fra Nationalbanken i 2011 viste, at det koster samfundet omkring seks milliarder om året at håndtere kontante betalinger. Og selvom antallet af korttransaktioner er eksplosivt stigende, så er antallet af 500- og 1000-kronesedler i omløb også stigende, men det er primært de mindre sedler som 50-, 100- og 200-kronesedler, der bliver brugt i detailhandlen, og derfor er der et stort spørgsmål om, hvad de store sedler laver ude i samfundet.
Ifølge Det Økonomiske Råds vismandsrapport fra 2011 koster sort arbejde staten omkring 29 milliarder om året, og derfor ville der være en stor økonomisk gevinst ved at gøre alle betalinger elektroniske.
”Det er klart, at hvis man når til et kontantløst samfund, bliver alle betalinger sporbare, og man vil være i stand til at komme efter systematisk sort arbejde. De penge kunne bruges på mange andre udmærkede ting”, siger Kristian Thure Sørensen.
Ud over at komme sort arbejde til livs vil et kontantløst samfund også mindske risikoen for røverier og spredning af sygdomme. En undersøgelse fra universitetet i Oxford viste, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end 26.000 bakterier, og selv de reneste og nyeste sedler indeholder 2.400 bakterier.
Men hvad så med de gamle og dem, som har brug for at styre deres forbrug ved at lægge kontanter i en kuvert hver uge? Ifølge Mikkel Krogsholm er der også plads til dem i et kontantløst samfund.
”Mobilen er klog og kan give feedback, for eksempel hvis man gerne vil kontrollere sit forbrug. Man kunne sagtens forestille sig, at hver gang man betaler, giver mobilen en opdatering på, hvor mange penge man har tilbage, eller hvis man bruger flere penge, end man plejer. Mere avanceret teknologi behøver ikke også at være mere kompliceret, nærmere tværtimod”
.
Andre arbejdspladser
Finansforbundets formand Kent Petersen ser mange fordele ved et kontantløst samfund.
”Den væsentligste fordel er jo, at det bliver nemmere for den enkelte forbruger at gennemføre betalinger, men det minimerer også hvidvaskning og sort arbejde. Som fagforening for finanssektoren, tænker jeg ikke, at der er udfordringer ved et kontantløst samfund. Vi er i en branche, hvor man efterhånden er vant til at visse jobfunktioner forsvinder og andre kompetencer bliver efterspurgt. Det er en naturlig udvikling, og vi skal ikke være bange for udviklingen, men derimod bruge den til at sikre medarbejderne arbejde på den lange bane. Jeg tror ikke, at der samlet set bliver færre arbejdspladser, men det bliver nogle andre arbejdspladser”, siger han til Nyhedsbrevet Finans.
tirsdag den 7. maj 2013
Kontanters dødsdag rykker nærmere
Epn.dk (Erhverv På Nettet) | 07.05.2013 | 533 ord
Snart kan alle større banker tilbyde, at deres kunder nemt kan betale med mobilen.
Hvornår bliver de sidste pengesedler trykt, og de sidste mønter presset?
Det er endnu for tidligt at give svaret, men datoen er ganske givet rykket tættere på med udgivelsen af en ny betalings-app fra Danske Bank, MobilePay, der for første gang i Danmark gør det muligt at flytte penge mellem personer blot ved brug af en mobiltelefon og uden at skulle finde kontonummer og Nem ID-kort frem.
MobilePay fra Danske Bank kan hentes gratis til både iPhones og Android-telefoner.
Man kan sende op til 500 kr. pr gang og maksimalt 1000 kr. om dagen. Herudover kan man gennemføre ind- og udbetalinger på op til 18.000 kr. pr. kalenderår.
Frem til 1. januar 2014 koster det ikke noget at bruge MobilePay. Herefter vil det fortsat være gratis for kunder, som er tilmeldt Danske Banks kundeprogram.
Også Nordea, Nykredit, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank og Lokale Pengeinstitutter er på vej med en mobil løsning kaldet "Swip".
Swip gør det muligt overføre beløb på op til 1.500 kr.
Det kan være særligt brugbart, når man eksempelvis sidder på en restaurant og skal dele en regning, hvis man skylder penge for en fællesgave til en kollega, eller man af andre årsager har mindre gæld, som skal betales.
Og danskerne vil tilsyneladende gerne betale med mobiltelefonen. Det viser dels det faktum, at MobilePay er nummer et på downloadlisten i App-store, hvor programmet hentes, og det understøttes af uddybende brugerstudier, som it-organisationen Copenhagen Finance IT Region (CFIR) offentliggør i juni.
"Kontanter er stadig konge, når man skal overføre penge mellem mennesker. Det er nemt at aflevere 100 kr. til sidemanden. På den måde er kontanter meget fleksible. Men det er den nye app med til at ændre på," siger erhvervskonsulent i CFIR Mikkel Freltoft Krogsholm.
Mobiler virker alle steder
Han peger på, at Danske Banks nye betalings-app er et eksempel på en bevægelse, der foregår over hele kloden, hvor kontanter bliver presset i baggrunden af digitale betalingsløsninger.
Det gælder også i Danmark, hvor danskerne ifølge en undersøgelse foretaget af CFIR er klar til at bruge mobilen til at betale med.
"Kontanter virker alle steder uafhængigt af infrastruktur. Og mobilbetalinger går et stort skridt i den retning og muliggør pengeoverførsler uafhængigt af fast kablet strøm og internet.
Derfor kan mobilbetaling potentielt være med til at gøre landvindinger for digitale betalinger, der hvor kontanter stadig er konge: nemlig på gaden," siger Mikkel Freltoft Krogsholm.
Endnu en app
Foruden Danske Bank er også en række af de øvrige danske banker på vej med betalingsløsninger som MobilePay.
Nordea er sammen med Lokale Pengeinstitutters medlemmer samt Nykredit, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank i gang med at udfærdige en løsning, der under navnet "Swip" gør det muligt at sende penge til et telefonnummer.
Udbredelsen af teknologien til de mange banker vil forstærke bevægelsen væk fra et samfund med mønter og sedler.
"Vi er meget langt allerede med at flytte betalinger fra kontanter til det digitale. Brugen af kontanter falder, og brugen af digitale betalingsløsninger stiger. Men det vil være rent gætteri at svare på, hvornår kontanterne helt er forsvundet," siger Mikkel Freltoft Krogsholm.
Snart kan alle større banker tilbyde, at deres kunder nemt kan betale med mobilen.
Hvornår bliver de sidste pengesedler trykt, og de sidste mønter presset?
Det er endnu for tidligt at give svaret, men datoen er ganske givet rykket tættere på med udgivelsen af en ny betalings-app fra Danske Bank, MobilePay, der for første gang i Danmark gør det muligt at flytte penge mellem personer blot ved brug af en mobiltelefon og uden at skulle finde kontonummer og Nem ID-kort frem.
MobilePay fra Danske Bank kan hentes gratis til både iPhones og Android-telefoner.
Man kan sende op til 500 kr. pr gang og maksimalt 1000 kr. om dagen. Herudover kan man gennemføre ind- og udbetalinger på op til 18.000 kr. pr. kalenderår.
Frem til 1. januar 2014 koster det ikke noget at bruge MobilePay. Herefter vil det fortsat være gratis for kunder, som er tilmeldt Danske Banks kundeprogram.
Også Nordea, Nykredit, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank og Lokale Pengeinstitutter er på vej med en mobil løsning kaldet "Swip".
Swip gør det muligt overføre beløb på op til 1.500 kr.
Det kan være særligt brugbart, når man eksempelvis sidder på en restaurant og skal dele en regning, hvis man skylder penge for en fællesgave til en kollega, eller man af andre årsager har mindre gæld, som skal betales.
Og danskerne vil tilsyneladende gerne betale med mobiltelefonen. Det viser dels det faktum, at MobilePay er nummer et på downloadlisten i App-store, hvor programmet hentes, og det understøttes af uddybende brugerstudier, som it-organisationen Copenhagen Finance IT Region (CFIR) offentliggør i juni.
"Kontanter er stadig konge, når man skal overføre penge mellem mennesker. Det er nemt at aflevere 100 kr. til sidemanden. På den måde er kontanter meget fleksible. Men det er den nye app med til at ændre på," siger erhvervskonsulent i CFIR Mikkel Freltoft Krogsholm.
Mobiler virker alle steder
Han peger på, at Danske Banks nye betalings-app er et eksempel på en bevægelse, der foregår over hele kloden, hvor kontanter bliver presset i baggrunden af digitale betalingsløsninger.
Det gælder også i Danmark, hvor danskerne ifølge en undersøgelse foretaget af CFIR er klar til at bruge mobilen til at betale med.
"Kontanter virker alle steder uafhængigt af infrastruktur. Og mobilbetalinger går et stort skridt i den retning og muliggør pengeoverførsler uafhængigt af fast kablet strøm og internet.
Derfor kan mobilbetaling potentielt være med til at gøre landvindinger for digitale betalinger, der hvor kontanter stadig er konge: nemlig på gaden," siger Mikkel Freltoft Krogsholm.
Endnu en app
Foruden Danske Bank er også en række af de øvrige danske banker på vej med betalingsløsninger som MobilePay.
Nordea er sammen med Lokale Pengeinstitutters medlemmer samt Nykredit, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank i gang med at udfærdige en løsning, der under navnet "Swip" gør det muligt at sende penge til et telefonnummer.
Udbredelsen af teknologien til de mange banker vil forstærke bevægelsen væk fra et samfund med mønter og sedler.
"Vi er meget langt allerede med at flytte betalinger fra kontanter til det digitale. Brugen af kontanter falder, og brugen af digitale betalingsløsninger stiger. Men det vil være rent gætteri at svare på, hvornår kontanterne helt er forsvundet," siger Mikkel Freltoft Krogsholm.
tirsdag den 30. april 2013
Hver anden dankortterminal tager imod mobilbetaling i år
Politiken.dk | 30.04.2013 | 831 ord
Danskerne bliver de første europæere til at betale via chip i smartphonen.
Kvitteringer, medlemskort, gavekort og tilgodesedler. Snart er det helt slut med at have rod i den gamle læderpung.
Inden året er omme vil det i cirka halvdelen af alle kortbetalingsterminaler være muligt at handle via mobilen.
Hurtigt og nemt
Tag mobilen i din lomme. Hold den mod kortbetalingsautomaten. Tryk din kode. Bip. Du har betalt.
Teknologien hedder NFC (Near Field Communication), og snart vil Danmark være det første land i Europa, der kan nyde godt af udviklingen, der angiveligt kan gøre hverdagen en del lettere.
Kommer du af sted uden pung, når du skal lufte hunden, kan du betale med mobilen blot ved at holde den op foran terminalen og trykke din kode til Nempay-app'en. Kvitteringer, tilgodebeviser og så videre vil ligge på din mobil.
Helt praktisk henter man app'en, Nempay, på mobilen, oplyser kortnummeret fra det betalingskort, man helst betaler med, og så er man klar til at shoppe. Når du så scanner din mobil på diverse betalingsterminaler, vil de genkende din chip og trække pengene fra din konto.
Også person-til-personbetalinger bliver lettere. Ved at holde din mobil op foran din vens, kan du overføre de penge, du skylder.
Men man kan jo bare bruge netbank på mobilen, vil nogen sige.
»Man kan jo gøre alting i forvejen. Men nu bliver det bare lettere og hurtigere«, siger Søren Kragh fra BigeWallet, der tilbyder virksomheder at kunne tage imod webbetaling, mobilbetaling og NFC. Han er tidligere direktør og stifter af NFC Danmark, der var de første til at afprøve NFC-teknologien i Danmark tilbage i 2010.
Langt de fleste nye Android-mobiler og de nyeste Windows-mobiler har allerede NFC. Snart vil iPhone også komme med.
Mindre snyd
Udover at det bliver langt nemmere at være forbruger, så vil også bankerne drage fordel af den nye teknologi. Det er nemlig dem, det går ud over, når nogen får stjålet kreditkortet.
Først var der magnetstriben på vores betalingskort. Så kom chippen, fordi det skulle være mere sikkert, men snart vil NFC gøre det endnu sværere for hackere at udnytte dine betalingskort.
Ifølge Søren Kragh registrerede bankerne 12 procents snyd, da man brugte magnetstribe på betalingskort og syv procent, da chippen kom. Han forventer, at tallet vil falde til tre procent med NFC.
NFC giver luft i samfundsøkonomien
Også statskassen vil drage nytte af NFC-teknologien. For kontanter er dyre for samfundet, lyder det:
»Tal fra Nationalbanken viser, at kontanter årligt koster samfundet seks milliarder kroner. Så det er jo ret mange penge per borger«, siger Mikkel Freltoft Krogsholm fra CFIR (Copenhagen Finance IT Region).
CFIR er et samarbejde mellem 14 partnere, der beskæftiger sig med finans og IT. Det er både arbejdsgivere, arbejdstagere og uddannelsesinstitutioner, der arbejder for vækst og innovation mellem finans og it. De arbejder blandt andet med forskning, teknologi og innovation.
Mikkel Freltoft Krogsholm mener, at der også vil være penge at spare for den enkelte borger, når det kommer til at skulle anskaffe sig kontanter. I dag er der er nemlig både gebyrer ved hævning samt udgifter til eventuel transport for at komme hen til en hæveautomat.
Digitale ølhaner på forsøgsfestival
Det kontantløse samfund er allerede blevet afprøvet i mere lukkede miljøer.
Roskilde Festival eksperimenterede sidste år med NFC-teknologien. Her var ølhanerne udstyret med en NFC-chip, der gjorde det muligt blot at holde sin mobil op til hanen, og så tappede den øl. Folkene bag var yderst tilfredse med indkøringen af den nye betalingsfunktion.
»Det gik hammer godt i sommer. Så i år er planen, at både Roskilde Festival og Smukfest i Skanderborg skal have NFC«, fortæller Søren Kragh.
Han mener, der er utallige fordele ved den nye teknologi.
»Det er langt mere sikkert. Du kan ikke tabe dine penge. Hvis du taber din mobil, skal en eventuel tyv både kende din pinkode og din kode til betalingsappen, før han kan bruge dine penge«, siger han.
Teknologiglade danskere
Én ting er at udbrede nye betalingsformer i et lukket rum, som en festival er. En anden ting er at implementere teknologien i et offentligt rum og i samfundet generelt.
De første i Danmark til at opleve det, er de studerende på IT-Universitet i København. Her kan de betale øllen i fredagsbaren ved at vifte med mobilen foran betalingsterminalen.
Både købere og sælgere på universitetet er godt tilfredse med den nye betalingsmetode.
Generelt er danskerne meget positivt indstillet over for ny teknologi. Det viser brugerundersøgelser fra CFIR.
I et brugerstudie, der er foretaget fra 2010 til 2012, har en række forsøgspersoner i forskellige situationer skullet afprøve en række nye betalingsmetoder.
Ifølge Mikkel Freltoft Krogsholm fra CFIR var undersøgelsen ret overraskende.
»Alle startede med at vælge sms-betalingen, for den kendte de. Men da de først havde prøvet NFC, som de ikke kendte i forvejen, så ville de faktisk ikke tilbage til sms-betalingen«, siger han.
Scan. Inden 2014 skal alle Points gamle, sort/røde betalingsterminaler udskiftes på grund af sikkerhedsmæssige årsager. Det giver mulighed for at udbrede flere af de nye terminaler, der indeholder NFC-teknologien..
Danskerne bliver de første europæere til at betale via chip i smartphonen.
Kvitteringer, medlemskort, gavekort og tilgodesedler. Snart er det helt slut med at have rod i den gamle læderpung.
Inden året er omme vil det i cirka halvdelen af alle kortbetalingsterminaler være muligt at handle via mobilen.
Hurtigt og nemt
Tag mobilen i din lomme. Hold den mod kortbetalingsautomaten. Tryk din kode. Bip. Du har betalt.
Teknologien hedder NFC (Near Field Communication), og snart vil Danmark være det første land i Europa, der kan nyde godt af udviklingen, der angiveligt kan gøre hverdagen en del lettere.
Kommer du af sted uden pung, når du skal lufte hunden, kan du betale med mobilen blot ved at holde den op foran terminalen og trykke din kode til Nempay-app'en. Kvitteringer, tilgodebeviser og så videre vil ligge på din mobil.
Helt praktisk henter man app'en, Nempay, på mobilen, oplyser kortnummeret fra det betalingskort, man helst betaler med, og så er man klar til at shoppe. Når du så scanner din mobil på diverse betalingsterminaler, vil de genkende din chip og trække pengene fra din konto.
Også person-til-personbetalinger bliver lettere. Ved at holde din mobil op foran din vens, kan du overføre de penge, du skylder.
Men man kan jo bare bruge netbank på mobilen, vil nogen sige.
»Man kan jo gøre alting i forvejen. Men nu bliver det bare lettere og hurtigere«, siger Søren Kragh fra BigeWallet, der tilbyder virksomheder at kunne tage imod webbetaling, mobilbetaling og NFC. Han er tidligere direktør og stifter af NFC Danmark, der var de første til at afprøve NFC-teknologien i Danmark tilbage i 2010.
Langt de fleste nye Android-mobiler og de nyeste Windows-mobiler har allerede NFC. Snart vil iPhone også komme med.
Mindre snyd
Udover at det bliver langt nemmere at være forbruger, så vil også bankerne drage fordel af den nye teknologi. Det er nemlig dem, det går ud over, når nogen får stjålet kreditkortet.
Først var der magnetstriben på vores betalingskort. Så kom chippen, fordi det skulle være mere sikkert, men snart vil NFC gøre det endnu sværere for hackere at udnytte dine betalingskort.
Ifølge Søren Kragh registrerede bankerne 12 procents snyd, da man brugte magnetstribe på betalingskort og syv procent, da chippen kom. Han forventer, at tallet vil falde til tre procent med NFC.
NFC giver luft i samfundsøkonomien
Også statskassen vil drage nytte af NFC-teknologien. For kontanter er dyre for samfundet, lyder det:
»Tal fra Nationalbanken viser, at kontanter årligt koster samfundet seks milliarder kroner. Så det er jo ret mange penge per borger«, siger Mikkel Freltoft Krogsholm fra CFIR (Copenhagen Finance IT Region).
CFIR er et samarbejde mellem 14 partnere, der beskæftiger sig med finans og IT. Det er både arbejdsgivere, arbejdstagere og uddannelsesinstitutioner, der arbejder for vækst og innovation mellem finans og it. De arbejder blandt andet med forskning, teknologi og innovation.
Mikkel Freltoft Krogsholm mener, at der også vil være penge at spare for den enkelte borger, når det kommer til at skulle anskaffe sig kontanter. I dag er der er nemlig både gebyrer ved hævning samt udgifter til eventuel transport for at komme hen til en hæveautomat.
Digitale ølhaner på forsøgsfestival
Det kontantløse samfund er allerede blevet afprøvet i mere lukkede miljøer.
Roskilde Festival eksperimenterede sidste år med NFC-teknologien. Her var ølhanerne udstyret med en NFC-chip, der gjorde det muligt blot at holde sin mobil op til hanen, og så tappede den øl. Folkene bag var yderst tilfredse med indkøringen af den nye betalingsfunktion.
»Det gik hammer godt i sommer. Så i år er planen, at både Roskilde Festival og Smukfest i Skanderborg skal have NFC«, fortæller Søren Kragh.
Han mener, der er utallige fordele ved den nye teknologi.
»Det er langt mere sikkert. Du kan ikke tabe dine penge. Hvis du taber din mobil, skal en eventuel tyv både kende din pinkode og din kode til betalingsappen, før han kan bruge dine penge«, siger han.
Teknologiglade danskere
Én ting er at udbrede nye betalingsformer i et lukket rum, som en festival er. En anden ting er at implementere teknologien i et offentligt rum og i samfundet generelt.
De første i Danmark til at opleve det, er de studerende på IT-Universitet i København. Her kan de betale øllen i fredagsbaren ved at vifte med mobilen foran betalingsterminalen.
Både købere og sælgere på universitetet er godt tilfredse med den nye betalingsmetode.
Generelt er danskerne meget positivt indstillet over for ny teknologi. Det viser brugerundersøgelser fra CFIR.
I et brugerstudie, der er foretaget fra 2010 til 2012, har en række forsøgspersoner i forskellige situationer skullet afprøve en række nye betalingsmetoder.
Ifølge Mikkel Freltoft Krogsholm fra CFIR var undersøgelsen ret overraskende.
»Alle startede med at vælge sms-betalingen, for den kendte de. Men da de først havde prøvet NFC, som de ikke kendte i forvejen, så ville de faktisk ikke tilbage til sms-betalingen«, siger han.
Scan. Inden 2014 skal alle Points gamle, sort/røde betalingsterminaler udskiftes på grund af sikkerhedsmæssige årsager. Det giver mulighed for at udbrede flere af de nye terminaler, der indeholder NFC-teknologien..
torsdag den 11. april 2013
Betaling på mobilen blomstrer
Jyllands-Posten | 11.04.2013 | | Sektion: Erhverv & Økonomi Side 8 | 972 ord | Original artikel (Paywall)
BETALINGSFORM: Mobilbetaling spreder sig til alle tænkelige områder fra cafeer og butikker til hesteløbebånd og biblioteker. Men det samlede antal af transaktioner er fortsat forsvindende lavt.
af STEFFEN STUBAGER
Nede på Nice i Nansensgade i København kan kunderne købe kaffe med mobilen.
Cafeen var blandt de første til at indføre betaling med sms, da indehaver Conny Strönblad åbnede den for få år siden. Men nu har den nye betalingsform spredt sig til alle mulige områder.
Bedst kender vi sms-betaling fra tog og busser, hvor de fleste danskere i dag har prøvet at købe billet med mobilen.
Men også på skadestuen på Aarhus Universitetshospital kan man med telefonen købe slik, mens man venter på at komme til.
Fleggaard Grænsehandel og Kvickly i Aabyhøj har stillet sms-poletautomater op til dem, der ingen 10' er har til indkøbsvognen. På Rommel's lune hjørne i Nakskov kan telefonen betale for højbelagt smørrebrød. I solcentre landet over kan den købe huden solariebrun. På bibliotekerne i Silkeborg og Herning kan den betale bøder, hvis en bog har været lånt for længe. Og på en række rideskoler, bl. a. i Hillerød og Fredericia, kan den få hesteløbebånd til at virke, så hesten kan få sig en fredfyldt gåtur.
Og så videre.
15 pct. med mobil
Nede på Nice kommer op mod 15 pct. af Conny Strönblads månedlige omsætning på 200-300.000 kr. i kassen via sms-betalinger, mens kontanter fylder resten.
Dankortterminal har han fravalgt - for for at kunne tage dankort, skulle han stille et sekscifret beløb i bankgaranti.
Kunder, som normalt betaler med kort, kan med andre ord på Strönblads café få sig lidt af en overraskelse, hvis de for første gang i deres liv bliver bedt om at betale med deres telefon. De yngre er meget positive, mens de ældre er reserverede og utrygge, erfarer indehaveren.
Nogle tror, at det er noget snyd at skulle betale med sms. Måske fordi de ikke er vant til det, tænker han. Og andre fortæller, at de har hørt om voldsomme telefonregninger forbundet med sms-betaling.
»Men sådan er det ikke. Vi snyder selvfølgelig ingen.
Jeg kan tænke mig, at det var på samme måde med plastickortene, da de kom ind og skubbede til kontantbetaling,« siger Conny Strönblad, der trods kritikken klarer sig så godt, at han snart åbner en ny cafe med samme koncept i Vesterbrogade.
Helt med fremme i skoene på mobilbetalingsområdet er desuden juicekæden Joe & The Juice. Den melder, at kunder inden maj kan købe juice og sandwich over mobiltelefonen. Via en applikation sender man sin bestilling, vælger et tidspunkt for afhentning og dukker op for at hente sine varer. Betalingen foregår automatisk ved hvert køb, efter at man én gang har indtastet sine kontooplysninger.
Samtidig vil man med mobilen også kunne give en juice til andre over sms, som overførte man en lille madpakke eller et gavekort.
Men for juicekæden handler mobilbetalingsprojektet først og fremmest om at skabe loyalitet og holde på kunderne.
Ifølge økonomidirektør Sebastian Vestergaard budgetteres der ikke med et kæmpe overskud på at gøre det muligt for kunderne at betale i forvejen via mobiltelefonen.
»Om vi er for tidligt ude, må tiden vise. Men det ville være uforskammet af os ikke at prøve det af,« siger Sebastian Vestergaard.
Begynder i det små Mikkel Krogsholm, erhvervskonsulent i Copenhagen Finance IT Region, der arbejder for at skabe vækst mellem it og finans, siger, at virkelig forandrende innovation ofte begynder i det helt små. Stille og roligt. Senere breder det sig til større dele af det etablerede marked.
»I USA er der f. eks. små såkaldte "food trucks", som før kun kunne tage kontanter, men som nu med mobilteknologien kan modtage digitale betalinger og komme af med de dyre og besværlige kontanter. I dag har denne mobiltendens bredt sig fra disse food trucks til kæmpekæder som Starbucks,« siger Mikkel Krogsholm.
Faktisk står der en pølsevogn i Kødbyen på Vesterbro i København, hvor pølsegæster kan købe deres hotdogs med telefonen.
Som Jyllands-Posten beskrev i onsdagsavisen, tegner flere analytikere et billede af, at betaling på mobiltelefonen for alvor bryder igennem inden for ganske få år, efter at landets dominerende teleselskaber, TDC, Telia, 3 og Telenor, er gået sammen om at brede mobilbetaling ud i stor skala.
I fremtiden vil det med andre ord blive muligt at betale for kartofler og gulerødder i supermarkedet ved at føre sin mobil over en sensor ved kasseapparatet.
1.200 butikker parat
Ud over at Coops 1.200 butikker på landsplan melder sig parate til at kunne håndtere denne form for mobilbetaling inden for et år, melder bl. a. også stormagasinkæden Magasin, at man vil være parat i løbet af 2014. For som kommunikationschef Jan Helleskov siger, er der »ingen tvivl om, at mobilbetaling bliver enormt i fremtiden«. Meldingen fra 7-Eleven er, at mobilbetaling vil blive bekvem og vigtig -men butikskæden vil »undgå at blive first mover« på området.
Selvom mobilbetaling spreder sig hastigt og spås en stor fremtid, udgør fænomenet i dag en forsvindende del af det samlede antal pengeoverførsler, bemærker Henrik Hyltoft, der er markedsdirektør i Dansk Erhverv. Han synes, at mobilbetaling får mere omtale, end dens størrelse tillader.
»Med dankortet bliver der lavet ca. 1 mia. transaktioner om året. Mobiltelefonen tæller mindre end en promille af det samlede antal overførsler.
Derfor er betaling på mobilen fuldstændig uinteressant lige i dag,« siger han og fortsætter: »Men i forhold til teknologien og udviklingen bliver mobilbetaling virkelig spændende. Et interessant frø er på vej op, og nu bliver det spændende at se, hvordan det vokser og bliver til en plante.«.
stub@jp.dk
Fakta: Mobilbetaling
Betaling på mobilen spreder sig. Butikker, bus-og togbilletter, poletautomater, solcentre, restauranter, cafeer, pølsevogne, biblioteker, bycykler og offentlige toiletter. Over alt i landet kan man i dag betale med sms.
Sms-betaling spås til at være første fase af en større udvikling på området.
Fremover vil teknologien medføre, at det kan blive almindeligt at betale ved at føre mobilen over en sensor.
Samtidig skal telefonnummeret, hvis det står til TDC, Telia, 3 og TDC, snart kunne bruges til at gøre indkøb på internettet.
BETALINGSFORM: Mobilbetaling spreder sig til alle tænkelige områder fra cafeer og butikker til hesteløbebånd og biblioteker. Men det samlede antal af transaktioner er fortsat forsvindende lavt.
af STEFFEN STUBAGER
Nede på Nice i Nansensgade i København kan kunderne købe kaffe med mobilen.
Cafeen var blandt de første til at indføre betaling med sms, da indehaver Conny Strönblad åbnede den for få år siden. Men nu har den nye betalingsform spredt sig til alle mulige områder.
Bedst kender vi sms-betaling fra tog og busser, hvor de fleste danskere i dag har prøvet at købe billet med mobilen.
Men også på skadestuen på Aarhus Universitetshospital kan man med telefonen købe slik, mens man venter på at komme til.
Fleggaard Grænsehandel og Kvickly i Aabyhøj har stillet sms-poletautomater op til dem, der ingen 10' er har til indkøbsvognen. På Rommel's lune hjørne i Nakskov kan telefonen betale for højbelagt smørrebrød. I solcentre landet over kan den købe huden solariebrun. På bibliotekerne i Silkeborg og Herning kan den betale bøder, hvis en bog har været lånt for længe. Og på en række rideskoler, bl. a. i Hillerød og Fredericia, kan den få hesteløbebånd til at virke, så hesten kan få sig en fredfyldt gåtur.
Og så videre.
15 pct. med mobil
Nede på Nice kommer op mod 15 pct. af Conny Strönblads månedlige omsætning på 200-300.000 kr. i kassen via sms-betalinger, mens kontanter fylder resten.
Dankortterminal har han fravalgt - for for at kunne tage dankort, skulle han stille et sekscifret beløb i bankgaranti.
Kunder, som normalt betaler med kort, kan med andre ord på Strönblads café få sig lidt af en overraskelse, hvis de for første gang i deres liv bliver bedt om at betale med deres telefon. De yngre er meget positive, mens de ældre er reserverede og utrygge, erfarer indehaveren.
Nogle tror, at det er noget snyd at skulle betale med sms. Måske fordi de ikke er vant til det, tænker han. Og andre fortæller, at de har hørt om voldsomme telefonregninger forbundet med sms-betaling.
»Men sådan er det ikke. Vi snyder selvfølgelig ingen.
Jeg kan tænke mig, at det var på samme måde med plastickortene, da de kom ind og skubbede til kontantbetaling,« siger Conny Strönblad, der trods kritikken klarer sig så godt, at han snart åbner en ny cafe med samme koncept i Vesterbrogade.
Helt med fremme i skoene på mobilbetalingsområdet er desuden juicekæden Joe & The Juice. Den melder, at kunder inden maj kan købe juice og sandwich over mobiltelefonen. Via en applikation sender man sin bestilling, vælger et tidspunkt for afhentning og dukker op for at hente sine varer. Betalingen foregår automatisk ved hvert køb, efter at man én gang har indtastet sine kontooplysninger.
Samtidig vil man med mobilen også kunne give en juice til andre over sms, som overførte man en lille madpakke eller et gavekort.
Men for juicekæden handler mobilbetalingsprojektet først og fremmest om at skabe loyalitet og holde på kunderne.
Ifølge økonomidirektør Sebastian Vestergaard budgetteres der ikke med et kæmpe overskud på at gøre det muligt for kunderne at betale i forvejen via mobiltelefonen.
»Om vi er for tidligt ude, må tiden vise. Men det ville være uforskammet af os ikke at prøve det af,« siger Sebastian Vestergaard.
Begynder i det små Mikkel Krogsholm, erhvervskonsulent i Copenhagen Finance IT Region, der arbejder for at skabe vækst mellem it og finans, siger, at virkelig forandrende innovation ofte begynder i det helt små. Stille og roligt. Senere breder det sig til større dele af det etablerede marked.
»I USA er der f. eks. små såkaldte "food trucks", som før kun kunne tage kontanter, men som nu med mobilteknologien kan modtage digitale betalinger og komme af med de dyre og besværlige kontanter. I dag har denne mobiltendens bredt sig fra disse food trucks til kæmpekæder som Starbucks,« siger Mikkel Krogsholm.
Faktisk står der en pølsevogn i Kødbyen på Vesterbro i København, hvor pølsegæster kan købe deres hotdogs med telefonen.
Som Jyllands-Posten beskrev i onsdagsavisen, tegner flere analytikere et billede af, at betaling på mobiltelefonen for alvor bryder igennem inden for ganske få år, efter at landets dominerende teleselskaber, TDC, Telia, 3 og Telenor, er gået sammen om at brede mobilbetaling ud i stor skala.
I fremtiden vil det med andre ord blive muligt at betale for kartofler og gulerødder i supermarkedet ved at føre sin mobil over en sensor ved kasseapparatet.
1.200 butikker parat
Ud over at Coops 1.200 butikker på landsplan melder sig parate til at kunne håndtere denne form for mobilbetaling inden for et år, melder bl. a. også stormagasinkæden Magasin, at man vil være parat i løbet af 2014. For som kommunikationschef Jan Helleskov siger, er der »ingen tvivl om, at mobilbetaling bliver enormt i fremtiden«. Meldingen fra 7-Eleven er, at mobilbetaling vil blive bekvem og vigtig -men butikskæden vil »undgå at blive first mover« på området.
Selvom mobilbetaling spreder sig hastigt og spås en stor fremtid, udgør fænomenet i dag en forsvindende del af det samlede antal pengeoverførsler, bemærker Henrik Hyltoft, der er markedsdirektør i Dansk Erhverv. Han synes, at mobilbetaling får mere omtale, end dens størrelse tillader.
»Med dankortet bliver der lavet ca. 1 mia. transaktioner om året. Mobiltelefonen tæller mindre end en promille af det samlede antal overførsler.
Derfor er betaling på mobilen fuldstændig uinteressant lige i dag,« siger han og fortsætter: »Men i forhold til teknologien og udviklingen bliver mobilbetaling virkelig spændende. Et interessant frø er på vej op, og nu bliver det spændende at se, hvordan det vokser og bliver til en plante.«.
stub@jp.dk
Fakta: Mobilbetaling
Betaling på mobilen spreder sig. Butikker, bus-og togbilletter, poletautomater, solcentre, restauranter, cafeer, pølsevogne, biblioteker, bycykler og offentlige toiletter. Over alt i landet kan man i dag betale med sms.
Sms-betaling spås til at være første fase af en større udvikling på området.
Fremover vil teknologien medføre, at det kan blive almindeligt at betale ved at føre mobilen over en sensor.
Samtidig skal telefonnummeret, hvis det står til TDC, Telia, 3 og TDC, snart kunne bruges til at gøre indkøb på internettet.
fredag den 5. april 2013
Interview i Harddisken på P1 om penge og det kontantløse samfund
Kolde kontanter er for dyre at håndtere. Derfor er vi på vej over i det kontantløse samfund. Harddisken betaler med Bitcoin hos en frisør på Nørrebro, dropper kontanterne på Roskilde Festival og til festival i Texas. Digitale penge er måske fremtiden.
torsdag den 14. februar 2013
Mesterlære vender uddannelsepå hovedet
14. februar 2013, Mikkel Freltoft Krogsholm, Information
Læs original indlægget her
Vi står over for en digital omvæltning, der kan, bør og vil forandre uddannelsessystemet fra folkeskolen til universitetet. Frem for at alle skal lære det samme i det samme tempo, kan vi fremover lære, hvad vi vil, hvornår vi vil. Kronikken er én af tre vindere i essaykonkurrencen ’Fra viden til vækst’ – om Danmarks muligheder i den digitale fremtid.
Vi står midt i en omvæltning svarende til, da jægere og samlere forandrede sig til agerbrugere for 10.000 år siden, og da agerbrugere blev industriarbejdere i det 18. århundrede. Denne gang er vi ved at ændre vores samfund fra at være baseret på industri (i-landet) til at bygge på digital information (d-landet), og kvantespringet fra i-land til d-land betyder et paradigmeskift med massive samfundsmæssige forandringer.
Det stiller nye krav til vort one size fits all-uddannelser. Uddannelse er sat i et stift system, men dets logik er ved at bryde sammen. I i-landet er de højeste uddannelser forbeholdt eliten. I d-landet er høje uddannelser målet for alle, for maskinerne overtager resten.
Forudsætningerne for i-landets undervisningssystem er ikke længere sande. I-landets livslange og faste jobfunktioner er hastigt på vej til at blive fortid, og information og viden findes nu i overflod. Vi forsøger i disse måneder at optimere det eksisterende uddannelsessystem, der er målrettet i-landet. Men vi uddanner dygtige mennesker til en verden, der ikke længere eksisterer.
Internettet og den teknologiske udvikling har skabt en række forandringer, vi ikke kan ignorere. Will Richardson skriver i bogen Why School?: »Hvis vi har en internetforbindelse, har vi adgang til et fantastisk bibliotek, der rummer meget nær summen af menneskelig viden og – lige så vigtigt – har vi har adgang til mere end to milliarder mennesker, som vi kan lære sammen med.«
Og Michael Wesch, professor på Kansas State University, siger i samme bog, at d-landet vil have »allestedsnærværende computerkraft, allestedsnærværende information, allestedsnærværende netværk, med ubegrænset hastighed, om alt, overalt, på alle former for udstyr, der gør det ufatteligt nemt at tilslutte, organisere, dele, indsamle, samarbejde og udgive.«
Når overflod bliver det nye normale, vender det op og ned på de modeller, der er baseret på knaphed – det gælder også uddannelsessystemet.
Skolen er vendt på hovedet
I d-land vil uddannelse være radikalt anderledes end i dag. Det giver ikke længere mening at fylde elever med masser af information, som de kan google på stedet. Det handler ikke om at lagre viden og gentage den, men om aktivt at benytte den. At bruge det netværk og de ressourcer, man har. At skelne mellem god og dårlig viden. For med adgang til nettet kommer ikke en automatisk evne til at navigere nettet, og det er den evne, uddannelsessystemet skal videregive.
Uddannelsessystemet vil stadig være et sted, hvor man lærer med andre, bliver inspireret af andre og bliver engageret i at gøre en forskel. Mennesker er sociale væsner, og det ændrer teknologien ikke på. Uddannelsesinstitutioner vil være omdrejningspunktet for den sociale, udforskende og iterative (gentagne cykliske tiltag, red.) læring. Og her vil lærerne stadig være i centrum, fordi de kan svare på konkrete spørgsmål, løse konflikter og guide.
Mesterlære
Den amerikanske psykolog og pædagog Benjamin Bloom, som har sat sig varige spor i vores uddannelsessystem, identificerede for flere generationer siden, at der var bedre måder at lære på, nemlig ’mesterlære’. I d-landet findes kun mesterlære, hvor de studerende hjælpes til at mestre hvert niveau, før de går videre til mere avancerede opgaver.
I i-landet er ressourcerne knappe, og hvis man ikke behersker materialet, inden klassen rykker videre, er man bagud. Tabt bag af vognen. For selv de klogeste, mest dedikerede og omsorgsfulde undervisere kan ikke individualisere og levere en læreplan baseret på hver enkelt elevs behov. I det knaphedsdominerede i-land kan denne form for undervisning aldrig skalere. Her er tiden fast, og beherskelsen af materialet fra elev til elev er variabelt.
Men i d-landet, hvor underviserne kan optage deres lektioner og bruge datadrevne teknologier til at følge hver elev, kan alle blive mesterlært. Den teknologiske udvikling gør det muligt at lære i sit eget tempo. Ved at vende klasseværelset på hovedet kan man i eget tempo følge undervisningen derhjemme og i stedet bruge tiden i skolen til problemløsning med hjælp fra læreren og de andre elever. Ved at lade ’maskinerne’ klare mere kan man gøre undervisningen mere ’menneskelig’ med fokus på samvær og samarbejde. Elever, der før ville blive voldsomt presset under svære opgaver, vil i stedet få forøget selvtillid ved at have overkommet udfordringer sammen med andre. I-landets ’gør som der bliver sagt’ bliver til d-landets ’udforsk og find din egen løsning’. I d-landets skole er beherskelsen af materialet fast og tiden variabel. Her bruger man den tid, der skal til, for at nå det nødvendige niveau.
I d-landet er ’tid og sted’ ophævet. Lærer og elever er ikke længere begrænset til den enkelte klasse, men hjælper hinanden på tværs af alder, klasser, emner, niveau, skoler, sprog og geografi.
Skræddersyet undervisning
Nonprofit-organisationen Kahn Academy har gjort et væld af undervisningsmateriale gratis tilgængeligt online og har allerede nu vist de muligheder, der er for individuelt at undervise og følge meget detaljeret data på hver enkelt elev. Tænk, hvad der vil være muligt om 10 år! Den teknologiske udvikling, koblet med vores hastigt stigende viden inden for neurovidenskab og måden, vi lærer på, vil kunne skræddersy læringen til hver enkelt elev.
I Danmark skal vi gøre op med den tanke, at alle elever i udgangspunktet skal have præcis den samme undervisning. Vi skal gøre op med, at eleverne er afskåret fra hinanden i opdelte årgange og strengt adskilte emner. Vi skal samle elever på tværs af alderstrin, lade dem samarbejde og hjælpe hinanden; de ældre vil få ansvar og vokse, de yngre vil få vigtige forbilleder. Lad os lave fantastiske undervisningsvideoer og medfølgende software, som hver enkelt skole kan benytte. Og lad derefter kreativiteten få frit løb på de enkelte skoler.
Uddannelser uden grænser
Også videregående uddannelser er ved at blive ændret af blandt andet de nye MOOC’s (massive open online courses). Er et MOOC dårligt eller ikke tilfredsstillende, kan man bare forlade det. I morgen er der et nyt og bedre. Det står i skarp kontrast til den verden, vi kender i dag, hvor man er begrænset til den undervisning, ens egen uddannelsesinstitution kan tilbyde. I d-landet vil de studerende have adgang til de bedste forelæsere på tværs af institutioner, grænser og tid. Undervisningen er frakoblet eksamenerne, og det er helt valgfrit, hvor man får sin viden fra, før man går til eksamen.
En række af de online-enkeltkurser, der findes nu, har flere studerende end hele det danske universitetssystem har tilsammen. Kursisterne får gratis video-timer ad libitum fra nogle af verdens bedste undervisere, de løser opgaver, og indgår i studiegrupper online og fysisk rundt om i verden. De giver feedback, og undervisningen forbedres til næste gang på baggrund af feedback fra hundredtusindvis af studerende fra hele verden. Det er en fantastisk iterativ kraft mod stadig bedre og bedre undervisning.
I Danmark skal vi adskille undervisning og eksamen. Lad de studerende hente deres viden der, hvor de mest af alt ønsker det; på traditionel vis med forelæsninger, selvstudium med de nyeste teknologiske muligheder, gennem praktik i erhvervslivet, i udlandsophold eller en kombination af dem alle. Opret anerkendte standardiserede eksaminer, hvor de kan bevise deres kundskaber og gøre sig fortjent til deres titler. Men lad dem selv bestemme, hvor og hvordan de lærer.
For i d-landet er du selv i førersædet og kan sammensætte den undervisning og den viden, du selv har brug for. Dér har vi nedbrudt grænser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og taget et hårdt og svært opgør med ’sådan har det altid været’-dogmer. D-landet er livslang læring, hvor det er lysten, der driver værket og kun vores nysgerrighed og kreativitet, der sætter begrænsningerne.
Mikkel Freltoft Krogsholm er erhvervskonsulent og én af tre vinderne i essaykonkurrencen ’Fra viden til vækst’ – en konkurrence arrangeret af Dansk IT i samarbejde med Information – hvor deltagerne har søgt svar på spørgsmålet om, hvordan Danmark gør sig klar til at udnytte det digitale potentiale 10 år fra nu
Læs original indlægget her
Vi står over for en digital omvæltning, der kan, bør og vil forandre uddannelsessystemet fra folkeskolen til universitetet. Frem for at alle skal lære det samme i det samme tempo, kan vi fremover lære, hvad vi vil, hvornår vi vil. Kronikken er én af tre vindere i essaykonkurrencen ’Fra viden til vækst’ – om Danmarks muligheder i den digitale fremtid.
Vi står midt i en omvæltning svarende til, da jægere og samlere forandrede sig til agerbrugere for 10.000 år siden, og da agerbrugere blev industriarbejdere i det 18. århundrede. Denne gang er vi ved at ændre vores samfund fra at være baseret på industri (i-landet) til at bygge på digital information (d-landet), og kvantespringet fra i-land til d-land betyder et paradigmeskift med massive samfundsmæssige forandringer.
Det stiller nye krav til vort one size fits all-uddannelser. Uddannelse er sat i et stift system, men dets logik er ved at bryde sammen. I i-landet er de højeste uddannelser forbeholdt eliten. I d-landet er høje uddannelser målet for alle, for maskinerne overtager resten.
Forudsætningerne for i-landets undervisningssystem er ikke længere sande. I-landets livslange og faste jobfunktioner er hastigt på vej til at blive fortid, og information og viden findes nu i overflod. Vi forsøger i disse måneder at optimere det eksisterende uddannelsessystem, der er målrettet i-landet. Men vi uddanner dygtige mennesker til en verden, der ikke længere eksisterer.
Internettet og den teknologiske udvikling har skabt en række forandringer, vi ikke kan ignorere. Will Richardson skriver i bogen Why School?: »Hvis vi har en internetforbindelse, har vi adgang til et fantastisk bibliotek, der rummer meget nær summen af menneskelig viden og – lige så vigtigt – har vi har adgang til mere end to milliarder mennesker, som vi kan lære sammen med.«
Og Michael Wesch, professor på Kansas State University, siger i samme bog, at d-landet vil have »allestedsnærværende computerkraft, allestedsnærværende information, allestedsnærværende netværk, med ubegrænset hastighed, om alt, overalt, på alle former for udstyr, der gør det ufatteligt nemt at tilslutte, organisere, dele, indsamle, samarbejde og udgive.«
Når overflod bliver det nye normale, vender det op og ned på de modeller, der er baseret på knaphed – det gælder også uddannelsessystemet.
Skolen er vendt på hovedet
I d-land vil uddannelse være radikalt anderledes end i dag. Det giver ikke længere mening at fylde elever med masser af information, som de kan google på stedet. Det handler ikke om at lagre viden og gentage den, men om aktivt at benytte den. At bruge det netværk og de ressourcer, man har. At skelne mellem god og dårlig viden. For med adgang til nettet kommer ikke en automatisk evne til at navigere nettet, og det er den evne, uddannelsessystemet skal videregive.
Uddannelsessystemet vil stadig være et sted, hvor man lærer med andre, bliver inspireret af andre og bliver engageret i at gøre en forskel. Mennesker er sociale væsner, og det ændrer teknologien ikke på. Uddannelsesinstitutioner vil være omdrejningspunktet for den sociale, udforskende og iterative (gentagne cykliske tiltag, red.) læring. Og her vil lærerne stadig være i centrum, fordi de kan svare på konkrete spørgsmål, løse konflikter og guide.
Mesterlære
Den amerikanske psykolog og pædagog Benjamin Bloom, som har sat sig varige spor i vores uddannelsessystem, identificerede for flere generationer siden, at der var bedre måder at lære på, nemlig ’mesterlære’. I d-landet findes kun mesterlære, hvor de studerende hjælpes til at mestre hvert niveau, før de går videre til mere avancerede opgaver.
I i-landet er ressourcerne knappe, og hvis man ikke behersker materialet, inden klassen rykker videre, er man bagud. Tabt bag af vognen. For selv de klogeste, mest dedikerede og omsorgsfulde undervisere kan ikke individualisere og levere en læreplan baseret på hver enkelt elevs behov. I det knaphedsdominerede i-land kan denne form for undervisning aldrig skalere. Her er tiden fast, og beherskelsen af materialet fra elev til elev er variabelt.
Men i d-landet, hvor underviserne kan optage deres lektioner og bruge datadrevne teknologier til at følge hver elev, kan alle blive mesterlært. Den teknologiske udvikling gør det muligt at lære i sit eget tempo. Ved at vende klasseværelset på hovedet kan man i eget tempo følge undervisningen derhjemme og i stedet bruge tiden i skolen til problemløsning med hjælp fra læreren og de andre elever. Ved at lade ’maskinerne’ klare mere kan man gøre undervisningen mere ’menneskelig’ med fokus på samvær og samarbejde. Elever, der før ville blive voldsomt presset under svære opgaver, vil i stedet få forøget selvtillid ved at have overkommet udfordringer sammen med andre. I-landets ’gør som der bliver sagt’ bliver til d-landets ’udforsk og find din egen løsning’. I d-landets skole er beherskelsen af materialet fast og tiden variabel. Her bruger man den tid, der skal til, for at nå det nødvendige niveau.
I d-landet er ’tid og sted’ ophævet. Lærer og elever er ikke længere begrænset til den enkelte klasse, men hjælper hinanden på tværs af alder, klasser, emner, niveau, skoler, sprog og geografi.
Skræddersyet undervisning
Nonprofit-organisationen Kahn Academy har gjort et væld af undervisningsmateriale gratis tilgængeligt online og har allerede nu vist de muligheder, der er for individuelt at undervise og følge meget detaljeret data på hver enkelt elev. Tænk, hvad der vil være muligt om 10 år! Den teknologiske udvikling, koblet med vores hastigt stigende viden inden for neurovidenskab og måden, vi lærer på, vil kunne skræddersy læringen til hver enkelt elev.
I Danmark skal vi gøre op med den tanke, at alle elever i udgangspunktet skal have præcis den samme undervisning. Vi skal gøre op med, at eleverne er afskåret fra hinanden i opdelte årgange og strengt adskilte emner. Vi skal samle elever på tværs af alderstrin, lade dem samarbejde og hjælpe hinanden; de ældre vil få ansvar og vokse, de yngre vil få vigtige forbilleder. Lad os lave fantastiske undervisningsvideoer og medfølgende software, som hver enkelt skole kan benytte. Og lad derefter kreativiteten få frit løb på de enkelte skoler.
Uddannelser uden grænser
Også videregående uddannelser er ved at blive ændret af blandt andet de nye MOOC’s (massive open online courses). Er et MOOC dårligt eller ikke tilfredsstillende, kan man bare forlade det. I morgen er der et nyt og bedre. Det står i skarp kontrast til den verden, vi kender i dag, hvor man er begrænset til den undervisning, ens egen uddannelsesinstitution kan tilbyde. I d-landet vil de studerende have adgang til de bedste forelæsere på tværs af institutioner, grænser og tid. Undervisningen er frakoblet eksamenerne, og det er helt valgfrit, hvor man får sin viden fra, før man går til eksamen.
En række af de online-enkeltkurser, der findes nu, har flere studerende end hele det danske universitetssystem har tilsammen. Kursisterne får gratis video-timer ad libitum fra nogle af verdens bedste undervisere, de løser opgaver, og indgår i studiegrupper online og fysisk rundt om i verden. De giver feedback, og undervisningen forbedres til næste gang på baggrund af feedback fra hundredtusindvis af studerende fra hele verden. Det er en fantastisk iterativ kraft mod stadig bedre og bedre undervisning.
I Danmark skal vi adskille undervisning og eksamen. Lad de studerende hente deres viden der, hvor de mest af alt ønsker det; på traditionel vis med forelæsninger, selvstudium med de nyeste teknologiske muligheder, gennem praktik i erhvervslivet, i udlandsophold eller en kombination af dem alle. Opret anerkendte standardiserede eksaminer, hvor de kan bevise deres kundskaber og gøre sig fortjent til deres titler. Men lad dem selv bestemme, hvor og hvordan de lærer.
For i d-landet er du selv i førersædet og kan sammensætte den undervisning og den viden, du selv har brug for. Dér har vi nedbrudt grænser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og taget et hårdt og svært opgør med ’sådan har det altid været’-dogmer. D-landet er livslang læring, hvor det er lysten, der driver værket og kun vores nysgerrighed og kreativitet, der sætter begrænsningerne.
Mikkel Freltoft Krogsholm er erhvervskonsulent og én af tre vinderne i essaykonkurrencen ’Fra viden til vækst’ – en konkurrence arrangeret af Dansk IT i samarbejde med Information – hvor deltagerne har søgt svar på spørgsmålet om, hvordan Danmark gør sig klar til at udnytte det digitale potentiale 10 år fra nu
tirsdag den 22. januar 2013
Det kontantløse samfund rykker nærmere
22/01/2013 - Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk
Læs original artikel her
Den mobile revolution og markant højere omkostninger ved at håndtere kontante betalinger end dankortbetalinger er blandt de stærkeste indikatorer på, at kontanternes tid lakker mod enden, lød det på debatmøde om fremtidens penge, som DANSK IT, CFIR og Finansforbundet stod bag.
Der er stadig masser af pengesedler og mønter i omløb, faktisk lige så mange som for få år siden. Men skal man tro en række aktører fra finans- og it-virksomheder, som deltog i DANSK IT og CFIR’s debatmøde om fremtidens penge i Finansforbundets lokaler torsdag den17. januar, rykker det kontantløse samfund nærmere.
”Historisk har det vist sig, at penge markant ændrer sig, hver gang vi skifter samfundstype. Med overgangen fra industrisamfund til informationssamfund er der allerede nu en stærk bevægelse væk fra kontanter og plastickort mod betaling via nettet og mobiltelefoner”, sagde Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent i CFIR, der for flere år siden igangsatte et projekt om fremtidens penge sammen med en række aktører fra finans- og it-sektoren.
Ifølge en måling fra 2012 mener halvdelen af danskerne, at vi er på vej mod det kontantløse samfund, og i CFIR har man gransket mediedækningen af det kontantløse samfund i de seneste cirka ti år og ser en tendens mod mere og mere positiv omtale af det kontantløse samfund.
”Den stærkeste driver i udviklingen er den mobile revolution, hvor vores forbrug af smartphones og iPad vokser eksplosivt. Her kommer flere og flere betalingsmuligheder, og på kort tid kan det reducere brugen af kontanter markant”, vurderer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Kasper Sylvest Olsen, Senior Financial Infrastructure Manager i Danske Bank, fortalte tilhørerne, at 25 procent af person til person betalingerne i Danske Bank i dag initieres af mobiltelefoner eller tablets. Og her skal det tages i betragtning, at Danske Banks mobilnetbank blot er to år gammel.
Samtidig sker der en opgradering af sektorens betalingsinfrastruktur i den kommende tid.
Til efteråret vil der blive indført sammedagsbetalinger, hvor der i dag typisk går en bankdag fra pengene overføres til de registreres på modtagerkontoen, og i 2014 forventes man at være klar med realtidsbetalinger fra konto til konto døgnet rundt.
Ny analyse af betalingsløsninger på vej
Økonom Anders Mølgaard Pedersen fra Nationalbanken oplyste, at kontanters andel af detailomsætningen har faldende været over en årrække. Ifølge en måde at beregne denne andel på, udgør kontanter dag 3o procent af detailomsætningen mod 60 procent i 1990.
Ifølge en undersøgelse fra Nationalbanken fra december 2011 koster det omkring seks milliarder kroner om året at håndtere kontante betalinger – cirka syv kroner pr betaling, mens omkostningen pr betaling med dankort er cirka tre kroner.
Lige nu arbejder Betalingsrådet, der består af repræsentanter fra Nationalbanken, Finansrådet, Forbrugerrådet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt de store erhvervsoganisationer, på en analyse af nye betalingsløsninger, herunder ikke mindst de barrierer, der er for at implementere nye betalingsløsninger. Analysen, der forventes klar i løbet af i år, kan meget vel sætte endnu mere gang i debatten.
Læs original artikel her
Den mobile revolution og markant højere omkostninger ved at håndtere kontante betalinger end dankortbetalinger er blandt de stærkeste indikatorer på, at kontanternes tid lakker mod enden, lød det på debatmøde om fremtidens penge, som DANSK IT, CFIR og Finansforbundet stod bag.
Der er stadig masser af pengesedler og mønter i omløb, faktisk lige så mange som for få år siden. Men skal man tro en række aktører fra finans- og it-virksomheder, som deltog i DANSK IT og CFIR’s debatmøde om fremtidens penge i Finansforbundets lokaler torsdag den17. januar, rykker det kontantløse samfund nærmere.
”Historisk har det vist sig, at penge markant ændrer sig, hver gang vi skifter samfundstype. Med overgangen fra industrisamfund til informationssamfund er der allerede nu en stærk bevægelse væk fra kontanter og plastickort mod betaling via nettet og mobiltelefoner”, sagde Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent i CFIR, der for flere år siden igangsatte et projekt om fremtidens penge sammen med en række aktører fra finans- og it-sektoren.
Ifølge en måling fra 2012 mener halvdelen af danskerne, at vi er på vej mod det kontantløse samfund, og i CFIR har man gransket mediedækningen af det kontantløse samfund i de seneste cirka ti år og ser en tendens mod mere og mere positiv omtale af det kontantløse samfund.
”Den stærkeste driver i udviklingen er den mobile revolution, hvor vores forbrug af smartphones og iPad vokser eksplosivt. Her kommer flere og flere betalingsmuligheder, og på kort tid kan det reducere brugen af kontanter markant”, vurderer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Kasper Sylvest Olsen, Senior Financial Infrastructure Manager i Danske Bank, fortalte tilhørerne, at 25 procent af person til person betalingerne i Danske Bank i dag initieres af mobiltelefoner eller tablets. Og her skal det tages i betragtning, at Danske Banks mobilnetbank blot er to år gammel.
Samtidig sker der en opgradering af sektorens betalingsinfrastruktur i den kommende tid.
Til efteråret vil der blive indført sammedagsbetalinger, hvor der i dag typisk går en bankdag fra pengene overføres til de registreres på modtagerkontoen, og i 2014 forventes man at være klar med realtidsbetalinger fra konto til konto døgnet rundt.
Ny analyse af betalingsløsninger på vej
Økonom Anders Mølgaard Pedersen fra Nationalbanken oplyste, at kontanters andel af detailomsætningen har faldende været over en årrække. Ifølge en måde at beregne denne andel på, udgør kontanter dag 3o procent af detailomsætningen mod 60 procent i 1990.
Ifølge en undersøgelse fra Nationalbanken fra december 2011 koster det omkring seks milliarder kroner om året at håndtere kontante betalinger – cirka syv kroner pr betaling, mens omkostningen pr betaling med dankort er cirka tre kroner.
Lige nu arbejder Betalingsrådet, der består af repræsentanter fra Nationalbanken, Finansrådet, Forbrugerrådet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt de store erhvervsoganisationer, på en analyse af nye betalingsløsninger, herunder ikke mindst de barrierer, der er for at implementere nye betalingsløsninger. Analysen, der forventes klar i løbet af i år, kan meget vel sætte endnu mere gang i debatten.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)