Penge og Privatøkonomi | 27.06.2013 | Side 62 | 1674 ord
Krøllede sedler og klingende mønter er på vej ud af din pung for evigt. For dyrt, for beskidt og for besværligt lyder dommene, der gør, at du lige så godt kan forberede dig på et kontantløst samfund - her betaler du med alt fra mobilen til et stift blik.
af Simon Staffeldt Schou Illustration: Ib Kjeldsmark
Det gode gamle Dankort, sms-betaling og overførsler via mobilen. Det er blot nogle af de løsninger, som du allerede i dag kan bruge i stedet for kontanter. De seneste skrig fra den finansiellehimmelerDanskeBanksappMobilePay, hvordublotoverførerpengetilenmodtagerviahansellerhendesmobilnummer.
SwipperenlignendeløsningfrabankersomNordeaogNykredit, mensGoogleogsåvillegemedpådendigitalebanemedGoogleWallet, derskalfungeresomendigitalpengepung.
Derudoverkanduifremtidenforventeendnuflereopfindsommeløsningeristedetfordekrølledesedlerogrundemønterforbereddigforeksempelpåatbetalemedditfingeraftrykellermedetstiftblikienscanner.
Indenvinårsålangt, erviiDanmarkfaktiskalleredetætpåatgørevorespengefuldstændigdigitale.
Detanslåssåledes, at93-94procentafdensamledepengemængdeherilandeterdigital.
SidenDankortetblevindførti1980' erne, erdetlilleplastickortblevetsåpopulært, atvinuerdetlandiverden, derpenge suverænt benytter betalingskortene mest, selv om der til sammenligning er flere betalingskort pr. indbygger i Tyskland end i Danmark. Men som de fleste, der har været på besøg i nabolandet, ved, er det langt fra i alle forretninger og restauranter, du kan betale med dit plastickort.
I de sidste fire år har organisationen Copenhagen Finance IT Region ( CFIR) i samarbejde med blandt andet Danske Bank, IBM, Copenhagen Business School og innovationsbureauet Innovation Lab udført projektet Fremtidens Penge, der skal teste fremtidens betalingsmuligheder og undersøge danskernes vilje til at overgå til det kontantløse samfund.
En af projektets konklusioner er ifølge chef antropolog Lóa Stefánsdóttir fra Innovation Lab, at netop Dankortets popularitet hæmmer vores omstillingsparathed.
»Vi har simpelthen ikke en stærk motivation til at skifte til et nyt betalingssystem, og derfor må vi sjovt nok se os selv overhalet af lande, vi tidligere har tænkt, var tilbagestående i forhold til os,« siger hun og henviser til udviklingslande i Afrika og Sydamerika.
Lortebakterier i skinkesalaten
Hvad er problemet egentlig? Vi har et betalingssytem, der fungerer, og kun en procentdel af vores samlede pengemængde er kontanter. Problemet er, at kontanterne er en bekostelig affære økonomisk og miljømæssigt.
De er dyre at trykke, de er dyre at transportere rundt i pansrede vogne, og de er dyre at opbevare. Når de skal trækkes ud af cirkulation igen, er de dyre at destruere, og når mønterne skal støbes om, og pengesedlerne futtes af, vejer de tungt på CO2-kontoen.
Derudover er kontanter en smittebærer uden lige.
Hver fjerde pengeseddel indeholder fire gange så mange bakterier som et offentligt toiletsæde, og det er altså de samme sedler, vi for eksempel giver slagteren i hånden, før han går i gang med at hælde tatar eller skinkesalat op til os.
De rasler og er besværlige
Banker og forretninger er enige om, at kontanterne skal væk. Men pengesedler og mønter er også omgivet af en vis portion nationalromantik. Mange ønsker ikke at miste kontanterne med portrættet af Dronning Margrethe og billederne af hjemlige historiske kulturgenstande.
Innovation Lab's studier har dog vist, at vi ikke er så stokkonservative, at det gør noget. Faktisk så de fleste gerne, at vi ikke længere skulle rende rundt med sedler og mønter. De rasler rundt og er besværlige, og du har dem aldrig lige på dig, når du skal købe en pølse ved en pølsevogn.
Der er dog stadig forskellige situationer, hvor folk ikke vil undvære kontanter. For eksempel når vi giver vores børn lommepenge, når vi går på loppemarked, eller når håndværkeren får sin betaling uden regning.
En anden udfordring ved at gøre Danmark kontantløst er de erfaringer, danskerne har gjort sig med lignende forsøg på digitalisering. Tag Rejse kortet. Det var tænkt som et praktisk betalingsmiddel, der skulle udfase klippekort, som blev foldede og bukkede i pungen eller opløst i regnen, så du ikke kunne stemple dem i maskinerne.
Men i stedet for at blive hyldet som nem betalingsform, dukkede der masser af historier op i medierne om, at folk blev trukket for højere beløb, end de burde betale for deres rejser, og at systemet var så bøvlet, at mange glemte at tjekke ud ved rejsens afslutning og dermed blev pålagt et ekstra gebyr.
Oven i disse dårlige erfaringer kommer danskernes oplevelser af banksektoren under finanskrisen. Hvor bankrådgiveren tidligere blev mødt med noget nær den samme tillid, som de fleste udviser over for familielægen, ser situationen anderledes ud i dag. Det smitter af på folks holdninger til nye elektroniske betalingsteknologier.
Mange frygter, at disse teknologier pludselig bliver pålagt forskellige betalingsgebyrer, og at gebyrerne i sig selv vil være svære at gennemskue.
Digitale rabatter
De negative forestillinger om fremtidens betalingsmidler kan hurtigt komme til at overskygge de positive sider. Og det er en skam. For de moderne betalingsformer som sms-betaling, Near Field Communication ( NFC) og biometri har en lang række fordele, ud over det at du ikke længere skal rende rundt med kontanter på dig.
Forestil dig for eksempel de rabatordninger, forretninger vil kunne tilbyde deres kunder, hvis kontan terne bliver udfaset. Her behøver du ikke rende rundt med papirlapper, som skal stemples, hver gang du køber en kop kaffe - i stedet fører du blot mobilen hen over betalingsterminalen, hvor den automatisk registrerer dit køb og din rabat. En løsning, som COOP allerede arbejder på til sine butikker som Brugsen, Fakta og Irma.
En anden fordel er de udvidede muligheder for at holde styr på din privatøkonomi. Danske Bank har i den netbank, de tilbyder deres kunder, lavet en oversigt, der viser, hvad du har brugt dine penge på, når du har brugt dit betalingskort. Det samme har flere andre banker som Nykredit og Arbejdernes Landsbank.
Køber du for eksempel et årskort til Zoologisk Have, registreres betalingen automatisk under en kategori som Fornøjelser og fritid. Går du ned og køber havregryn og mælk i supermarkedet, registreres det som Dagligvarer.
Det giver et forholdsvis overskueligt billede af, hvad du egentlig bruger dine penge på, og hvis alle udgifter blev betalt med digitale betalings midler, ville du have et nøjagtigt overblik over dit forbrug.
Noget for noget
Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at nye betalings former, der kan udfase de kontanter, vi stadig har i omløb, kan finde fodfæste i Danmark.
»En stor pointe fra vores undersøgelse er, at brugerne vil have noget igen. Skal man for eksempel chip-scanne sine madvarer i indkøbscentret for at købe dem, overtager man reelt kassedamens arbejde,« siger Lóa Stefánsdóttir.
»Man tager en del ansvar på sig ved selv at stå for pengetransaktionerne, og der skal være en gensidig fordel i betalingsformerne, så de ikke kun kommer bankerne og butikkerne til gode. Det kan være i form af loyalitetsprogrammer, rabatordninger og hjælp til intelligent økonomistyring, som brugeren føler, er til hans eller hendes bedste.« Brugen af computere og mobiltelefoner bliver mere og mere udbredt blandt alle aldersgrupper i samfundet, og det er planen, at al kontakt med staten skal være digitaliseret i 2015. Vejen til det kontantløse samfund kan derfor være kortere, end de fleste tror, mener erhvervskonsulent hos CFIR Mikkel Freltoft Krogsholm.
»Kontanter fylder ufatteligt lidt i menneskets historie. Vi brugte registreringer af økonomiske transaktioner længe inden, vi havde kontanter. Sine ydelser skrev man ned i en form for tillidsbaseret økonomi, og det var først, da byerne blev så store, at man ikke kunne opretholde denne tillidsøkonomi, at man opfandt kontanterne. Folk tror, at kontanter har været der altid, men det er ikke ret lang tid siden, at brugen af dem blev udbredt, og de kan også forsvinde igen på kort tid.« chip-scanne sine madvarer i indkøbscentret for at købe.
FOLK TROR, AT KONTANTER HAR VÆRET DER ALTID, MEN DET ER IKKE RET LANG TID SIDEN, AT BRUGEN AF DEM BLEV UDBREDT. Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent hos CFIR.
BETALINGER UDEN KONTANTER
Danmark er langt fra det ledende land i verden med hensyn til brug af nye betalingsformer, men innovative måder at betale på er langsomt på vej. Inden for en årrække skal du måske blot kigge ind i en øjenscanner for at godkende et køb eller scanne din pegefinger i supermarkedet for at tage en liter mælk med hjem.
Send en sms
Sms-betalingen kender du sikkert allerede, fra når du har købt en billet i bussen eller i toget: Du sms'er til et nummer, og så er betalingen klaret.
Betaling via sms kan være praktisk i nogle situationer, men det kræver en del indtastninger, og i praktisk brug opstår der ofte en masse svipsere.
Ifølge eksperter er det blot en trædesten mod mere avancerede løsninger.
Scan med mobil
En QR-kode er en avanceret form for stregkode. Koderne er de små firkantede felter, der ofte står i hjørnerne af avisannoncer og andre reklamer. Scanner du koden med din telefon, kan du se, hvilke informationer den gemmer på, og koderne kan også bruges til betaling af fakturaer. Ifølge eksperter er det en teknologi, der er ved at blive overhalet.
Vift kort
Hvis du har brugt Rejsekortet til metro, bus eller toget, har du været i nærkontakt med en RFID-chip.
Vifter du kortet fire centimeter fra en betalingsstander, går din betaling for rejsen igennem, og du er på vej - ifølge folkene bag løsningen så kan den på sigt blive integreret med mobiltelefoner, der har den såkaldte NFC-teknologi.
Betal i en zone
Near Field Communication ( NFC) er en betalingsteknologi, der er baseret på en lille chip. Chippen kan for eksempel sidde i din mobiltelefon, og når du skal i biografen eller parkere din bil, fører du bare din telefon hen til filmplakaten eller parkeringsautomaten og klikker ok til betalingen. NFC er allerede meget udbredt i Japan, men herhjemme er det endnu kun blevet til et par mindre forsøg på blandt andet Roskilde Festival 2012. Her kunne du veksle dine kontanter til et NFC-kort, som du kunne købe mad og drikkevarer med. Forsøgene har givet positive resultater, men endnu har NFC-teknologien ikke vundet indpas i Danmark.
Brug din krop
Biometri er en betalingsform, der tager udgangspunkt i din særegne biologiske identitet. Her vil du betale ved at scanne dit fingeraftryk eller kigge ind i en irisscanner. Biometri-betaling gør, at du ikke skal bære rundt på noget som helst betalingsmiddel.
Du er selve betalingsmidlet. Enkelte virksomheder bruger irisscannere som nøgle til deres kontorer, men biometri er stadig noget James Bond-agtigt for de fleste danskere. Andre lande har ellers brugt systemet i flere år: I Peru, hvor mange kaffebønder ikke kan stave til deres eget navn, bruges der biometri for at hæve penge, og i en række fitnesscentre på Island bliver du lukket ind ved at lade dig irisscanne.
FÆRRE HÆVEAUTOMATER
Der er blevet længere mellem bankernes pengeautomater siden 2007. Den finansielle sektor er nemlig interesseret i at udfase kontanterne, da de digitale penge er billigere at håndtere.
FÆRRE MØNTER PÅ GADEN
Siden 2007 er antallet af mønter i omløb faldet.
25-ørens udfasning fra 2008 til 2011 har været med til at give det store dyk i de seneste tal.
2.342 2.500.
torsdag den 27. juni 2013
tirsdag den 11. juni 2013
Danskerne er klar til mobilbetalinger
11/06/2013 - Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk
Læs original artikel her
Danskerne vil gerne skifte kontanter ud med mobiltelefonen, viser spritny brugerundersøgelse. Men der er forskel på, hvordan man vil betale i baren og i parkeringsanlægget.
En ny rapport fra Copenhagen Finance IT Region (CFIR) viser, at danskerne gerne vil bruge mobilen som betalingsmiddel. Rapporten er resultatet af et års brugerstudier, hvor 30 testpersoner blev analyseret i fem forskellige betalingsscenarier. Her skulle de bruge mobilen til at betale i biografen, supermarkedet, parkeringsanlægget, baren og overføre penge til bekendte. Ved de fem betalingsscenarier var mellem 59 og 70 procent af testpersonerne positive over for at bruge mobilen som betalingsmiddel.
"Vi valgte de fem scenarier, fordi vi mente, at det var her, mobilen kunne tilføje ekstra værdi ud over betaling. Der var en værdi i at kunne betale for parkering på længere afstand eller købe sin billet på vej til biografen. Mobilen skulle ikke kun fungere som betalingsmiddel, men også give noget ekstra i betalingsflowet”, fortæller konsulent i CFIR Mikkel Krogsholm til Nyhedsbrevet Finans.
Selvom forskerne bag projektet ikke havde nogen specifikke forventninger til resultatet, blev de alligevel overraskede.
”Det var ikke forventet, at mobilbetalinger var så kontekstafhængige. Mobilen gør jo betalingssituationen hurtigere, men studierne viste, at en tur i baren ikke nødvendigvis behøver at gå hurtigt. Barer og cafeer bliver netop brugt til at socialisere og møde andre mennesker, og derfor gjorde en hurtigere betalingsløsning ikke nødvendigvis oplevelsen mere interessant”, siger Mikkel Krogsholm.
På festivaler var mobilbetalingen dog en kærkommen løsning, for her bliver baren ikke brugt til at socialisere. Det er et pitstop, hvor der tankes op, inden festivalgæsten smutter videre.
Mobilbetaling ved parkering var en succes
Parkeringsscenariet var en af de største succeser i brugerstudiet. Testpersonerne sammenlignede parkering med besværlige automater og irriterende mønter, og derfor var 70 procent begejstrede for at kunne bruge mobilen i stedet.
Omvendt var der i supermarkedsscenariet nogle forhindringer ved mobilbetaling. Her skulle testpersonerne selv scanne varerne, mens de handlede, og til sidst betale med mobilen ved en kasse. Flere var begejstrede for at styre vareindkøbet selv, mens andre oplevede et stop i betalingsflowet, når de skulle bruge den ene hånd til at scanne med mobilen. Det blev nemlig sværere at holde styr på børn og indkøbsvogn og at tage varer ned fra hylderne.
Samtidig vurderede næsten alle testpersoner, at mobilbetaling var hurtigere og nemmere end betaling med dankort og kontanter.
Rapporten viste også, at testpersonerne forventede noget ekstra for at skifte kontanter ud med mobilen. Især i biografen og supermarkedet.
”Når jeg nu selv går og gør arbejdet (scanner), så skal jeg have noget igen”, sagde en af testpersonerne eksempelvis.
I supermarkedet foreslog flere testpersoner ekstra information om varerne, information om tilbud, kampagner og opskrifter, som kunne være en ekstra service i scanningsprocessen.
Copenhagen Business School arbejder lige nu på en større statistisk analyse om mobilbetalinger blandt befolkningen som helhed, og analysen forventes færdig efter sommerferien.
Læs original artikel her
Danskerne vil gerne skifte kontanter ud med mobiltelefonen, viser spritny brugerundersøgelse. Men der er forskel på, hvordan man vil betale i baren og i parkeringsanlægget.
En ny rapport fra Copenhagen Finance IT Region (CFIR) viser, at danskerne gerne vil bruge mobilen som betalingsmiddel. Rapporten er resultatet af et års brugerstudier, hvor 30 testpersoner blev analyseret i fem forskellige betalingsscenarier. Her skulle de bruge mobilen til at betale i biografen, supermarkedet, parkeringsanlægget, baren og overføre penge til bekendte. Ved de fem betalingsscenarier var mellem 59 og 70 procent af testpersonerne positive over for at bruge mobilen som betalingsmiddel.
"Vi valgte de fem scenarier, fordi vi mente, at det var her, mobilen kunne tilføje ekstra værdi ud over betaling. Der var en værdi i at kunne betale for parkering på længere afstand eller købe sin billet på vej til biografen. Mobilen skulle ikke kun fungere som betalingsmiddel, men også give noget ekstra i betalingsflowet”, fortæller konsulent i CFIR Mikkel Krogsholm til Nyhedsbrevet Finans.
Selvom forskerne bag projektet ikke havde nogen specifikke forventninger til resultatet, blev de alligevel overraskede.
”Det var ikke forventet, at mobilbetalinger var så kontekstafhængige. Mobilen gør jo betalingssituationen hurtigere, men studierne viste, at en tur i baren ikke nødvendigvis behøver at gå hurtigt. Barer og cafeer bliver netop brugt til at socialisere og møde andre mennesker, og derfor gjorde en hurtigere betalingsløsning ikke nødvendigvis oplevelsen mere interessant”, siger Mikkel Krogsholm.
På festivaler var mobilbetalingen dog en kærkommen løsning, for her bliver baren ikke brugt til at socialisere. Det er et pitstop, hvor der tankes op, inden festivalgæsten smutter videre.
Mobilbetaling ved parkering var en succes
Parkeringsscenariet var en af de største succeser i brugerstudiet. Testpersonerne sammenlignede parkering med besværlige automater og irriterende mønter, og derfor var 70 procent begejstrede for at kunne bruge mobilen i stedet.
Omvendt var der i supermarkedsscenariet nogle forhindringer ved mobilbetaling. Her skulle testpersonerne selv scanne varerne, mens de handlede, og til sidst betale med mobilen ved en kasse. Flere var begejstrede for at styre vareindkøbet selv, mens andre oplevede et stop i betalingsflowet, når de skulle bruge den ene hånd til at scanne med mobilen. Det blev nemlig sværere at holde styr på børn og indkøbsvogn og at tage varer ned fra hylderne.
Samtidig vurderede næsten alle testpersoner, at mobilbetaling var hurtigere og nemmere end betaling med dankort og kontanter.
Rapporten viste også, at testpersonerne forventede noget ekstra for at skifte kontanter ud med mobilen. Især i biografen og supermarkedet.
”Når jeg nu selv går og gør arbejdet (scanner), så skal jeg have noget igen”, sagde en af testpersonerne eksempelvis.
I supermarkedet foreslog flere testpersoner ekstra information om varerne, information om tilbud, kampagner og opskrifter, som kunne være en ekstra service i scanningsprocessen.
Copenhagen Business School arbejder lige nu på en større statistisk analyse om mobilbetalinger blandt befolkningen som helhed, og analysen forventes færdig efter sommerferien.
søndag den 9. juni 2013
Nye måder at betale pågiver forbrugerne kontrollen
Af Annette Sand, 9. juni 2013, 22:20, Berlinske Tidende
Læs original artiklen her
Bedre kontrol og overblik over økonomien. Det kan »sælge« nye betalingsteknologier til forbrugere, men kontanterne slipper de ikke helt.
Det kræver bare et blik. Når klokken endelig er slået »latte«, og vejen svinges forbi Baresso på Kongens Nytorv. Bestillingen er afgivet, den dampende plastickop venter allerede, og for at betale skal du blot give dit navn og bede om at få mokkaen sat på din regning. Transaktionen valideres nemlig af dine øjne.
Scenariet leder måske tankerne i retningen af »sci-fi«-film. Det er da endnu også et tænkt eksempel, men samtidig et billede på, at der bliver sat kraftig strøm til udviklingen inden for nye teknologiske betalingsformer. I USA vrimler det med nye aktører, som forsøger at indtage finansfeltet med digitale penge- og betalingsløsninger, og i Danmark er området også i fokus. Særligt det seneste par år bl.a. gennem CFIR, der arbejder med innovation mellem finans og IT.
Og danskerne er parate til at lade teknologien gøre håndteringen af privatøkonomi og betaling i dagligdagen lettere. Det vurderer leder af projektet »Fremtidens Penge« hos CFIR, Mikkel Freltoft Krogsholm.
»Når teknologien kan være med til at løse et problem for os, gøre os mere effektive i det daglige og ikke længere nødvendigvis er bygget på store generiske løsninger, men også kan granuleres ned i mindre specifikke udfordringer, så er det helt klart en drivkraft. Også når det gælder betaling,« forklarer han.
Forbrugere er i høj grad interesserede i tjenester, som giver dem kontrol over deres privatøkonomi. Det er en af konklusionerne i et brugerstudie under projektet »Fremtidens Penge« gennemført af det teknologiske videncenter Innovation Lab/Empact.
»Et fællestræk i vores studie var en intens bestræbelse på at få et overblik. Rigtig mange havde tegnebogen fyldt med ældgamle kvitteringer, loyalitetskort i flere varianter og ting, de ikke anede, de havde gemt. Det vil de gerne rydde op i, og så vil de styrke følelsen af kontrol,« forklarer Lóa Stefánsdóttir, chefantropolog hos Innovation Lab/Empact.
30 personer med vidt forskellig baggrund har deltaget i studiet.
De fik blandt andet lov til at springe den dræbende lange kø over i supermarkedet. I stedet kunne de scanne varerne med mobilen, når de røg ned i kurven – og betale med et »beeeep«, inden de forlod butikken. Af andre scenarier var forskellige måder at købe parkeringsbillet mobilt og brug af mobilbetaling ved begivenheder som blandt andet Roskilde Festival.
Det sociale element er vigtigt
Ud over kontrol og effektivitet, er det sociale element ifølge Lóa Stefánsdóttir fortsat en vigtig del af det at betale. Brugerne vil have, at teknologierne skal give pengene værdi. Ikke økonomisk, men socialt. Det må ikke gå ud over den sociale situation, de befinder sig i.
Eksempelvis på en cafe i selskab med vennerne, når valget falder på en biograftur. Her skal alle bestillinger og køb i forbindelse med biografturen kunne klares, uden at man behøver at sidde med fokus på skærmen det næste kvarter, fordi et væld af oplysninger skal tastes ind på mobilen.
Og det sociale er netop et element, firmaer satser på at bygge ind i mange af de nye tjenester, der dukker op internationalt. Det kan være muligheden for mobilt at dele regningen, når en flok kolleger er på ude for at spise frokost. Eller det at kunne sende opdateringer til resten af gruppen i stil med nyhedsstrømmen på Facebook, når der skal overføres penge, man skylder for taxituren forleden.
Kontanter har stadig værdi
Selv om teknologien åbner for et væld af nye muligheder for at erstatte kontanterne med mobilen, har pengene i hånden stadig en vigtig funktion. I brugerstudiet har Innovation Lab/Empact mange eksempler på, at folk fumler rundt med varerne og taber dem på gulvet. Simpelthen fordi de ikke kan håndtere både varer, indkøbskurv og mobil på en gang.
Samtidig har kontanterne også en betydning, når forældre skal lære børn om penge og det at købe og betale for noget. Ligesom pengegaver også mister lidt af charmen, hvis de overføres mobilt.
Brugervenlighed i centrum
Indtil videre er størstedelen af de nye tjenester udviklet internationalt og kan ikke bruges herhjemme. Det skyldes blandt andet, at der er forskel på reguleringen i de enkelte lande, når det handler om at drive forretning relateret til pengetransaktioner.
»De tiltag, vi ser lige nu, er i høj grad tjenester, der kan betegnes som lag, der giver underliggende, eksisterende systemer besked om, hvad de skal foretage sig. I Danmark er det i øjeblikket især forbrugernes betalingskort og netbank, der bygges nye lag oven på for at gøre funktioner mere brugervenlige. Næste skridt bliver at se på andre teknologier. Det kunne lige så godt være mobiltelefonen i sig selv eller brugerens øjne, der gav den besked,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm, projektleder for »Fremtidens Penge« hos CFIR.
Ifølge IT-analysehuset Gartner vil der på verdensplan i år blive foretaget mobilbetalinger for 2,35 mia. dollar. Heraf vil pengeoverførsler udgøre 71 pct.
Læs original artiklen her
Bedre kontrol og overblik over økonomien. Det kan »sælge« nye betalingsteknologier til forbrugere, men kontanterne slipper de ikke helt.
Det kræver bare et blik. Når klokken endelig er slået »latte«, og vejen svinges forbi Baresso på Kongens Nytorv. Bestillingen er afgivet, den dampende plastickop venter allerede, og for at betale skal du blot give dit navn og bede om at få mokkaen sat på din regning. Transaktionen valideres nemlig af dine øjne.
Scenariet leder måske tankerne i retningen af »sci-fi«-film. Det er da endnu også et tænkt eksempel, men samtidig et billede på, at der bliver sat kraftig strøm til udviklingen inden for nye teknologiske betalingsformer. I USA vrimler det med nye aktører, som forsøger at indtage finansfeltet med digitale penge- og betalingsløsninger, og i Danmark er området også i fokus. Særligt det seneste par år bl.a. gennem CFIR, der arbejder med innovation mellem finans og IT.
Og danskerne er parate til at lade teknologien gøre håndteringen af privatøkonomi og betaling i dagligdagen lettere. Det vurderer leder af projektet »Fremtidens Penge« hos CFIR, Mikkel Freltoft Krogsholm.
»Når teknologien kan være med til at løse et problem for os, gøre os mere effektive i det daglige og ikke længere nødvendigvis er bygget på store generiske løsninger, men også kan granuleres ned i mindre specifikke udfordringer, så er det helt klart en drivkraft. Også når det gælder betaling,« forklarer han.
Forbrugere er i høj grad interesserede i tjenester, som giver dem kontrol over deres privatøkonomi. Det er en af konklusionerne i et brugerstudie under projektet »Fremtidens Penge« gennemført af det teknologiske videncenter Innovation Lab/Empact.
»Et fællestræk i vores studie var en intens bestræbelse på at få et overblik. Rigtig mange havde tegnebogen fyldt med ældgamle kvitteringer, loyalitetskort i flere varianter og ting, de ikke anede, de havde gemt. Det vil de gerne rydde op i, og så vil de styrke følelsen af kontrol,« forklarer Lóa Stefánsdóttir, chefantropolog hos Innovation Lab/Empact.
30 personer med vidt forskellig baggrund har deltaget i studiet.
De fik blandt andet lov til at springe den dræbende lange kø over i supermarkedet. I stedet kunne de scanne varerne med mobilen, når de røg ned i kurven – og betale med et »beeeep«, inden de forlod butikken. Af andre scenarier var forskellige måder at købe parkeringsbillet mobilt og brug af mobilbetaling ved begivenheder som blandt andet Roskilde Festival.
Det sociale element er vigtigt
Ud over kontrol og effektivitet, er det sociale element ifølge Lóa Stefánsdóttir fortsat en vigtig del af det at betale. Brugerne vil have, at teknologierne skal give pengene værdi. Ikke økonomisk, men socialt. Det må ikke gå ud over den sociale situation, de befinder sig i.
Eksempelvis på en cafe i selskab med vennerne, når valget falder på en biograftur. Her skal alle bestillinger og køb i forbindelse med biografturen kunne klares, uden at man behøver at sidde med fokus på skærmen det næste kvarter, fordi et væld af oplysninger skal tastes ind på mobilen.
Og det sociale er netop et element, firmaer satser på at bygge ind i mange af de nye tjenester, der dukker op internationalt. Det kan være muligheden for mobilt at dele regningen, når en flok kolleger er på ude for at spise frokost. Eller det at kunne sende opdateringer til resten af gruppen i stil med nyhedsstrømmen på Facebook, når der skal overføres penge, man skylder for taxituren forleden.
Kontanter har stadig værdi
Selv om teknologien åbner for et væld af nye muligheder for at erstatte kontanterne med mobilen, har pengene i hånden stadig en vigtig funktion. I brugerstudiet har Innovation Lab/Empact mange eksempler på, at folk fumler rundt med varerne og taber dem på gulvet. Simpelthen fordi de ikke kan håndtere både varer, indkøbskurv og mobil på en gang.
Samtidig har kontanterne også en betydning, når forældre skal lære børn om penge og det at købe og betale for noget. Ligesom pengegaver også mister lidt af charmen, hvis de overføres mobilt.
Brugervenlighed i centrum
Indtil videre er størstedelen af de nye tjenester udviklet internationalt og kan ikke bruges herhjemme. Det skyldes blandt andet, at der er forskel på reguleringen i de enkelte lande, når det handler om at drive forretning relateret til pengetransaktioner.
»De tiltag, vi ser lige nu, er i høj grad tjenester, der kan betegnes som lag, der giver underliggende, eksisterende systemer besked om, hvad de skal foretage sig. I Danmark er det i øjeblikket især forbrugernes betalingskort og netbank, der bygges nye lag oven på for at gøre funktioner mere brugervenlige. Næste skridt bliver at se på andre teknologier. Det kunne lige så godt være mobiltelefonen i sig selv eller brugerens øjne, der gav den besked,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm, projektleder for »Fremtidens Penge« hos CFIR.
Ifølge IT-analysehuset Gartner vil der på verdensplan i år blive foretaget mobilbetalinger for 2,35 mia. dollar. Heraf vil pengeoverførsler udgøre 71 pct.
mandag den 3. juni 2013
Tegnebogens tid lakker mod enden
03/06/2013 - Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk
Læs original artikel her
Smartphones er efterhånden blevet allemandseje, og de kloge mobiltelefoner vinder mere ind i dagligdagen. Det er derfor et naturligt skridt at gøre mobiltelefonen til en virtuel pengepung i fremtiden, og flere fronter er allerede gået ind i kampen for at gøre samfundet kontantløst.
Engang var hunden menneskets bedste ven. I dag kan det meget vel være smartphonen. Den er med overalt, hjælper med at købe ind, finde vej og underholde, når vi keder os. Derfor er flere virksomheder også begyndt at se smartphonen som en mulig erstatning for den gode gamle pengepung i baglommen, og det kan meget vel blive enden for sedler og mønter.
Halvdelen af danskerne tror da også, at fremtidens samfund bliver kontantløst. Det viser en måling fra 2012, som analysefirmaet YouGov har foretaget for MasterCard.
Det er dog ikke kun mobiltelefonen, der kan være med til at gøre vores samfund kontantløst. I mange år har Danmark haft en effektiv betalingsinfrastruktur, og antallet af korttransaktioner er også steget markant det sidste årti. Ifølge Nets blev der i 2002 foretaget 751 millioner transaktioner mod 5,6 milliarder i 2011. Trods det stigende antal kortbetalinger og mobilen som fremtidens pengepung holder vi stadig fast i kontanterne.
Mikkel Krogsholm er konsulent hos Copenhagen Finance IT Region (CFIR), og de står bag projektet ”Fremtidens penge”. Han mener, at vi i fremtiden vil have et helt kontantløst samfund, men for at få det er vi nødt til at tage et skridt ind i kontanternes domæne.
”Vi er nødt til at spørge os selv, hvor det er, kontanterne optræder. Der er selvfølgelig kontanter i butikkerne, men det er ikke en revolution nede i supermarkedet, for der har du allerede kunnet betale kontantløst i mange år. Det er alle de områder, hvor du ikke kan, for eksempel på kræmmermarkeder. Når man løser den gåde, så kommer det kontantløse samfund”, siger Mikkel Krogsholm.
Betaling med et bip
Plastikkortene har i mange år banet vejen for et kontantløst samfund, og med det stigende antal korttransaktioner burde sedler og mønter være overflødige. Så hvorfor tage mobilen i brug, når plastikkortene lever i bedste velgående? Ved små køb er vi stadig mere tilbøjelige til at bruge kontanter, og det er her, mobilen kan blive revolutionerende som betalingsmiddel.
”Man kan have brug for et betalingsmiddel i hurtige situationer, og det er her, mobilen kan gøre en forskel. For eksempel hvis man skal nå at købe en billet eller en kop kaffe, inden toget kommer. Det er både en fordel for kunderne, fordi de kan betale hurtigt, men det er også en fordel for butikkerne, som øger omsætningen, fordi vi er tilbøjelige til at bruge penge, når det er nemt”, fortæller Kristian Thure Sørensen, som er Senior Manager i Nets.
Den hurtige betaling foregår ved hjælp af NFC (Near Field Communication). NFC er en netværksteknologi, som virker trådløst på korte afstande og gør det muligt for to enheder, som befinder sig tæt på hinanden, at skabe en trådløs forbindelse. Det kræver dog både, at forretningerne har installeret en terminal med NFC, og at mobilen også har teknologien indbygget, og det er her, de forskellige parter har gået som katten om den varme grød i mange år.
Mobilselskaberne har været tilbageholdende med at bestille telefoner med NFC indbygget, fordi man ikke har kunnet bruge teknologien i butikkerne, og omvendt har butikkerne ikke haft NFC i terminalerne, fordi mange mobiler ikke har haft NFC indbygget.
Men nu ser der ud til at ske noget.
Alene i 2013 forventes salget at runde 285 millioner NFC-telefoner på verdensplan, og i 2014 er forventningerne 500 millioner telefoner, så volumen begynder at være på markedet. I april måned annoncerede de store teleselskaber og Coop også, at de er klar med mobilbetalinger inden for et år.
Mikkel Krogsholm fra CFIR mener dog ikke, at de nye mobilbetalinger kommer til at gøre en forskel.
”At gøre en allerede eksisterende kontantløs betaling kontantløs tror jeg ikke får os tættere på et kontantløst samfund. Man skal jo kigge på de områder, hvor kontanter er dominerende, og så gøre noget ved det”.
Kontanter koster mange penge
Ved et kontantløst samfund slipper man for at bære rundt på sedler og mønter, men der kan også være andre fordele. En undersøgelse fra Nationalbanken i 2011 viste, at det koster samfundet omkring seks milliarder om året at håndtere kontante betalinger. Og selvom antallet af korttransaktioner er eksplosivt stigende, så er antallet af 500- og 1000-kronesedler i omløb også stigende, men det er primært de mindre sedler som 50-, 100- og 200-kronesedler, der bliver brugt i detailhandlen, og derfor er der et stort spørgsmål om, hvad de store sedler laver ude i samfundet.
Ifølge Det Økonomiske Råds vismandsrapport fra 2011 koster sort arbejde staten omkring 29 milliarder om året, og derfor ville der være en stor økonomisk gevinst ved at gøre alle betalinger elektroniske.
”Det er klart, at hvis man når til et kontantløst samfund, bliver alle betalinger sporbare, og man vil være i stand til at komme efter systematisk sort arbejde. De penge kunne bruges på mange andre udmærkede ting”, siger Kristian Thure Sørensen.
Ud over at komme sort arbejde til livs vil et kontantløst samfund også mindske risikoen for røverier og spredning af sygdomme. En undersøgelse fra universitetet i Oxford viste, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end 26.000 bakterier, og selv de reneste og nyeste sedler indeholder 2.400 bakterier.
Men hvad så med de gamle og dem, som har brug for at styre deres forbrug ved at lægge kontanter i en kuvert hver uge? Ifølge Mikkel Krogsholm er der også plads til dem i et kontantløst samfund.
”Mobilen er klog og kan give feedback, for eksempel hvis man gerne vil kontrollere sit forbrug. Man kunne sagtens forestille sig, at hver gang man betaler, giver mobilen en opdatering på, hvor mange penge man har tilbage, eller hvis man bruger flere penge, end man plejer. Mere avanceret teknologi behøver ikke også at være mere kompliceret, nærmere tværtimod”
.
Andre arbejdspladser
Finansforbundets formand Kent Petersen ser mange fordele ved et kontantløst samfund.
”Den væsentligste fordel er jo, at det bliver nemmere for den enkelte forbruger at gennemføre betalinger, men det minimerer også hvidvaskning og sort arbejde. Som fagforening for finanssektoren, tænker jeg ikke, at der er udfordringer ved et kontantløst samfund. Vi er i en branche, hvor man efterhånden er vant til at visse jobfunktioner forsvinder og andre kompetencer bliver efterspurgt. Det er en naturlig udvikling, og vi skal ikke være bange for udviklingen, men derimod bruge den til at sikre medarbejderne arbejde på den lange bane. Jeg tror ikke, at der samlet set bliver færre arbejdspladser, men det bliver nogle andre arbejdspladser”, siger han til Nyhedsbrevet Finans.
Læs original artikel her
Smartphones er efterhånden blevet allemandseje, og de kloge mobiltelefoner vinder mere ind i dagligdagen. Det er derfor et naturligt skridt at gøre mobiltelefonen til en virtuel pengepung i fremtiden, og flere fronter er allerede gået ind i kampen for at gøre samfundet kontantløst.
Engang var hunden menneskets bedste ven. I dag kan det meget vel være smartphonen. Den er med overalt, hjælper med at købe ind, finde vej og underholde, når vi keder os. Derfor er flere virksomheder også begyndt at se smartphonen som en mulig erstatning for den gode gamle pengepung i baglommen, og det kan meget vel blive enden for sedler og mønter.
Halvdelen af danskerne tror da også, at fremtidens samfund bliver kontantløst. Det viser en måling fra 2012, som analysefirmaet YouGov har foretaget for MasterCard.
Det er dog ikke kun mobiltelefonen, der kan være med til at gøre vores samfund kontantløst. I mange år har Danmark haft en effektiv betalingsinfrastruktur, og antallet af korttransaktioner er også steget markant det sidste årti. Ifølge Nets blev der i 2002 foretaget 751 millioner transaktioner mod 5,6 milliarder i 2011. Trods det stigende antal kortbetalinger og mobilen som fremtidens pengepung holder vi stadig fast i kontanterne.
Mikkel Krogsholm er konsulent hos Copenhagen Finance IT Region (CFIR), og de står bag projektet ”Fremtidens penge”. Han mener, at vi i fremtiden vil have et helt kontantløst samfund, men for at få det er vi nødt til at tage et skridt ind i kontanternes domæne.
”Vi er nødt til at spørge os selv, hvor det er, kontanterne optræder. Der er selvfølgelig kontanter i butikkerne, men det er ikke en revolution nede i supermarkedet, for der har du allerede kunnet betale kontantløst i mange år. Det er alle de områder, hvor du ikke kan, for eksempel på kræmmermarkeder. Når man løser den gåde, så kommer det kontantløse samfund”, siger Mikkel Krogsholm.
Betaling med et bip
Plastikkortene har i mange år banet vejen for et kontantløst samfund, og med det stigende antal korttransaktioner burde sedler og mønter være overflødige. Så hvorfor tage mobilen i brug, når plastikkortene lever i bedste velgående? Ved små køb er vi stadig mere tilbøjelige til at bruge kontanter, og det er her, mobilen kan blive revolutionerende som betalingsmiddel.
”Man kan have brug for et betalingsmiddel i hurtige situationer, og det er her, mobilen kan gøre en forskel. For eksempel hvis man skal nå at købe en billet eller en kop kaffe, inden toget kommer. Det er både en fordel for kunderne, fordi de kan betale hurtigt, men det er også en fordel for butikkerne, som øger omsætningen, fordi vi er tilbøjelige til at bruge penge, når det er nemt”, fortæller Kristian Thure Sørensen, som er Senior Manager i Nets.
Den hurtige betaling foregår ved hjælp af NFC (Near Field Communication). NFC er en netværksteknologi, som virker trådløst på korte afstande og gør det muligt for to enheder, som befinder sig tæt på hinanden, at skabe en trådløs forbindelse. Det kræver dog både, at forretningerne har installeret en terminal med NFC, og at mobilen også har teknologien indbygget, og det er her, de forskellige parter har gået som katten om den varme grød i mange år.
Mobilselskaberne har været tilbageholdende med at bestille telefoner med NFC indbygget, fordi man ikke har kunnet bruge teknologien i butikkerne, og omvendt har butikkerne ikke haft NFC i terminalerne, fordi mange mobiler ikke har haft NFC indbygget.
Men nu ser der ud til at ske noget.
Alene i 2013 forventes salget at runde 285 millioner NFC-telefoner på verdensplan, og i 2014 er forventningerne 500 millioner telefoner, så volumen begynder at være på markedet. I april måned annoncerede de store teleselskaber og Coop også, at de er klar med mobilbetalinger inden for et år.
Mikkel Krogsholm fra CFIR mener dog ikke, at de nye mobilbetalinger kommer til at gøre en forskel.
”At gøre en allerede eksisterende kontantløs betaling kontantløs tror jeg ikke får os tættere på et kontantløst samfund. Man skal jo kigge på de områder, hvor kontanter er dominerende, og så gøre noget ved det”.
Kontanter koster mange penge
Ved et kontantløst samfund slipper man for at bære rundt på sedler og mønter, men der kan også være andre fordele. En undersøgelse fra Nationalbanken i 2011 viste, at det koster samfundet omkring seks milliarder om året at håndtere kontante betalinger. Og selvom antallet af korttransaktioner er eksplosivt stigende, så er antallet af 500- og 1000-kronesedler i omløb også stigende, men det er primært de mindre sedler som 50-, 100- og 200-kronesedler, der bliver brugt i detailhandlen, og derfor er der et stort spørgsmål om, hvad de store sedler laver ude i samfundet.
Ifølge Det Økonomiske Råds vismandsrapport fra 2011 koster sort arbejde staten omkring 29 milliarder om året, og derfor ville der være en stor økonomisk gevinst ved at gøre alle betalinger elektroniske.
”Det er klart, at hvis man når til et kontantløst samfund, bliver alle betalinger sporbare, og man vil være i stand til at komme efter systematisk sort arbejde. De penge kunne bruges på mange andre udmærkede ting”, siger Kristian Thure Sørensen.
Ud over at komme sort arbejde til livs vil et kontantløst samfund også mindske risikoen for røverier og spredning af sygdomme. En undersøgelse fra universitetet i Oxford viste, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end 26.000 bakterier, og selv de reneste og nyeste sedler indeholder 2.400 bakterier.
Men hvad så med de gamle og dem, som har brug for at styre deres forbrug ved at lægge kontanter i en kuvert hver uge? Ifølge Mikkel Krogsholm er der også plads til dem i et kontantløst samfund.
”Mobilen er klog og kan give feedback, for eksempel hvis man gerne vil kontrollere sit forbrug. Man kunne sagtens forestille sig, at hver gang man betaler, giver mobilen en opdatering på, hvor mange penge man har tilbage, eller hvis man bruger flere penge, end man plejer. Mere avanceret teknologi behøver ikke også at være mere kompliceret, nærmere tværtimod”
.
Andre arbejdspladser
Finansforbundets formand Kent Petersen ser mange fordele ved et kontantløst samfund.
”Den væsentligste fordel er jo, at det bliver nemmere for den enkelte forbruger at gennemføre betalinger, men det minimerer også hvidvaskning og sort arbejde. Som fagforening for finanssektoren, tænker jeg ikke, at der er udfordringer ved et kontantløst samfund. Vi er i en branche, hvor man efterhånden er vant til at visse jobfunktioner forsvinder og andre kompetencer bliver efterspurgt. Det er en naturlig udvikling, og vi skal ikke være bange for udviklingen, men derimod bruge den til at sikre medarbejderne arbejde på den lange bane. Jeg tror ikke, at der samlet set bliver færre arbejdspladser, men det bliver nogle andre arbejdspladser”, siger han til Nyhedsbrevet Finans.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)