Mesterlære vender uddannelsepå hovedet

14. februar 2013, Mikkel Freltoft Krogsholm, Information

Læs original indlægget her

Vi står over for en digital omvæltning, der kan, bør og vil forandre uddannelsessystemet fra folkeskolen til universitetet. Frem for at alle skal lære det samme i det samme tempo, kan vi fremover lære, hvad vi vil, hvornår vi vil. Kronikken er én af tre vindere i essaykonkurrencen ’Fra viden til vækst’ – om Danmarks muligheder i den digitale fremtid.

Vi står midt i en omvæltning svarende til, da jægere og samlere forandrede sig til agerbrugere for 10.000 år siden, og da agerbrugere blev industriarbejdere i det 18. århundrede. Denne gang er vi ved at ændre vores samfund fra at være baseret på industri (i-landet) til at bygge på digital information (d-landet), og kvantespringet fra i-land til d-land betyder et paradigmeskift med massive samfundsmæssige forandringer.

Det stiller nye krav til vort one size fits all-uddannelser. Uddannelse er sat i et stift system, men dets logik er ved at bryde sammen. I i-landet er de højeste uddannelser forbeholdt eliten. I d-landet er høje uddannelser målet for alle, for maskinerne overtager resten.

Forudsætningerne for i-landets undervisningssystem er ikke længere sande. I-landets livslange og faste jobfunktioner er hastigt på vej til at blive fortid, og information og viden findes nu i overflod. Vi forsøger i disse måneder at optimere det eksisterende uddannelsessystem, der er målrettet i-landet. Men vi uddanner dygtige mennesker til en verden, der ikke længere eksisterer.

Internettet og den teknologiske udvikling har skabt en række forandringer, vi ikke kan ignorere. Will Richardson skriver i bogen Why School?: »Hvis vi har en internetforbindelse, har vi adgang til et fantastisk bibliotek, der rummer meget nær summen af menneskelig viden og – lige så vigtigt – har vi har adgang til mere end to milliarder mennesker, som vi kan lære sammen med.«

Og Michael Wesch, professor på Kansas State University, siger i samme bog, at d-landet vil have »allestedsnærværende computerkraft, allestedsnærværende information, allestedsnærværende netværk, med ubegrænset hastighed, om alt, overalt, på alle former for udstyr, der gør det ufatteligt nemt at tilslutte, organisere, dele, indsamle, samarbejde og udgive.«

Når overflod bliver det nye normale, vender det op og ned på de modeller, der er baseret på knaphed – det gælder også uddannelsessystemet.

Skolen er vendt på hovedet
I d-land vil uddannelse være radikalt anderledes end i dag. Det giver ikke længere mening at fylde elever med masser af information, som de kan google på stedet. Det handler ikke om at lagre viden og gentage den, men om aktivt at benytte den. At bruge det netværk og de ressourcer, man har. At skelne mellem god og dårlig viden. For med adgang til nettet kommer ikke en automatisk evne til at navigere nettet, og det er den evne, uddannelsessystemet skal videregive.

Uddannelsessystemet vil stadig være et sted, hvor man lærer med andre, bliver inspireret af andre og bliver engageret i at gøre en forskel. Mennesker er sociale væsner, og det ændrer teknologien ikke på. Uddannelsesinstitutioner vil være omdrejningspunktet for den sociale, udforskende og iterative (gentagne cykliske tiltag, red.) læring. Og her vil lærerne stadig være i centrum, fordi de kan svare på konkrete spørgsmål, løse konflikter og guide.

Mesterlære
Den amerikanske psykolog og pædagog Benjamin Bloom, som har sat sig varige spor i vores uddannelsessystem, identificerede for flere generationer siden, at der var bedre måder at lære på, nemlig ’mesterlære’. I d-landet findes kun mesterlære, hvor de studerende hjælpes til at mestre hvert niveau, før de går videre til mere avancerede opgaver.

I i-landet er ressourcerne knappe, og hvis man ikke behersker materialet, inden klassen rykker videre, er man bagud. Tabt bag af vognen. For selv de klogeste, mest dedikerede og omsorgsfulde undervisere kan ikke individualisere og levere en læreplan baseret på hver enkelt elevs behov. I det knaphedsdominerede i-land kan denne form for undervisning aldrig skalere. Her er tiden fast, og beherskelsen af materialet fra elev til elev er variabelt.

Men i d-landet, hvor underviserne kan optage deres lektioner og bruge datadrevne teknologier til at følge hver elev, kan alle blive mesterlært. Den teknologiske udvikling gør det muligt at lære i sit eget tempo. Ved at vende klasseværelset på hovedet kan man i eget tempo følge undervisningen derhjemme og i stedet bruge tiden i skolen til problemløsning med hjælp fra læreren og de andre elever. Ved at lade ’maskinerne’ klare mere kan man gøre undervisningen mere ’menneskelig’ med fokus på samvær og samarbejde. Elever, der før ville blive voldsomt presset under svære opgaver, vil i stedet få forøget selvtillid ved at have overkommet udfordringer sammen med andre. I-landets ’gør som der bliver sagt’ bliver til d-landets ’udforsk og find din egen løsning’. I d-landets skole er beherskelsen af materialet fast og tiden variabel. Her bruger man den tid, der skal til, for at nå det nødvendige niveau.

I d-landet er ’tid og sted’ ophævet. Lærer og elever er ikke længere begrænset til den enkelte klasse, men hjælper hinanden på tværs af alder, klasser, emner, niveau, skoler, sprog og geografi.

Skræddersyet undervisning
Nonprofit-organisationen Kahn Academy har gjort et væld af undervisningsmateriale gratis tilgængeligt online og har allerede nu vist de muligheder, der er for individuelt at undervise og følge meget detaljeret data på hver enkelt elev. Tænk, hvad der vil være muligt om 10 år! Den teknologiske udvikling, koblet med vores hastigt stigende viden inden for neurovidenskab og måden, vi lærer på, vil kunne skræddersy læringen til hver enkelt elev.

I Danmark skal vi gøre op med den tanke, at alle elever i udgangspunktet skal have præcis den samme undervisning. Vi skal gøre op med, at eleverne er afskåret fra hinanden i opdelte årgange og strengt adskilte emner. Vi skal samle elever på tværs af alderstrin, lade dem samarbejde og hjælpe hinanden; de ældre vil få ansvar og vokse, de yngre vil få vigtige forbilleder. Lad os lave fantastiske undervisningsvideoer og medfølgende software, som hver enkelt skole kan benytte. Og lad derefter kreativiteten få frit løb på de enkelte skoler.

Uddannelser uden grænser
Også videregående uddannelser er ved at blive ændret af blandt andet de nye MOOC’s (massive open online courses). Er et MOOC dårligt eller ikke tilfredsstillende, kan man bare forlade det. I morgen er der et nyt og bedre. Det står i skarp kontrast til den verden, vi kender i dag, hvor man er begrænset til den undervisning, ens egen uddannelsesinstitution kan tilbyde. I d-landet vil de studerende have adgang til de bedste forelæsere på tværs af institutioner, grænser og tid. Undervisningen er frakoblet eksamenerne, og det er helt valgfrit, hvor man får sin viden fra, før man går til eksamen.

En række af de online-enkeltkurser, der findes nu, har flere studerende end hele det danske universitetssystem har tilsammen. Kursisterne får gratis video-timer ad libitum fra nogle af verdens bedste undervisere, de løser opgaver, og indgår i studiegrupper online og fysisk rundt om i verden. De giver feedback, og undervisningen forbedres til næste gang på baggrund af feedback fra hundredtusindvis af studerende fra hele verden. Det er en fantastisk iterativ kraft mod stadig bedre og bedre undervisning.

I Danmark skal vi adskille undervisning og eksamen. Lad de studerende hente deres viden der, hvor de mest af alt ønsker det; på traditionel vis med forelæsninger, selvstudium med de nyeste teknologiske muligheder, gennem praktik i erhvervslivet, i udlandsophold eller en kombination af dem alle. Opret anerkendte standardiserede eksaminer, hvor de kan bevise deres kundskaber og gøre sig fortjent til deres titler. Men lad dem selv bestemme, hvor og hvordan de lærer.

For i d-landet er du selv i førersædet og kan sammensætte den undervisning og den viden, du selv har brug for. Dér har vi nedbrudt grænser uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og taget et hårdt og svært opgør med ’sådan har det altid været’-dogmer. D-landet er livslang læring, hvor det er lysten, der driver værket og kun vores nysgerrighed og kreativitet, der sætter begrænsningerne.



Mikkel Freltoft Krogsholm er erhvervskonsulent og én af tre vinderne i essaykonkurrencen ’Fra viden til vækst’ – en konkurrence arrangeret af Dansk IT i samarbejde med Information – hvor deltagerne har søgt svar på spørgsmålet om, hvordan Danmark gør sig klar til at udnytte det digitale potentiale 10 år fra nu