Jyllands-Posten | 20.12.2013 | | Sektion: Erhverv & Økonomi Side 12 | 1787 ord | Original artikel (Paywall)
IT: Bitcoin er det store buzzword i finansverdenen lige nu. Den virtuelle valuta har rundet en værdi på 1.000 dollars og ser ud til at brede sig fra butik til butik. Bankerne vil dog ikke røre bitcoin, politiet mistænker mønten for at hvidvaske blodige penge, og videnskabsfolk forsøger at finde frem til bagmanden Satoshi Nakamoto. Måske overser de allesammen noget.
af RENÉ DEICHGRÆBER
Ted Nelson stillede sig foran et videokamera en aften i maj, fordi han ville være den første til at afsløre Satoshi Nakamotos sande identitet.
Nelson er en hvidhåret videnskabsmand, som befinder sig i krydskoordinatet mellem gal og genial. Nakamoto er navnet på den eller dem eller det, der står bag den virtuelle valuta bitcoin.
»Jeg tror, at jeg ved, hvem han er,« sagde Ted Nelson til kameraet, mens tusmørket sænkede sig over den 76-årige amerikaner og de høje træer i baggrunden.
Han havde tilsyneladende forberedt sin monolog minutiøst, for de næste 12 minutter talte han uafbrudt og ubesværet om skaberen af bitcoin og om hans gemmeleg med offentligheden. I 2008 frigav Satoshi Nakamato en rapport på websitet Cryptography Mailing List, der er internettets svar på det støvede hjørne bagerst i biblioteket: Det er et sted for forskere og matematikere, som vil dele deres resultater med hinanden, men ikke orker at pakke det pænt ind i videnskabelige publikationer.
I rapporten skrev Nakamato om den digitale mønt bitcoin, et projekt, som han havde arbejdet på i to år. Nogle måneder senere dukkede den første software op på internettet.
Dermed blev det muligt for enhver bruger at sætte sin computer til at løse komplicerede algoritmer og langsomt grave virtuelle mønter fri af blokke. Ligesom guld i den virkelige verden. Hver time dukkede der højest 300 bitcoins frem, selv om flere og flere computere gik i gang med den samme blok, hvorefter de allesammen kastede sig over den næste.
Rig på én pizza
Softwaren sørgede altså både for at begrænse antallet af bitcoins og for at skabe en helt åben netværkskæde uden mulighed for at indsætte falske blokke. I begyndelsen af 2011 var der gravet 7 mio. mønter frem, i slutningen af 2013 har antallet rundet 12 mio., og på et tidspunkt bliver den sidste bitcoin - nummer 21.000.000 - hakket fri.
Flere vil der angiveligt ikke blive produceret, for hele pointen med projektet er at skabe et ædelt metal målrettet den digitale æra. Et ressourceknapt og værdifuldt betalingsmiddel, som banker og børsmarkeder har svært ved at tæmme.
Indtil videre ser det ud til at lykkes i overvældende grad. I en af de første nethandler med den nye møntfod - softwaren udstyrer også brugerne med en digital pung og et slags checkhæfte - blev en pizza købt for 10.000 bitcoins, hvilket slet ikke opvejede computernes strømforbrug under arbejdet med at grave mønterne fri. Siden er kursen bare steget og steget. Et par dage før amerikanerne fejrede Thanksgiving i år, rundede bitcoinens værdi 1.000 dollars, så pizzeriaejeren nu er blevet dollarmillionær på én bestilling.
Det samme er købmændene på Silk Road, der for alvor har udbredt brugen af bitcoins og gjort mønten berømt og berygtet i breddere kredse. FBI lukkede i efteråret den digitale sortbørs ned og konfiskerede bitcoins til en værdi af 28,5 mio. dollars fra ophavsmanden Ross Ulbricht, som er sigtet for at stå bag narkohandel og for at have bestilt ikke mindre end seks lejemord.
Advarsel fra banker
Det er den slags historier, der deler møntens meningshavere i to halvdele. I plat og krone, om man vil. Den ene lejr mener, at verden omsider har fået en valuta, som grådige nationalbanker og gale politikere ikke kan røre ved. En valuta styret fuldstændig af markedskræfterne og befriet for mellemmænd og gebyrgribbe i skikkelse af bankerne.
Den anden lejr mener, at bitcoin i bedste fald er et blålys ligesom Second Life i midten af 00' erne; i værste fald et avanceret svindelnummer, som giver bagmændene adgang til millioner af computere og egen seddelpresse.
Nordeas seniorstrateg, Henrik Drusebjerg, hører til den sidstnævnte lejr.
»Jeg vil kraftigt fraråde enhver at betale med bitcoins endsige at investere i dem.
Indtil videre har vi set nogle helt ekstreme udsving i en møntfod, som brugerne og investorerne ikke har nogen som helst mulighed for at få indsigt i. Der er ingen som helst regulering. Man ved dybest set ikke, hvem udstederen er,« forklarer Henrik Drusebjerg.
Han mener skam, at der er plads til en digital valuta, men kun hvis den indeholder en vis grad af forbrugerbeskyttelse.
»Hvad nu hvis udstederne fordobler mængden af bitcoins? Det står der ingen steder, at de ikke må. De kan jo bare vælge at skrive, at der gerne må være 42 mio.
mønter i stedet for 21 mio. Der findes ikke en lov, som siger, at det skal være anderledes.
Brugerne har ingen klageinstans. De kan intet gøre. Bitcoin bliver tæt forbundet med kriminelle aktiviteter. Alene det betyder, at man som privatperson bør være ekstremt tilbageholdende over for den virtuelle valuta,« fortsætter seniorstrategen.
Også Sydbank er skeptisk.
»Verdens store centralbanker har de seneste år pumpet nye penge ind i det finansielle system. Det har gjort nogle investorer nervøse for, at den traditionelle valuta på et tidspunkt kan miste sin værdi. Guld har hidtil været svaret, men de ser bitcoin som et muligt alternativ, da der er en kendt mængde af mønter. Vi ser bitcoin som en usikker og spekulativ investering. Som investor skal man holde sig for øje, at det, der pludselig stiger hurtigt, også kan falde dybt,« advarer cheføkonom Jacob Graven.
Penge som strøm
Selvfølgelig siger bankerne sådan, lyder det straks fra den anden lejr. Fra Lasse Birk Olesen, stifteren af Bitcoin Nordic, der veksler danske kroner om til den virtuelle valuta.
»Bankens rolle er jo at passe på sine kunders penge. Derfor rådgiver den ikke folk til at investere i noget, der er helt nyt og eksperimentelt.
Bitcoin er helt bestemt en risikabel investering med et enormt vækstpotentiale.
På mange måder kan det sammenlignes med Facebooks tidligste stadie, hvor der var ganske få brugere,« siger Lasse Birk Olesen.
Han tror, at der vil blive bygget en masse muligheder og regulativer oven på bitcoinens fundament i stil med de tjenester og love, der efterhånden er blevet stablet oven på selve internettet. Samtidig peger han på, at værdien af den virtuelle valuta er steget, faktisk femdoblet, siden Silk Road blev skærmet af bag gule politistrips.
»Det viser, at undergrundsdelen fylder meget i offentligheden, men ikke i økonomien bag bitcoin som helhed,« lyder det fra vekselereren, som hørte om den virtuelle valuta i foråret 2011 og blev så fascineret af tankegangen bag projektet, at han byggede en forretning op omkring det.
Mikkel Krogsholm er også fascineret. Han er erhvervskonsulent hos Copenhagen Finance IT Region og er ansvarlig for projektet "Fremtidens penge". Bitcoin er det foreløbige svar, mener han.
»Der kommer helt sikkert noget efter bitcoin, men i min optik er det her så gennemtænkt og interessant, at jeg kan se konceptet blive anvendt i mange år fremover. Alle transaktioner med bitcoin er offentlige, og brugerne giver sig automatisk til at grave i den længste kæde af blokke, fordi der er bundet mest computerkraft, historik og tillid til den,« fortæller Mikkel Krogsholm og fortsætter: »De kryptografiske protokoller i softwaresystemet gør, at man har opbygget et decentralt netværk, som alle kan koble sig på. Det betyder, at betalingstjenesten fungerer ligesom at sætte et strømstik i væggen. Brugerne behøver ikke en særaftale med en eller anden, der kan håndtere betalingerne. Det har vi aldrig set før.«.
En mailadresse er nok
Bagmandspolitiet har dog en helt anden opfattelse af bitcoin og muligheden for at spore pengene.
»Det kan godt være, at vi kan se, hvilke bitcoin wallets der har handlet den enkelte bitcoin, men det betyder ikke, at vi kan se, hvem der har gjort det. Brugerne kan oprette en wallet alene med en mailadresse. Så det er i princippet muligt at udføre transaktioner anonymt,« siger vicestatsadvokat Per Fiig og peger samtidig på, at den digitale møntfod ikke er underlagt de internationale hvidvaskregler, der pålægger banker og andre finansielle institutioner at sikre sig fuldt kendskab til kundernes identitet.
Vicestatsadvokaten kender angiveligt til flere tilfælde, hvor udbytte fra økonomisk kriminalitet i udlandet er endt som danske bitcoins. Det er denne sammenhæng, dette udvaskede vandmærke, der i øjeblikket får politi og efterretningstjenester over hele verden til at jagte bagmanden - Santoshi Nakamoto - for at finde en eller anden at hæfte ansvaret op på. Flere videnskabsfolk deltager i den samme jagt af helt andre grunde. De vil hylde ham for at have udtænkt et "genialt" system. De vil indstille ham til Nobelprisen i økonomi. De vil krediteres for deres eget eftersøgningsarbejde.
»Sensei,« siger Ted Nelson i slutningen af sin videofilm efter at have bragt navnet på en japansk matematikprofessor på bane, »jeg beder dig om at rette opmærksomheden mod menneskehedens mindre abstrakte problemer: Atomvåben, terror og forurening. Måske finder du endnu en magisk kombination.«.
Klare tanker i bevægelse
Det kan være en afledningsmanøvre, mener andre lærde mennesker. Ted Nelson har været tilknyttet Harvard University og anses for at være en teknologisk pioner, som i tidernes morgen skubbede computerne i en mere brugervenlig retning og opfandt udtrykket hypertext, og hvem siger, at manden i tusmørket på videoen ikke er netop det - manden i tusmørket? Atter andre peger på bitcoins nuværende chefudvikler, Gavin Andresen, eller forskellige superstuderende i Vesten eller Kinas hackerhær eller..
Imens spadserer unge asiater rundt i sorte T-shirts med et påtrykt, sløret ansigt og teksten: »Jeg er Satoshi Nakamoto. Vær en del af revolutionen.« De møder smil og skuldertræk i smoggen, men i princippet er alle sympatisører under mistanke. Direkte oversat betyder satoshi nemlig "klare tanker", mens naka betyder "inden for", og moto betyder "bevægelse".
Sat sammen danner ordene det scenario, som politiet og bankerne frygter allermest.
At bitcoin ikke har en enkelt bagmænd, men drives fremad som en folkebevægelse.
Som en sort revolution.
rede@jp.dk
Fakta: BETALINGSMIDDEL
Bitcoins i brug
Ifølge Bitcoin Nordic kan den virtuelle mønt benyttes inden for stort set alle brancher.
Hos cocktailbaren The Jane i København får kunder 15 pct.
rabat, hvis de betaler med bitcoins.
Danmarks største datingsite, Single. dk, tager også imod den digitale betaling, ligesom webhotellet Gigahost, partiet Liberal Alliance, frisørsalonen Ruben og Bobby, fotografen ImageVision og mange flere.
Internationalt set fører Wordpress og Reddit - verdens største blogplatform og ditto nyhedsplatform - feltet an, men ingen af de globale varemærker har endnu koblet sig på bitcoinen.
SÅDAN ANVENDES BITCOINS
Bitcoin er en virtuel valuta, der udelukkende eksisterer som en konto med et tilgodehavende på en computer. Mængden af bitcoins øges regelmæssigt ved en minedriftslignende proces, hvor computeren løser vanskelige matematiske problemer, der så udløser nye bitcoins, når løsningen er fundet. Alle ejere af bitcoins - altså folk, som har downloadet softwaren og enten sat computeren til at grave efter mønter eller taget imod betaling fra kunder i form af den virtuelle valuta - er udstyret med en elektronisk tegnebog. En såkaldt Bitcoin Wallet. Den kan de bruge som en slags mini-netbank, der giver dem et overblik over alle transaktioner. Disse transaktioner lagres også i en hovedbog, som er tilgængelig for samtlige brugere af bitcoins. Matematikken i systemet sikrer, at overførsler kan ske anonymt, så sender og modtager ikke kender hinandens ægte adresser. Alle i systemet ved altid præcis, hvor mange bitcoins der er i omløb.
fredag den 20. december 2013
mandag den 18. november 2013
Valuta-raket sætter ny rekord
Epn.dk (Erhverv På Nettet) | 18.11.2013 | 600 ord
Aldrig har den digitale valuta bitcoin været mere værd.
Værdien af internetvalutaen bitcoin stiger til hidtil ukendte højder. Personer, der i løbet af den seneste måned har investeret i den digitale møntfod, kan nu sælge dem igen til noget nær det tredobbelte.
Siden begyndelsen af november er en bitcoin nemlig steget fra lige omkring 200 dollars til omkring 600 dollars i dag.
Efter nedlukningen af en af verdens største ulovlige internetmarkeder 'Silkroad', der udelukkende brugte bitcoin som betalingsmiddel, så faldt værdien af internetmønten ellers drastisk i begyndelsen af oktober til lige omkring 130 dollars.
Men det var kun et kortvarigt dyk, der siden har pustet yderligere til ilden under prisen på bitcoins, der lige siden er skudt i vejret. Hvor længe himmelflugten fortsætter, er der ingen, der ved.
Kæmpestort netværk
Kendetegnet ved den digitale valuta er, at den udelukkende eksisterer på internettet, og uden nogen bank i ryggen til at regulere den. Hele systemet er decentraliseret og foregår som direkte handel mellem to parter uden nogen mellemled.
Der er altså ingen, der udsteder bitcoins. I stedet så drypper der løbende et fastsat antal bitcoins ind på markedet, for at efterligne normal udvikling i økonomien.
"Det er et kæmpestort netværk af computere, der er sat sammen i det her netværk af bitcoins. Det er en del af designet, at det skal være decentraliseret, så det ikke kan lægges ned," fortæller Mikkel Freltoft Krogsholm, ekspert i digitale betalingsmetoder og erhvervskonsulent for Copenhagen Finance IT Region.
Kina-kæmpen trækker op
Værdien på en bitcoin bliver altså fastsat udelukkende ud fra konceptet udbud-efterspørgsel. Det vil sige, at hvis stadig flere vil købe den digitale mønt - og betale mere for at få den - så stiger den tilsvarende i pris, indtil den i teorien finder sin balance.
Selvom Mikkel Freltoft Krogsholm mener, at det er svært at komme med en god grund til, at bitcoin er steget så dramatisk i værdi på det seneste, så peger han alligevel på tre grunde, der kan muligvis kan forklare det.
1. Folk, der har tvivlet på, hvor robust valutaen var, har fået mere tillid til bitcoin. Den fik blandt andet nogle smæk, da Silkroad blev lukket, men den var tilsyneladende stærk nok til at overleve og vende tilbage til sit normale lejde hurtigt.
2. Kineserne er kommet med på markedet. Og der er mange kinesere. Det har ført til, at de har den højeste bitcoinvolumen - altså mængde af salg af bitcoins. Det har ført til, at priserne på bitcoin stiger overalt, fordi efterspørgslen stiger.
3. Hype. Bitcoin har fået en del spalteplads efterhånden. Jo mere den bliver omtalt, jo mere kendt den bliver - det fører til, at flere efterspørger den. Altså igen stiger prisen.
Fra 20 til 600 dollars på et år
Den digitale valuta har været gennem et noget turbulent år. I december 2012 blev en bitcoin solgt for kun 20 dollars. Efterfølgende steg prisen indtil april i år, hvor prisen nåede op på 266 dollars, inden den styrtdykkede fra den ene dag til den anden og nåede ned under 100 dollars.
Flere troede, at prisboblen her var sprunget, men den seneste tids himmelflugt slår alle rekorder.
"Når der er den hype, der er lige nu, så er der jo risiko for bobler - altså hvor der er nogen, der går ud og vrider priserne så højt op, de kan, inden de sælger dem igen. Det er svært at se, om der er ved at blive skabt en boble lige nu. Men selv optimisterne ser lidt nervøst til og mener, at det går lige lidt for stærkt nu her," siger Mikkel Freltoft Krogsholm.
Aldrig har den digitale valuta bitcoin været mere værd.
Værdien af internetvalutaen bitcoin stiger til hidtil ukendte højder. Personer, der i løbet af den seneste måned har investeret i den digitale møntfod, kan nu sælge dem igen til noget nær det tredobbelte.
Siden begyndelsen af november er en bitcoin nemlig steget fra lige omkring 200 dollars til omkring 600 dollars i dag.
Efter nedlukningen af en af verdens største ulovlige internetmarkeder 'Silkroad', der udelukkende brugte bitcoin som betalingsmiddel, så faldt værdien af internetmønten ellers drastisk i begyndelsen af oktober til lige omkring 130 dollars.
Men det var kun et kortvarigt dyk, der siden har pustet yderligere til ilden under prisen på bitcoins, der lige siden er skudt i vejret. Hvor længe himmelflugten fortsætter, er der ingen, der ved.
Kæmpestort netværk
Kendetegnet ved den digitale valuta er, at den udelukkende eksisterer på internettet, og uden nogen bank i ryggen til at regulere den. Hele systemet er decentraliseret og foregår som direkte handel mellem to parter uden nogen mellemled.
Der er altså ingen, der udsteder bitcoins. I stedet så drypper der løbende et fastsat antal bitcoins ind på markedet, for at efterligne normal udvikling i økonomien.
"Det er et kæmpestort netværk af computere, der er sat sammen i det her netværk af bitcoins. Det er en del af designet, at det skal være decentraliseret, så det ikke kan lægges ned," fortæller Mikkel Freltoft Krogsholm, ekspert i digitale betalingsmetoder og erhvervskonsulent for Copenhagen Finance IT Region.
Kina-kæmpen trækker op
Værdien på en bitcoin bliver altså fastsat udelukkende ud fra konceptet udbud-efterspørgsel. Det vil sige, at hvis stadig flere vil købe den digitale mønt - og betale mere for at få den - så stiger den tilsvarende i pris, indtil den i teorien finder sin balance.
Selvom Mikkel Freltoft Krogsholm mener, at det er svært at komme med en god grund til, at bitcoin er steget så dramatisk i værdi på det seneste, så peger han alligevel på tre grunde, der kan muligvis kan forklare det.
1. Folk, der har tvivlet på, hvor robust valutaen var, har fået mere tillid til bitcoin. Den fik blandt andet nogle smæk, da Silkroad blev lukket, men den var tilsyneladende stærk nok til at overleve og vende tilbage til sit normale lejde hurtigt.
2. Kineserne er kommet med på markedet. Og der er mange kinesere. Det har ført til, at de har den højeste bitcoinvolumen - altså mængde af salg af bitcoins. Det har ført til, at priserne på bitcoin stiger overalt, fordi efterspørgslen stiger.
3. Hype. Bitcoin har fået en del spalteplads efterhånden. Jo mere den bliver omtalt, jo mere kendt den bliver - det fører til, at flere efterspørger den. Altså igen stiger prisen.
Fra 20 til 600 dollars på et år
Den digitale valuta har været gennem et noget turbulent år. I december 2012 blev en bitcoin solgt for kun 20 dollars. Efterfølgende steg prisen indtil april i år, hvor prisen nåede op på 266 dollars, inden den styrtdykkede fra den ene dag til den anden og nåede ned under 100 dollars.
Flere troede, at prisboblen her var sprunget, men den seneste tids himmelflugt slår alle rekorder.
"Når der er den hype, der er lige nu, så er der jo risiko for bobler - altså hvor der er nogen, der går ud og vrider priserne så højt op, de kan, inden de sælger dem igen. Det er svært at se, om der er ved at blive skabt en boble lige nu. Men selv optimisterne ser lidt nervøst til og mener, at det går lige lidt for stærkt nu her," siger Mikkel Freltoft Krogsholm.
fredag den 18. oktober 2013
onsdag den 2. oktober 2013
Mobilbetaling kan være et skridt på vejen mod kontantløs samfund
JydskeVestkysten | 02.10.2013 | Side 4 | 216 ord |
Fremtidsløsning: Brugen af smartphones skal starte i det små, men kan med tiden gøre kontanter unødvendige, mener ekspert.
af Steffan Axelsen og Rasmus Just sta@jv.dkraj@jv.dk
Kunder, der står og roder med beskidte mønter og sedler for at betale småbeløb, kan inden længe være et særsyn, hvis brugen af smartphones som betalingsmiddel får succes i Danmark.
Og det kan nemt blive tilfældet, mener Anders Elbak, analysechef i IDC Nordic, som følger teknologimarkederne verden over.
- Det kan være et lille skridt imod et kontantløst samfund. MobilePay tilbyder et ekstra alternativ.
Jeg tror, at det er en betalingsmulighed, der kommer for at blive.
Men det skal starte i det små, hvor der ikke er dankortterminal i forvejen. Jeg tror mest på, at det er ved ubemandede steder, at MobilePay kan folde sig bedst ud som betalingsmodel, mener Anders Elbak.
Mikkel Freltoft Krogsholm, der er konsulent i Copenhagen Finance IT Region og undersøger fremtidens betalingsformer, ser mobilløsningen som et logisk skridt for at gøre det lettere for borgerne at betale.
- Den betalingsstruktur, vi har i dag, er lidt gammeldags, da den er udsprunget af, at der ikke var internet, den gang den blev indført, og at der heller ikke var smartphones.
Det er der nu, pointerer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Han mener dog ikke, at betalinger med smartphones nødvendigvis er dankortets endeligt.
- Man skal huske på, at Mobile-Pay er tilknyttet dit dankort og dine konti, så det vil stadig tage udgangspunkt i de gamle skinner.
Fremtidsløsning: Brugen af smartphones skal starte i det små, men kan med tiden gøre kontanter unødvendige, mener ekspert.
af Steffan Axelsen og Rasmus Just sta@jv.dkraj@jv.dk
Kunder, der står og roder med beskidte mønter og sedler for at betale småbeløb, kan inden længe være et særsyn, hvis brugen af smartphones som betalingsmiddel får succes i Danmark.
Og det kan nemt blive tilfældet, mener Anders Elbak, analysechef i IDC Nordic, som følger teknologimarkederne verden over.
- Det kan være et lille skridt imod et kontantløst samfund. MobilePay tilbyder et ekstra alternativ.
Jeg tror, at det er en betalingsmulighed, der kommer for at blive.
Men det skal starte i det små, hvor der ikke er dankortterminal i forvejen. Jeg tror mest på, at det er ved ubemandede steder, at MobilePay kan folde sig bedst ud som betalingsmodel, mener Anders Elbak.
Mikkel Freltoft Krogsholm, der er konsulent i Copenhagen Finance IT Region og undersøger fremtidens betalingsformer, ser mobilløsningen som et logisk skridt for at gøre det lettere for borgerne at betale.
- Den betalingsstruktur, vi har i dag, er lidt gammeldags, da den er udsprunget af, at der ikke var internet, den gang den blev indført, og at der heller ikke var smartphones.
Det er der nu, pointerer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Han mener dog ikke, at betalinger med smartphones nødvendigvis er dankortets endeligt.
- Man skal huske på, at Mobile-Pay er tilknyttet dit dankort og dine konti, så det vil stadig tage udgangspunkt i de gamle skinner.
Mobilen kan snart klare indkøbene
JydskeVestkysten | 02.10.2013 | Side 4 | 379 ord
Betalingsmetode: Danske Bank er klar til at lade danskerne bruge mobiltelefonen, når de skal betale i butikker via den populære app MobilePay. Esbjerg Taxa vil forsøge sig med betalingsløsningen, og Danske Bank forventer at udvide til flere butikker inden årets udgang.
Snart bliver det muligt kun at tage mobiltelefonen med, når der skal handles ind. I hvert fald hvis det står til Danske Bank.
I første omgang skal den nye betalingsmetode testes af forskellige virksomheder i Danmark, før den kan træde i kraft. Blandt dem er Esbjerg Taxa.
Danske Bank er klar til at tage skridtet videre med deres populære app, MobilePay, der i dag gør det let for danskerne at overføre mindre pengebeløb til hinanden. Nu vil banken udvide deres app, så den også kan bruges til at betale i butikkerne, som har efterspurgt en mere enkel betalingsform ved hjælp af mobilen.
Hos Danske Bank tror Jesper Nielsen, der er chef for forretningsudvikling, at MobilePay langsomt erstatter kontanterne.
- Vi har ramt noget, der er enkelt og simpelt. Inden for få måneder vil vi helt sikkert se flere tiltag i forhold til at betale i flere butikker, påpeger han.
Mikkel Freltoft Krogsholm er konsulent i Copenhagen Finance IT Region og undersøger fremtidens betalingsformer. Han ser mobiltelefonen som et oplagt og enkel betalingsmiddel i fremtiden.
- Det er en forbundet regnekraft, som kan afløse fysiske rammer som kontanter og dankortterminaler, siger han.
Hos Esbjerg Taxa kommer en af deres taxavogne til at tilbyde betaling via MobilePay fra denne uge og hen over de kommende måneder.
De vil dermed være på forkant med fremtidens betalingsmetoder, forklarer Torben Kirketerp, formand for Esbjerg Taxa.
- Vi tror på, at MobilePay er fremtidsløsningen.
Vi tester betalingsløsningen indtil november måned, og hvis kunderne er glade for det, vil vi stærkt overveje at implementere det i alle vores vogne.
Hvis ikke, bliver det op ad bakke for systemet, konstaterer han.
FAKTA
Mobilbetaling
Over 600.000 danskere har allerede downloadet app'en MobilePay, siden den blev lanceret i foråret. Der bliver dagligt foretaget 12.500 overførsler af i alt 2,5 millioner kroner.
Det foregår ved, at brugeren kobler sit kontonummer til telefonen. Brugere af app'en kan dermed overføre penge ved blot at skrive telefonummeret på modtageren.
Den kan hentes gratis til iPhones og Android-telefoner.
Kræver forbindelse til mobilt bredbånd, før transaktionerne kan finde sted.
De udvalgte butikker bliver udstyret med synlige badges med et telefonnummer, der hjælper kunden med at klare betalingen.
Flere andre banker samt teleselskaber arbejder også på mobilløsninger, der skal kunne bruges som betaling i butikker.
Betalingsmetode: Danske Bank er klar til at lade danskerne bruge mobiltelefonen, når de skal betale i butikker via den populære app MobilePay. Esbjerg Taxa vil forsøge sig med betalingsløsningen, og Danske Bank forventer at udvide til flere butikker inden årets udgang.
Snart bliver det muligt kun at tage mobiltelefonen med, når der skal handles ind. I hvert fald hvis det står til Danske Bank.
I første omgang skal den nye betalingsmetode testes af forskellige virksomheder i Danmark, før den kan træde i kraft. Blandt dem er Esbjerg Taxa.
Danske Bank er klar til at tage skridtet videre med deres populære app, MobilePay, der i dag gør det let for danskerne at overføre mindre pengebeløb til hinanden. Nu vil banken udvide deres app, så den også kan bruges til at betale i butikkerne, som har efterspurgt en mere enkel betalingsform ved hjælp af mobilen.
Hos Danske Bank tror Jesper Nielsen, der er chef for forretningsudvikling, at MobilePay langsomt erstatter kontanterne.
- Vi har ramt noget, der er enkelt og simpelt. Inden for få måneder vil vi helt sikkert se flere tiltag i forhold til at betale i flere butikker, påpeger han.
Mikkel Freltoft Krogsholm er konsulent i Copenhagen Finance IT Region og undersøger fremtidens betalingsformer. Han ser mobiltelefonen som et oplagt og enkel betalingsmiddel i fremtiden.
- Det er en forbundet regnekraft, som kan afløse fysiske rammer som kontanter og dankortterminaler, siger han.
Hos Esbjerg Taxa kommer en af deres taxavogne til at tilbyde betaling via MobilePay fra denne uge og hen over de kommende måneder.
De vil dermed være på forkant med fremtidens betalingsmetoder, forklarer Torben Kirketerp, formand for Esbjerg Taxa.
- Vi tror på, at MobilePay er fremtidsløsningen.
Vi tester betalingsløsningen indtil november måned, og hvis kunderne er glade for det, vil vi stærkt overveje at implementere det i alle vores vogne.
Hvis ikke, bliver det op ad bakke for systemet, konstaterer han.
FAKTA
Mobilbetaling
Over 600.000 danskere har allerede downloadet app'en MobilePay, siden den blev lanceret i foråret. Der bliver dagligt foretaget 12.500 overførsler af i alt 2,5 millioner kroner.
Det foregår ved, at brugeren kobler sit kontonummer til telefonen. Brugere af app'en kan dermed overføre penge ved blot at skrive telefonummeret på modtageren.
Den kan hentes gratis til iPhones og Android-telefoner.
Kræver forbindelse til mobilt bredbånd, før transaktionerne kan finde sted.
De udvalgte butikker bliver udstyret med synlige badges med et telefonnummer, der hjælper kunden med at klare betalingen.
Flere andre banker samt teleselskaber arbejder også på mobilløsninger, der skal kunne bruges som betaling i butikker.
lørdag den 7. september 2013
Virtuel valuta er på vej frem
Af Annette Sand, 7. september 2013, 22:30, Berlingske Tidende
Læs original artikel her
Digital valuta såsom Bitcoins er ikke reguleret af en nationalbank, så flere lande ønsker styr på pengetransaktioner over nettet.
»Kan du låne mig en Bitcoin eller to? Jeg skal til frisøren, mangler nye kabler til min Mac-computer og skal have fornyet mit abonnement på internetdating.«
Det er et spørgsmål, der nok kan skabe forvirring blandt vennerne. Ikke nødvendigvis på grund af shoppeiveren, men fordi man typisk opgør privatbudgettet i velkendte kroner og ører.
Bitcoins er egentlig heller ikke mønter.
I hvert fald ikke, som man kender dem fra den fysiske tegnebog. Men den virtuelle valuta, der blev skabt i 2009, får for tiden meget opmærksomhed verden over, hvor der nu er lande, som begynder at tage stilling til, om de digitale mønter ren faktisk er gangbar mønt.
I dag kan Bitcoin bruges til at købe varer og services flere steder i verden – særligt på de digitale hylder, ligesom de giver adgang til at overføre penge til lande, hvortil det ellers er vanskeligt at sende penge.
Kort fortalt er Bitcoin en form for digital valuta. Den trykkes ikke i fysisk form ligesom eksempelvis kroner, euro og dollar, men skabes, opbevares og udveksles på internettet.
Hidtil er den typisk blevet betegnet som en virtuel undergrundsvaluta, der primært har trukket opmærksomhed blandt internet-entusiaster og »Bitcoin-nørder«, men er over de seneste måneder blevet kendt mere bredt som en alternativ måde at betale på nettet eller overføre penge.
De virtuelle mønter udstedes af tusindvis af brugere gennem en gratis software, der udnytter computerkraften til at udregne komplicerede matematiske formler. De kan også købes i flere forretninger, der med afsæt i Bitcoin-netværket tilbyder køb og salg eller adgang til at bruge netværket til pengetransaktioner.
Fra ideologi til overførsler
Fordi Bitcoin alene eksisterer virtuelt og drives af et såkaldt peer-to-peer-netværk, hvor brugerne kan overføre mønterne til hinanden, er der ingen »nationalbank«, der kontrollerer valutaen. Derfor er fænomenets tilhængere tidligere typisk blevet forbundet med mennesker, der går ind for, at et lands økonomi og hermed dens valuta ikke skal styres centralt.
Den holdning har dog ændret sig meget, vurderer Mikkel Freltoft Krogsholm, der er erhvervskonsulent hos netværket CFIR – Copenhagen Finance IT Region, der arbejder med innovation mellem finans og IT. Han har fulgt Bitcoin siden 2010.
I dag bliver Bitcoin i højere grad set som en ny digital valuta og et betalingsnetværk, der gør det let at overføre penge til andre.
Og det udnyttes blandt andet i tredjeverdenslande, hvortil det kan være vanskeligt at sende penge.
»Jeg vil kunne sidde i København og lave en pengeoverførsel til Zimbabwe. Det kan du ikke andre steder. Der er naturligvis zimbabwedollar, men man har aldrig haft et egentligt betalingsnetværk. Og i et land som netop Zimbabwe, der er præget af hyperinflation, er det smart at have sådan en model,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Stifter af Bitcoin Nordic, der tilbyder folk at købe og sælge Bitcoins, Lasse Birk Olesen, ser da netop også et stort potentiale i at anvende Bitcoinnetværket til internationale pengeoverførsler.
Derfor har han lige nu sat fokus på Filippinerne, hvor ti procent af landets bruttonationalprodukt bliver sendt til landet fra borgere, der arbejder i udlandet. Her arbejder han på at kunne tilbyde handler billigere med Bitcoin end hos etablerede aktører som f.eks. Western Union og MoneyGram.
Bitcoin som betaling
Ud over mulighederne i tredjeverdenslande vurderer han, at der generelt er kommet et bredere fokus på Bitcoin.
»I begyndelsen, hvor man ikke kunne bruge Bitcoins ret mange steder, var det nok den politiske og den teknologiske vinkel, der skabte folks interesse. I takt med, at det er blevet muligt at bruge Bitcoins til at købe for flere steder og sende penge til andre personer, fylder den ideologiske vinkel mindre,« siger Lasse Birk Olesen.
På forbrugssiden er det indtil videre primært netbutikker og forhandlere af digitale services, der tilbyder kunderne at betale med Bitcoins, og han forventer da også, at det i første omgang er her, at udbredelsen vil ske.
De digitale penge har også fundet vej til Danmark. I dag kan man bruge dem som betaling hos en fortsat mindre liste af forretninger. Blandt andre frisør- og retrospilbutikken Ruben og Bobby, datingsiden Single.dk, netbutikken Mackabler.dk og partiet Liberal Alliance.
Der findes en lang liste af internationale netforretninger, der tager imod mønterne. Og i den fysiske verden er eksempelvis den amerikanske virksomhed Lamassu på vej med en Bitcoin-automat. Den gør det muligt at veksle kontanter til Bitcoins og forventes på markedet til efteråret.
Flere digitale muligheder
Hos det teknologiske videncenter Innovation Lab kategoriserer direktør Mads Thimmer Bitcoin som en af flere nye digitale valutaer, der følger den virtuelle geografi i stedet for den fysiske.
Nye territorier opstår på nettet og laver så at sige sin egen møntfod for at gøre udveksling af værdier mere simple og billigere at anvende end traditionelle pengetransaktioner. Blandt andre det sociale netværk Facebook, der med 1,1 milliarder brugere udgør den tredjestørste »nation« i verden, har forsøgt sig i det felt.
»Der vil formentlig ikke komme ét verdenssprog med en digital møntfod – vi vil se flere. Og der er fortsat et stykke vej fra eksperimentet til, at det bliver bredt anerkendt at have store summer stående i en »open source«-valuta,« vurderer han.
Spørger man Bitcoin-fortaleren Lasse Birk Olesen, betegner han da også især Bitcoin som en ny interessant teknologi med potentiale, men fraråder, at man sætter alle sine penge i de virtuelle mønter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Bitcoins værdi stadig svinger meget, og at mønterne derfor hurtigt kan miste sin værdi.
International politisk fokus
Der har generelt været megen omtale og debat om Bitcoin i medier og blogs de seneste måneder, og de virtuelle mønter er da også oppe at vende politisk i flere andre lande. Tidligere i år blev et regelsæt for udstedere vedtaget i USA, hvor regeringen er i gang med at undersøge, hvordan Bitcoin skal reguleres.
Læs original artikel her
Digital valuta såsom Bitcoins er ikke reguleret af en nationalbank, så flere lande ønsker styr på pengetransaktioner over nettet.
»Kan du låne mig en Bitcoin eller to? Jeg skal til frisøren, mangler nye kabler til min Mac-computer og skal have fornyet mit abonnement på internetdating.«
Det er et spørgsmål, der nok kan skabe forvirring blandt vennerne. Ikke nødvendigvis på grund af shoppeiveren, men fordi man typisk opgør privatbudgettet i velkendte kroner og ører.
Bitcoins er egentlig heller ikke mønter.
I hvert fald ikke, som man kender dem fra den fysiske tegnebog. Men den virtuelle valuta, der blev skabt i 2009, får for tiden meget opmærksomhed verden over, hvor der nu er lande, som begynder at tage stilling til, om de digitale mønter ren faktisk er gangbar mønt.
I dag kan Bitcoin bruges til at købe varer og services flere steder i verden – særligt på de digitale hylder, ligesom de giver adgang til at overføre penge til lande, hvortil det ellers er vanskeligt at sende penge.
Kort fortalt er Bitcoin en form for digital valuta. Den trykkes ikke i fysisk form ligesom eksempelvis kroner, euro og dollar, men skabes, opbevares og udveksles på internettet.
Hidtil er den typisk blevet betegnet som en virtuel undergrundsvaluta, der primært har trukket opmærksomhed blandt internet-entusiaster og »Bitcoin-nørder«, men er over de seneste måneder blevet kendt mere bredt som en alternativ måde at betale på nettet eller overføre penge.
De virtuelle mønter udstedes af tusindvis af brugere gennem en gratis software, der udnytter computerkraften til at udregne komplicerede matematiske formler. De kan også købes i flere forretninger, der med afsæt i Bitcoin-netværket tilbyder køb og salg eller adgang til at bruge netværket til pengetransaktioner.
Fra ideologi til overførsler
Fordi Bitcoin alene eksisterer virtuelt og drives af et såkaldt peer-to-peer-netværk, hvor brugerne kan overføre mønterne til hinanden, er der ingen »nationalbank«, der kontrollerer valutaen. Derfor er fænomenets tilhængere tidligere typisk blevet forbundet med mennesker, der går ind for, at et lands økonomi og hermed dens valuta ikke skal styres centralt.
Den holdning har dog ændret sig meget, vurderer Mikkel Freltoft Krogsholm, der er erhvervskonsulent hos netværket CFIR – Copenhagen Finance IT Region, der arbejder med innovation mellem finans og IT. Han har fulgt Bitcoin siden 2010.
I dag bliver Bitcoin i højere grad set som en ny digital valuta og et betalingsnetværk, der gør det let at overføre penge til andre.
Og det udnyttes blandt andet i tredjeverdenslande, hvortil det kan være vanskeligt at sende penge.
»Jeg vil kunne sidde i København og lave en pengeoverførsel til Zimbabwe. Det kan du ikke andre steder. Der er naturligvis zimbabwedollar, men man har aldrig haft et egentligt betalingsnetværk. Og i et land som netop Zimbabwe, der er præget af hyperinflation, er det smart at have sådan en model,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm.
Stifter af Bitcoin Nordic, der tilbyder folk at købe og sælge Bitcoins, Lasse Birk Olesen, ser da netop også et stort potentiale i at anvende Bitcoinnetværket til internationale pengeoverførsler.
Derfor har han lige nu sat fokus på Filippinerne, hvor ti procent af landets bruttonationalprodukt bliver sendt til landet fra borgere, der arbejder i udlandet. Her arbejder han på at kunne tilbyde handler billigere med Bitcoin end hos etablerede aktører som f.eks. Western Union og MoneyGram.
Bitcoin som betaling
Ud over mulighederne i tredjeverdenslande vurderer han, at der generelt er kommet et bredere fokus på Bitcoin.
»I begyndelsen, hvor man ikke kunne bruge Bitcoins ret mange steder, var det nok den politiske og den teknologiske vinkel, der skabte folks interesse. I takt med, at det er blevet muligt at bruge Bitcoins til at købe for flere steder og sende penge til andre personer, fylder den ideologiske vinkel mindre,« siger Lasse Birk Olesen.
På forbrugssiden er det indtil videre primært netbutikker og forhandlere af digitale services, der tilbyder kunderne at betale med Bitcoins, og han forventer da også, at det i første omgang er her, at udbredelsen vil ske.
De digitale penge har også fundet vej til Danmark. I dag kan man bruge dem som betaling hos en fortsat mindre liste af forretninger. Blandt andre frisør- og retrospilbutikken Ruben og Bobby, datingsiden Single.dk, netbutikken Mackabler.dk og partiet Liberal Alliance.
Der findes en lang liste af internationale netforretninger, der tager imod mønterne. Og i den fysiske verden er eksempelvis den amerikanske virksomhed Lamassu på vej med en Bitcoin-automat. Den gør det muligt at veksle kontanter til Bitcoins og forventes på markedet til efteråret.
Flere digitale muligheder
Hos det teknologiske videncenter Innovation Lab kategoriserer direktør Mads Thimmer Bitcoin som en af flere nye digitale valutaer, der følger den virtuelle geografi i stedet for den fysiske.
Nye territorier opstår på nettet og laver så at sige sin egen møntfod for at gøre udveksling af værdier mere simple og billigere at anvende end traditionelle pengetransaktioner. Blandt andre det sociale netværk Facebook, der med 1,1 milliarder brugere udgør den tredjestørste »nation« i verden, har forsøgt sig i det felt.
»Der vil formentlig ikke komme ét verdenssprog med en digital møntfod – vi vil se flere. Og der er fortsat et stykke vej fra eksperimentet til, at det bliver bredt anerkendt at have store summer stående i en »open source«-valuta,« vurderer han.
Spørger man Bitcoin-fortaleren Lasse Birk Olesen, betegner han da også især Bitcoin som en ny interessant teknologi med potentiale, men fraråder, at man sætter alle sine penge i de virtuelle mønter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Bitcoins værdi stadig svinger meget, og at mønterne derfor hurtigt kan miste sin værdi.
International politisk fokus
Der har generelt været megen omtale og debat om Bitcoin i medier og blogs de seneste måneder, og de virtuelle mønter er da også oppe at vende politisk i flere andre lande. Tidligere i år blev et regelsæt for udstedere vedtaget i USA, hvor regeringen er i gang med at undersøge, hvordan Bitcoin skal reguleres.
tirsdag den 3. september 2013
Fremtidens sorte arbejde vil kræve større kreativitet
Epn.dk (Erhverv På Nettet) | 03.09.2013 | 259 ord
Den digitale udvikling udfordrer ulovligt arbejde, der normalt bliver betalt kontant.
Når man i dag hyrer en håndværker eller maler, som man betaler under bordet, så foregår det ofte kontant. Pengene kan ikke spores, og det gør det svært for myndighederne at undersøge.
På samme måde foregår de fleste handler inden for prostitution og narkotika med kontante penge, der fysisk skifter hænder.
Men det system bliver i stigende grad udfordret, i takt med at de digitale, kontantløse betalingsformer vinder indpas. For det er svært at betale med sorte penge, når myndighederne kan følge med i alle dine transaktioner, mener Jan Damsgaard, professor i it-ledelse på Copenhagen Business School.
"Mange af de digitale betalingsformer efterlader elektroniske spor, der kan blive analyseret, så man meget let kan se, hvor folk har været henne, og hvad de har købt," siger han.
Pengene kan spores
Selvom det er nemt at spore digitale transaktioner, så er det ikke noget, som vil hindre sort og ulovligt arbejde i at foregå, mener Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent i it-organisationen Copenhagen Finance IT Region.
"Det bliver selvfølgelig sværere som udgangspunkt. Nu når man kan betale kontant, så flyver man ligesom under radaren. Men så flytter betalingerne for det kriminelle over på en anden platform. Eksempelvis Bitcoins (en form for digital valuta), hvor du ikke kan se, hvem der foretager transaktioner," siger han.
I USA ser man eksempler på, at de bruger et bestemt vaskepulver-mærke som betalingsmiddel, når de handler narkotika, fordi det er så let at sælge igen. På den måde undgår de betaling, der kan spores direkte
Den digitale udvikling udfordrer ulovligt arbejde, der normalt bliver betalt kontant.
Når man i dag hyrer en håndværker eller maler, som man betaler under bordet, så foregår det ofte kontant. Pengene kan ikke spores, og det gør det svært for myndighederne at undersøge.
På samme måde foregår de fleste handler inden for prostitution og narkotika med kontante penge, der fysisk skifter hænder.
Men det system bliver i stigende grad udfordret, i takt med at de digitale, kontantløse betalingsformer vinder indpas. For det er svært at betale med sorte penge, når myndighederne kan følge med i alle dine transaktioner, mener Jan Damsgaard, professor i it-ledelse på Copenhagen Business School.
"Mange af de digitale betalingsformer efterlader elektroniske spor, der kan blive analyseret, så man meget let kan se, hvor folk har været henne, og hvad de har købt," siger han.
Pengene kan spores
Selvom det er nemt at spore digitale transaktioner, så er det ikke noget, som vil hindre sort og ulovligt arbejde i at foregå, mener Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent i it-organisationen Copenhagen Finance IT Region.
"Det bliver selvfølgelig sværere som udgangspunkt. Nu når man kan betale kontant, så flyver man ligesom under radaren. Men så flytter betalingerne for det kriminelle over på en anden platform. Eksempelvis Bitcoins (en form for digital valuta), hvor du ikke kan se, hvem der foretager transaktioner," siger han.
I USA ser man eksempler på, at de bruger et bestemt vaskepulver-mærke som betalingsmiddel, når de handler narkotika, fordi det er så let at sælge igen. På den måde undgår de betaling, der kan spores direkte
Abonner på:
Kommentarer (Atom)