Jyllands-Posten | 20.12.2013 | | Sektion: Erhverv & Økonomi Side 12 | 1787 ord | Original artikel (Paywall)
IT: Bitcoin er det store buzzword i finansverdenen lige nu. Den virtuelle valuta har rundet en værdi på 1.000 dollars og ser ud til at brede sig fra butik til butik. Bankerne vil dog ikke røre bitcoin, politiet mistænker mønten for at hvidvaske blodige penge, og videnskabsfolk forsøger at finde frem til bagmanden Satoshi Nakamoto. Måske overser de allesammen noget.
af RENÉ DEICHGRÆBER
Ted Nelson stillede sig foran et videokamera en aften i maj, fordi han ville være den første til at afsløre Satoshi Nakamotos sande identitet.
Nelson er en hvidhåret videnskabsmand, som befinder sig i krydskoordinatet mellem gal og genial. Nakamoto er navnet på den eller dem eller det, der står bag den virtuelle valuta bitcoin.
»Jeg tror, at jeg ved, hvem han er,« sagde Ted Nelson til kameraet, mens tusmørket sænkede sig over den 76-årige amerikaner og de høje træer i baggrunden.
Han havde tilsyneladende forberedt sin monolog minutiøst, for de næste 12 minutter talte han uafbrudt og ubesværet om skaberen af bitcoin og om hans gemmeleg med offentligheden. I 2008 frigav Satoshi Nakamato en rapport på websitet Cryptography Mailing List, der er internettets svar på det støvede hjørne bagerst i biblioteket: Det er et sted for forskere og matematikere, som vil dele deres resultater med hinanden, men ikke orker at pakke det pænt ind i videnskabelige publikationer.
I rapporten skrev Nakamato om den digitale mønt bitcoin, et projekt, som han havde arbejdet på i to år. Nogle måneder senere dukkede den første software op på internettet.
Dermed blev det muligt for enhver bruger at sætte sin computer til at løse komplicerede algoritmer og langsomt grave virtuelle mønter fri af blokke. Ligesom guld i den virkelige verden. Hver time dukkede der højest 300 bitcoins frem, selv om flere og flere computere gik i gang med den samme blok, hvorefter de allesammen kastede sig over den næste.
Rig på én pizza
Softwaren sørgede altså både for at begrænse antallet af bitcoins og for at skabe en helt åben netværkskæde uden mulighed for at indsætte falske blokke. I begyndelsen af 2011 var der gravet 7 mio. mønter frem, i slutningen af 2013 har antallet rundet 12 mio., og på et tidspunkt bliver den sidste bitcoin - nummer 21.000.000 - hakket fri.
Flere vil der angiveligt ikke blive produceret, for hele pointen med projektet er at skabe et ædelt metal målrettet den digitale æra. Et ressourceknapt og værdifuldt betalingsmiddel, som banker og børsmarkeder har svært ved at tæmme.
Indtil videre ser det ud til at lykkes i overvældende grad. I en af de første nethandler med den nye møntfod - softwaren udstyrer også brugerne med en digital pung og et slags checkhæfte - blev en pizza købt for 10.000 bitcoins, hvilket slet ikke opvejede computernes strømforbrug under arbejdet med at grave mønterne fri. Siden er kursen bare steget og steget. Et par dage før amerikanerne fejrede Thanksgiving i år, rundede bitcoinens værdi 1.000 dollars, så pizzeriaejeren nu er blevet dollarmillionær på én bestilling.
Det samme er købmændene på Silk Road, der for alvor har udbredt brugen af bitcoins og gjort mønten berømt og berygtet i breddere kredse. FBI lukkede i efteråret den digitale sortbørs ned og konfiskerede bitcoins til en værdi af 28,5 mio. dollars fra ophavsmanden Ross Ulbricht, som er sigtet for at stå bag narkohandel og for at have bestilt ikke mindre end seks lejemord.
Advarsel fra banker
Det er den slags historier, der deler møntens meningshavere i to halvdele. I plat og krone, om man vil. Den ene lejr mener, at verden omsider har fået en valuta, som grådige nationalbanker og gale politikere ikke kan røre ved. En valuta styret fuldstændig af markedskræfterne og befriet for mellemmænd og gebyrgribbe i skikkelse af bankerne.
Den anden lejr mener, at bitcoin i bedste fald er et blålys ligesom Second Life i midten af 00' erne; i værste fald et avanceret svindelnummer, som giver bagmændene adgang til millioner af computere og egen seddelpresse.
Nordeas seniorstrateg, Henrik Drusebjerg, hører til den sidstnævnte lejr.
»Jeg vil kraftigt fraråde enhver at betale med bitcoins endsige at investere i dem.
Indtil videre har vi set nogle helt ekstreme udsving i en møntfod, som brugerne og investorerne ikke har nogen som helst mulighed for at få indsigt i. Der er ingen som helst regulering. Man ved dybest set ikke, hvem udstederen er,« forklarer Henrik Drusebjerg.
Han mener skam, at der er plads til en digital valuta, men kun hvis den indeholder en vis grad af forbrugerbeskyttelse.
»Hvad nu hvis udstederne fordobler mængden af bitcoins? Det står der ingen steder, at de ikke må. De kan jo bare vælge at skrive, at der gerne må være 42 mio.
mønter i stedet for 21 mio. Der findes ikke en lov, som siger, at det skal være anderledes.
Brugerne har ingen klageinstans. De kan intet gøre. Bitcoin bliver tæt forbundet med kriminelle aktiviteter. Alene det betyder, at man som privatperson bør være ekstremt tilbageholdende over for den virtuelle valuta,« fortsætter seniorstrategen.
Også Sydbank er skeptisk.
»Verdens store centralbanker har de seneste år pumpet nye penge ind i det finansielle system. Det har gjort nogle investorer nervøse for, at den traditionelle valuta på et tidspunkt kan miste sin værdi. Guld har hidtil været svaret, men de ser bitcoin som et muligt alternativ, da der er en kendt mængde af mønter. Vi ser bitcoin som en usikker og spekulativ investering. Som investor skal man holde sig for øje, at det, der pludselig stiger hurtigt, også kan falde dybt,« advarer cheføkonom Jacob Graven.
Penge som strøm
Selvfølgelig siger bankerne sådan, lyder det straks fra den anden lejr. Fra Lasse Birk Olesen, stifteren af Bitcoin Nordic, der veksler danske kroner om til den virtuelle valuta.
»Bankens rolle er jo at passe på sine kunders penge. Derfor rådgiver den ikke folk til at investere i noget, der er helt nyt og eksperimentelt.
Bitcoin er helt bestemt en risikabel investering med et enormt vækstpotentiale.
På mange måder kan det sammenlignes med Facebooks tidligste stadie, hvor der var ganske få brugere,« siger Lasse Birk Olesen.
Han tror, at der vil blive bygget en masse muligheder og regulativer oven på bitcoinens fundament i stil med de tjenester og love, der efterhånden er blevet stablet oven på selve internettet. Samtidig peger han på, at værdien af den virtuelle valuta er steget, faktisk femdoblet, siden Silk Road blev skærmet af bag gule politistrips.
»Det viser, at undergrundsdelen fylder meget i offentligheden, men ikke i økonomien bag bitcoin som helhed,« lyder det fra vekselereren, som hørte om den virtuelle valuta i foråret 2011 og blev så fascineret af tankegangen bag projektet, at han byggede en forretning op omkring det.
Mikkel Krogsholm er også fascineret. Han er erhvervskonsulent hos Copenhagen Finance IT Region og er ansvarlig for projektet "Fremtidens penge". Bitcoin er det foreløbige svar, mener han.
»Der kommer helt sikkert noget efter bitcoin, men i min optik er det her så gennemtænkt og interessant, at jeg kan se konceptet blive anvendt i mange år fremover. Alle transaktioner med bitcoin er offentlige, og brugerne giver sig automatisk til at grave i den længste kæde af blokke, fordi der er bundet mest computerkraft, historik og tillid til den,« fortæller Mikkel Krogsholm og fortsætter: »De kryptografiske protokoller i softwaresystemet gør, at man har opbygget et decentralt netværk, som alle kan koble sig på. Det betyder, at betalingstjenesten fungerer ligesom at sætte et strømstik i væggen. Brugerne behøver ikke en særaftale med en eller anden, der kan håndtere betalingerne. Det har vi aldrig set før.«.
En mailadresse er nok
Bagmandspolitiet har dog en helt anden opfattelse af bitcoin og muligheden for at spore pengene.
»Det kan godt være, at vi kan se, hvilke bitcoin wallets der har handlet den enkelte bitcoin, men det betyder ikke, at vi kan se, hvem der har gjort det. Brugerne kan oprette en wallet alene med en mailadresse. Så det er i princippet muligt at udføre transaktioner anonymt,« siger vicestatsadvokat Per Fiig og peger samtidig på, at den digitale møntfod ikke er underlagt de internationale hvidvaskregler, der pålægger banker og andre finansielle institutioner at sikre sig fuldt kendskab til kundernes identitet.
Vicestatsadvokaten kender angiveligt til flere tilfælde, hvor udbytte fra økonomisk kriminalitet i udlandet er endt som danske bitcoins. Det er denne sammenhæng, dette udvaskede vandmærke, der i øjeblikket får politi og efterretningstjenester over hele verden til at jagte bagmanden - Santoshi Nakamoto - for at finde en eller anden at hæfte ansvaret op på. Flere videnskabsfolk deltager i den samme jagt af helt andre grunde. De vil hylde ham for at have udtænkt et "genialt" system. De vil indstille ham til Nobelprisen i økonomi. De vil krediteres for deres eget eftersøgningsarbejde.
»Sensei,« siger Ted Nelson i slutningen af sin videofilm efter at have bragt navnet på en japansk matematikprofessor på bane, »jeg beder dig om at rette opmærksomheden mod menneskehedens mindre abstrakte problemer: Atomvåben, terror og forurening. Måske finder du endnu en magisk kombination.«.
Klare tanker i bevægelse
Det kan være en afledningsmanøvre, mener andre lærde mennesker. Ted Nelson har været tilknyttet Harvard University og anses for at være en teknologisk pioner, som i tidernes morgen skubbede computerne i en mere brugervenlig retning og opfandt udtrykket hypertext, og hvem siger, at manden i tusmørket på videoen ikke er netop det - manden i tusmørket? Atter andre peger på bitcoins nuværende chefudvikler, Gavin Andresen, eller forskellige superstuderende i Vesten eller Kinas hackerhær eller..
Imens spadserer unge asiater rundt i sorte T-shirts med et påtrykt, sløret ansigt og teksten: »Jeg er Satoshi Nakamoto. Vær en del af revolutionen.« De møder smil og skuldertræk i smoggen, men i princippet er alle sympatisører under mistanke. Direkte oversat betyder satoshi nemlig "klare tanker", mens naka betyder "inden for", og moto betyder "bevægelse".
Sat sammen danner ordene det scenario, som politiet og bankerne frygter allermest.
At bitcoin ikke har en enkelt bagmænd, men drives fremad som en folkebevægelse.
Som en sort revolution.
rede@jp.dk
Fakta: BETALINGSMIDDEL
Bitcoins i brug
Ifølge Bitcoin Nordic kan den virtuelle mønt benyttes inden for stort set alle brancher.
Hos cocktailbaren The Jane i København får kunder 15 pct.
rabat, hvis de betaler med bitcoins.
Danmarks største datingsite, Single. dk, tager også imod den digitale betaling, ligesom webhotellet Gigahost, partiet Liberal Alliance, frisørsalonen Ruben og Bobby, fotografen ImageVision og mange flere.
Internationalt set fører Wordpress og Reddit - verdens største blogplatform og ditto nyhedsplatform - feltet an, men ingen af de globale varemærker har endnu koblet sig på bitcoinen.
SÅDAN ANVENDES BITCOINS
Bitcoin er en virtuel valuta, der udelukkende eksisterer som en konto med et tilgodehavende på en computer. Mængden af bitcoins øges regelmæssigt ved en minedriftslignende proces, hvor computeren løser vanskelige matematiske problemer, der så udløser nye bitcoins, når løsningen er fundet. Alle ejere af bitcoins - altså folk, som har downloadet softwaren og enten sat computeren til at grave efter mønter eller taget imod betaling fra kunder i form af den virtuelle valuta - er udstyret med en elektronisk tegnebog. En såkaldt Bitcoin Wallet. Den kan de bruge som en slags mini-netbank, der giver dem et overblik over alle transaktioner. Disse transaktioner lagres også i en hovedbog, som er tilgængelig for samtlige brugere af bitcoins. Matematikken i systemet sikrer, at overførsler kan ske anonymt, så sender og modtager ikke kender hinandens ægte adresser. Alle i systemet ved altid præcis, hvor mange bitcoins der er i omløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar