Tegnebogens tid lakker mod enden

03/06/2013 - Af Mille Morsing mim@finansforbundet.dk

Læs original artikel her

 Smartphones er efterhånden blevet allemandseje, og de kloge mobiltelefoner vinder mere ind i dagligdagen. Det er derfor et naturligt skridt at gøre mobiltelefonen til en virtuel pengepung i fremtiden, og flere fronter er allerede gået ind i kampen for at gøre samfundet kontantløst.

​Engang var hunden menneskets bedste ven. I dag kan det meget vel være smartphonen. Den er med overalt, hjælper med at købe ind, finde vej og underholde, når vi keder os. Derfor er flere virksomheder også begyndt at se smartphonen som en mulig erstatning for den gode gamle pengepung i baglommen, og det kan meget vel blive enden for sedler og mønter.

 Halvdelen af danskerne tror da også, at fremtidens samfund bliver kontantløst. Det viser en måling fra 2012, som analysefirmaet YouGov har foretaget for MasterCard.

Det er dog ikke kun mobiltelefonen, der kan være med til at gøre vores samfund kontantløst. I mange år har Danmark haft en effektiv betalingsinfrastruktur, og antallet af korttransaktioner er også steget markant det sidste årti. Ifølge Nets blev der i 2002 foretaget 751 millioner transaktioner mod 5,6 milliarder i 2011. Trods det stigende antal kortbetalinger og mobilen som fremtidens pengepung holder vi stadig fast i kontanterne.

Mikkel Krogsholm er konsulent hos Copenhagen Finance IT Region (CFIR), og de står bag projektet ”Fremtidens penge”. Han mener, at vi i fremtiden vil have et helt kontantløst samfund, men for at få det er vi nødt til at tage et skridt ind i kontanternes domæne.

”Vi er nødt til at spørge os selv, hvor det er, kontanterne optræder. Der er selvfølgelig kontanter i butikkerne, men det er ikke en revolution nede i supermarkedet, for der har du allerede kunnet betale kontantløst i mange år. Det er alle de områder, hvor du ikke kan, for eksempel på kræmmermarkeder. Når man løser den gåde, så kommer det kontantløse samfund”, siger Mikkel Krogsholm.


Betaling med et bip

Plastikkortene har i mange år banet vejen for et kontantløst samfund, og med det stigende antal korttransaktioner burde sedler og mønter være overflødige. Så hvorfor tage mobilen i brug, når plastikkortene lever i bedste velgående? Ved små køb er vi stadig mere tilbøjelige til at bruge kontanter, og det er her, mobilen kan blive revolutionerende som betalingsmiddel.

”Man kan have brug for et betalingsmiddel i hurtige situationer, og det er her, mobilen kan gøre en forskel. For eksempel hvis man skal nå at købe en billet eller en kop kaffe, inden toget kommer. Det er både en fordel for kunderne, fordi de kan betale hurtigt, men det er også en fordel for butikkerne, som øger omsætningen, fordi vi er tilbøjelige til at bruge penge, når det er nemt”, fortæller Kristian Thure Sørensen, som er Senior Manager i Nets.

Den hurtige betaling foregår ved hjælp af NFC (Near Field Communication). NFC er en netværksteknologi, som virker trådløst på korte afstande og gør det muligt for to enheder, som befinder sig tæt på hinanden, at skabe en trådløs forbindelse. Det kræver dog både, at forretningerne har installeret en terminal med NFC, og at mobilen også har teknologien indbygget, og det er her, de forskellige parter har gået som katten om den varme grød i mange år.

Mobilselskaberne har været tilbageholdende med at bestille telefoner med NFC indbygget, fordi man ikke har kunnet bruge teknologien i butikkerne, og omvendt har butikkerne ikke haft NFC i terminalerne, fordi mange mobiler ikke har haft NFC indbygget.


Men nu ser der ud til at ske noget.

Alene i 2013 forventes salget at runde 285 millioner NFC-telefoner på verdensplan, og i 2014 er forventningerne 500 millioner telefoner, så volumen begynder at være på markedet. I april måned annoncerede de store teleselskaber og Coop også, at de er klar med mobilbetalinger inden for et år.

Mikkel Krogsholm fra CFIR mener dog ikke, at de nye mobilbetalinger kommer til at gøre en forskel.

”At gøre en allerede eksisterende kontantløs betaling kontantløs tror jeg ikke får os tættere på et kontantløst samfund. Man skal jo kigge på de områder, hvor kontanter er dominerende, og så gøre noget ved det”.


Kontanter koster mange penge

Ved et kontantløst samfund slipper man for at bære rundt på sedler og mønter, men der kan også være andre fordele. En undersøgelse fra Nationalbanken i 2011 viste, at det koster samfundet omkring seks milliarder om året at håndtere kontante betalinger. Og selvom antallet af korttransaktioner er eksplosivt stigende, så er antallet af 500- og 1000-kronesedler i omløb også stigende, men det er primært de mindre sedler som 50-, 100- og 200-kronesedler, der bliver brugt i detailhandlen, og derfor er der et stort spørgsmål om, hvad de store sedler laver ude i samfundet.

 Ifølge Det Økonomiske Råds vismandsrapport fra 2011 koster sort arbejde staten omkring 29 milliarder om året, og derfor ville der være en stor økonomisk gevinst ved at gøre alle betalinger elektroniske.

”Det er klart, at hvis man når til et kontantløst samfund, bliver alle betalinger sporbare, og man vil være i stand til at komme efter systematisk sort arbejde. De penge kunne bruges på mange andre udmærkede ting”, siger Kristian Thure Sørensen.

Ud over at komme sort arbejde til livs vil et kontantløst samfund også mindske risikoen for røverier og spredning af sygdomme. En undersøgelse fra universitetet i Oxford viste, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end 26.000 bakterier, og selv de reneste og nyeste sedler indeholder 2.400 bakterier.

Men hvad så med de gamle og dem, som har brug for at styre deres forbrug ved at lægge kontanter i en kuvert hver uge? Ifølge Mikkel Krogsholm er der også plads til dem i et kontantløst samfund.

”Mobilen er klog og kan give feedback, for eksempel hvis man gerne vil kontrollere sit forbrug. Man kunne sagtens forestille sig, at hver gang man betaler, giver mobilen en opdatering på, hvor mange penge man har tilbage, eller hvis man bruger flere penge, end man plejer. Mere avanceret teknologi behøver ikke også at være mere kompliceret, nærmere tværtimod”
.

Andre arbejdspladser

Finansforbundets formand Kent Petersen ser mange fordele ved et kontantløst samfund.

”Den væsentligste fordel er jo, at det bliver nemmere for den enkelte forbruger at gennemføre betalinger, men det minimerer også hvidvaskning og sort arbejde. Som fagforening for finanssektoren, tænker jeg ikke, at der er udfordringer ved et kontantløst samfund. Vi er i en branche, hvor man efterhånden er vant til at visse jobfunktioner forsvinder og andre kompetencer bliver efterspurgt. Det er en naturlig udvikling, og vi skal ikke være bange for udviklingen, men derimod bruge den til at sikre medarbejderne arbejde på den lange bane. Jeg tror ikke, at der samlet set bliver færre arbejdspladser, men det bliver nogle andre arbejdspladser”, siger han til Nyhedsbrevet Finans.