Nye måder at betale pågiver forbrugerne kontrollen

Af Annette Sand, 9. juni 2013, 22:20, Berlinske Tidende

Læs original artiklen her

Bedre kontrol og overblik over økonomien. Det kan »sælge« nye betalingsteknologier til forbrugere, men kontanterne slipper de ikke helt.

Det kræver bare et blik. Når klokken endelig er slået »latte«, og vejen svinges forbi Baresso på Kongens Nytorv. Bestillingen er afgivet, den dampende plastickop venter allerede, og for at betale skal du blot give dit navn og bede om at få mokkaen sat på din regning. Transaktionen valideres nemlig af dine øjne.

Scenariet leder måske tankerne i retningen af »sci-fi«-film. Det er da endnu også et tænkt eksempel, men samtidig et billede på, at der bliver sat kraftig strøm til udviklingen inden for nye teknologiske betalingsformer. I USA vrimler det med nye aktører, som forsøger at indtage finansfeltet med digitale penge- og betalingsløsninger, og i Danmark er området også i fokus. Særligt det seneste par år bl.a. gennem CFIR, der arbejder med innovation mellem finans og IT.

Og danskerne er parate til at lade teknologien gøre håndteringen af privatøkonomi og betaling i dagligdagen lettere. Det vurderer leder af projektet »Fremtidens Penge« hos CFIR, Mikkel Freltoft Krogsholm.

»Når teknologien kan være med til at løse et problem for os, gøre os mere effektive i det daglige og ikke længere nødvendigvis er bygget på store generiske løsninger, men også kan granuleres ned i mindre specifikke udfordringer, så er det helt klart en drivkraft. Også når det gælder betaling,« forklarer han.

Forbrugere er i høj grad interesserede i tjenester, som giver dem kontrol over deres privatøkonomi. Det er en af konklusionerne i et brugerstudie under projektet »Fremtidens Penge« gennemført af det teknologiske videncenter Innovation Lab/Empact.

»Et fællestræk i vores studie var en intens bestræbelse på at få et overblik. Rigtig mange havde tegnebogen fyldt med ældgamle kvitteringer, loyalitetskort i flere varianter og ting, de ikke anede, de havde gemt. Det vil de gerne rydde op i, og så vil de styrke følelsen af kontrol,« forklarer Lóa Stefánsdóttir, chefantropolog hos Innovation Lab/Empact.

30 personer med vidt forskellig baggrund har deltaget i studiet.

De fik blandt andet lov til at springe den dræbende lange kø over i supermarkedet. I stedet kunne de scanne varerne med mobilen, når de røg ned i kurven – og betale med et »beeeep«, inden de forlod butikken. Af andre scenarier var forskellige måder at købe parkeringsbillet mobilt og brug af mobilbetaling ved begivenheder som blandt andet Roskilde Festival.

Det sociale element er vigtigt
Ud over kontrol og effektivitet, er det sociale element ifølge Lóa Stefánsdóttir fortsat en vigtig del af det at betale. Brugerne vil have, at teknologierne skal give pengene værdi. Ikke økonomisk, men socialt. Det må ikke gå ud over den sociale situation, de befinder sig i.

Eksempelvis på en cafe i selskab med vennerne, når valget falder på en biograftur. Her skal alle bestillinger og køb i forbindelse med biografturen kunne klares, uden at man behøver at sidde med fokus på skærmen det næste kvarter, fordi et væld af oplysninger skal tastes ind på mobilen.

Og det sociale er netop et element, firmaer satser på at bygge ind i mange af de nye tjenester, der dukker op internationalt. Det kan være muligheden for mobilt at dele regningen, når en flok kolleger er på ude for at spise frokost. Eller det at kunne sende opdateringer til resten af gruppen i stil med nyhedsstrømmen på Facebook, når der skal overføres penge, man skylder for taxituren forleden.

Kontanter har stadig værdi
Selv om teknologien åbner for et væld af nye muligheder for at erstatte kontanterne med mobilen, har pengene i hånden stadig en vigtig funktion. I brugerstudiet har Innovation Lab/Empact mange eksempler på, at folk fumler rundt med varerne og taber dem på gulvet. Simpelthen fordi de ikke kan håndtere både varer, indkøbskurv og mobil på en gang.

Samtidig har kontanterne også en betydning, når forældre skal lære børn om penge og det at købe og betale for noget. Ligesom pengegaver også mister lidt af charmen, hvis de overføres mobilt.

Brugervenlighed i centrum
Indtil videre er størstedelen af de nye tjenester udviklet internationalt og kan ikke bruges herhjemme. Det skyldes blandt andet, at der er forskel på reguleringen i de enkelte lande, når det handler om at drive forretning relateret til pengetransaktioner.

»De tiltag, vi ser lige nu, er i høj grad tjenester, der kan betegnes som lag, der giver underliggende, eksisterende systemer besked om, hvad de skal foretage sig. I Danmark er det i øjeblikket især forbrugernes betalingskort og netbank, der bygges nye lag oven på for at gøre funktioner mere brugervenlige. Næste skridt bliver at se på andre teknologier. Det kunne lige så godt være mobiltelefonen i sig selv eller brugerens øjne, der gav den besked,« forklarer Mikkel Freltoft Krogsholm, projektleder for »Fremtidens Penge« hos CFIR.

Ifølge IT-analysehuset Gartner vil der på verdensplan i år blive foretaget mobilbetalinger for 2,35 mia. dollar. Heraf vil pengeoverførsler udgøre 71 pct.