Betal med Fremtidens Penge

Penge og Privatøkonomi | 27.06.2013 | Side 62 | 1674 ord

Krøllede sedler og klingende mønter er på vej ud af din pung for evigt. For dyrt, for beskidt og for besværligt lyder dommene, der gør, at du lige så godt kan forberede dig på et kontantløst samfund - her betaler du med alt fra mobilen til et stift blik.

af Simon Staffeldt Schou Illustration: Ib Kjeldsmark

Det gode gamle Dankort, sms-betaling og overførsler via mobilen. Det er blot nogle af de løsninger, som du allerede i dag kan bruge i stedet for kontanter. De seneste skrig fra den finansiellehimmelerDanskeBanksappMobilePay, hvordublotoverførerpengetilenmodtagerviahansellerhendesmobilnummer.
SwipperenlignendeløsningfrabankersomNordeaogNykredit, mensGoogleogsåvillegemedpådendigitalebanemedGoogleWallet, derskalfungeresomendigitalpengepung.
Derudoverkanduifremtidenforventeendnuflereopfindsommeløsningeristedetfordekrølledesedlerogrundemønterforbereddigforeksempelpåatbetalemedditfingeraftrykellermedetstiftblikienscanner.
Indenvinårsålangt, erviiDanmarkfaktiskalleredetætpåatgørevorespengefuldstændigdigitale.
Detanslåssåledes, at93-94procentafdensamledepengemængdeherilandeterdigital.
SidenDankortetblevindførti1980' erne, erdetlilleplastickortblevetsåpopulært, atvinuerdetlandiverden, derpenge suverænt benytter betalingskortene mest, selv om der til sammenligning er flere betalingskort pr. indbygger i Tyskland end i Danmark. Men som de fleste, der har været på besøg i nabolandet, ved, er det langt fra i alle forretninger og restauranter, du kan betale med dit plastickort.
I de sidste fire år har organisationen Copenhagen Finance IT Region ( CFIR) i samarbejde med blandt andet Danske Bank, IBM, Copenhagen Business School og innovationsbureauet Innovation Lab udført projektet Fremtidens Penge, der skal teste fremtidens betalingsmuligheder og undersøge danskernes vilje til at overgå til det kontantløse samfund.
En af projektets konklusioner er ifølge chef antropolog Lóa Stefánsdóttir fra Innovation Lab, at netop Dankortets popularitet hæmmer vores omstillingsparathed.
»Vi har simpelthen ikke en stærk motivation til at skifte til et nyt betalingssystem, og derfor må vi sjovt nok se os selv overhalet af lande, vi tidligere har tænkt, var tilbagestående i forhold til os,« siger hun og henviser til udviklingslande i Afrika og Sydamerika.

Lortebakterier i skinkesalaten
Hvad er problemet egentlig? Vi har et betalingssytem, der fungerer, og kun en procentdel af vores samlede pengemængde er kontanter. Problemet er, at kontanterne er en bekostelig affære økonomisk og miljømæssigt.
De er dyre at trykke, de er dyre at transportere rundt i pansrede vogne, og de er dyre at opbevare. Når de skal trækkes ud af cirkulation igen, er de dyre at destruere, og når mønterne skal støbes om, og pengesedlerne futtes af, vejer de tungt på CO2-kontoen.
Derudover er kontanter en smittebærer uden lige.
Hver fjerde pengeseddel indeholder fire gange så mange bakterier som et offentligt toiletsæde, og det er altså de samme sedler, vi for eksempel giver slagteren i hånden, før han går i gang med at hælde tatar eller skinkesalat op til os.

De rasler og er besværlige
Banker og forretninger er enige om, at kontanterne skal væk. Men pengesedler og mønter er også omgivet af en vis portion nationalromantik. Mange ønsker ikke at miste kontanterne med portrættet af Dronning Margrethe og billederne af hjemlige historiske kulturgenstande.
Innovation Lab's studier har dog vist, at vi ikke er så stokkonservative, at det gør noget. Faktisk så de fleste gerne, at vi ikke længere skulle rende rundt med sedler og mønter. De rasler rundt og er besværlige, og du har dem aldrig lige på dig, når du skal købe en pølse ved en pølsevogn.
Der er dog stadig forskellige situationer, hvor folk ikke vil undvære kontanter. For eksempel når vi giver vores børn lommepenge, når vi går på loppemarked, eller når håndværkeren får sin betaling uden regning.
En anden udfordring ved at gøre Danmark kontantløst er de erfaringer, danskerne har gjort sig med lignende forsøg på digitalisering. Tag Rejse kortet. Det var tænkt som et praktisk betalingsmiddel, der skulle udfase klippekort, som blev foldede og bukkede i pungen eller opløst i regnen, så du ikke kunne stemple dem i maskinerne.
Men i stedet for at blive hyldet som nem betalingsform, dukkede der masser af historier op i medierne om, at folk blev trukket for højere beløb, end de burde betale for deres rejser, og at systemet var så bøvlet, at mange glemte at tjekke ud ved rejsens afslutning og dermed blev pålagt et ekstra gebyr.
Oven i disse dårlige erfaringer kommer danskernes oplevelser af banksektoren under finanskrisen. Hvor bankrådgiveren tidligere blev mødt med noget nær den samme tillid, som de fleste udviser over for familielægen, ser situationen anderledes ud i dag. Det smitter af på folks holdninger til nye elektroniske betalingsteknologier.
Mange frygter, at disse teknologier pludselig bliver pålagt forskellige betalingsgebyrer, og at gebyrerne i sig selv vil være svære at gennemskue.

Digitale rabatter
De negative forestillinger om fremtidens betalingsmidler kan hurtigt komme til at overskygge de positive sider. Og det er en skam. For de moderne betalingsformer som sms-betaling, Near Field Communication ( NFC) og biometri har en lang række fordele, ud over det at du ikke længere skal rende rundt med kontanter på dig.
Forestil dig for eksempel de rabatordninger, forretninger vil kunne tilbyde deres kunder, hvis kontan terne bliver udfaset. Her behøver du ikke rende rundt med papirlapper, som skal stemples, hver gang du køber en kop kaffe - i stedet fører du blot mobilen hen over betalingsterminalen, hvor den automatisk registrerer dit køb og din rabat. En løsning, som COOP allerede arbejder på til sine butikker som Brugsen, Fakta og Irma.
En anden fordel er de udvidede muligheder for at holde styr på din privatøkonomi. Danske Bank har i den netbank, de tilbyder deres kunder, lavet en oversigt, der viser, hvad du har brugt dine penge på, når du har brugt dit betalingskort. Det samme har flere andre banker som Nykredit og Arbejdernes Landsbank.
Køber du for eksempel et årskort til Zoologisk Have, registreres betalingen automatisk under en kategori som Fornøjelser og fritid. Går du ned og køber havregryn og mælk i supermarkedet, registreres det som Dagligvarer.
Det giver et forholdsvis overskueligt billede af, hvad du egentlig bruger dine penge på, og hvis alle udgifter blev betalt med digitale betalings midler, ville du have et nøjagtigt overblik over dit forbrug.

Noget for noget
Spørgsmålet er, hvad der skal til, for at nye betalings former, der kan udfase de kontanter, vi stadig har i omløb, kan finde fodfæste i Danmark.
»En stor pointe fra vores undersøgelse er, at brugerne vil have noget igen. Skal man for eksempel chip-scanne sine madvarer i indkøbscentret for at købe dem, overtager man reelt kassedamens arbejde,« siger Lóa Stefánsdóttir.
»Man tager en del ansvar på sig ved selv at stå for pengetransaktionerne, og der skal være en gensidig fordel i betalingsformerne, så de ikke kun kommer bankerne og butikkerne til gode. Det kan være i form af loyalitetsprogrammer, rabatordninger og hjælp til intelligent økonomistyring, som brugeren føler, er til hans eller hendes bedste.« Brugen af computere og mobiltelefoner bliver mere og mere udbredt blandt alle aldersgrupper i samfundet, og det er planen, at al kontakt med staten skal være digitaliseret i 2015. Vejen til det kontantløse samfund kan derfor være kortere, end de fleste tror, mener erhvervskonsulent hos CFIR Mikkel Freltoft Krogsholm.
»Kontanter fylder ufatteligt lidt i menneskets historie. Vi brugte registreringer af økonomiske transaktioner længe inden, vi havde kontanter. Sine ydelser skrev man ned i en form for tillidsbaseret økonomi, og det var først, da byerne blev så store, at man ikke kunne opretholde denne tillidsøkonomi, at man opfandt kontanterne. Folk tror, at kontanter har været der altid, men det er ikke ret lang tid siden, at brugen af dem blev udbredt, og de kan også forsvinde igen på kort tid.« chip-scanne sine madvarer i indkøbscentret for at købe.
FOLK TROR, AT KONTANTER HAR VÆRET DER ALTID, MEN DET ER IKKE RET LANG TID SIDEN, AT BRUGEN AF DEM BLEV UDBREDT. Mikkel Freltoft Krogsholm, erhvervskonsulent hos CFIR.

BETALINGER UDEN KONTANTER
Danmark er langt fra det ledende land i verden med hensyn til brug af nye betalingsformer, men innovative måder at betale på er langsomt på vej. Inden for en årrække skal du måske blot kigge ind i en øjenscanner for at godkende et køb eller scanne din pegefinger i supermarkedet for at tage en liter mælk med hjem.

Send en sms
Sms-betalingen kender du sikkert allerede, fra når du har købt en billet i bussen eller i toget: Du sms'er til et nummer, og så er betalingen klaret.
Betaling via sms kan være praktisk i nogle situationer, men det kræver en del indtastninger, og i praktisk brug opstår der ofte en masse svipsere.
Ifølge eksperter er det blot en trædesten mod mere avancerede løsninger.

Scan med mobil
En QR-kode er en avanceret form for stregkode. Koderne er de små firkantede felter, der ofte står i hjørnerne af avisannoncer og andre reklamer. Scanner du koden med din telefon, kan du se, hvilke informationer den gemmer på, og koderne kan også bruges til betaling af fakturaer. Ifølge eksperter er det en teknologi, der er ved at blive overhalet.

Vift kort
Hvis du har brugt Rejsekortet til metro, bus eller toget, har du været i nærkontakt med en RFID-chip.
Vifter du kortet fire centimeter fra en betalingsstander, går din betaling for rejsen igennem, og du er på vej - ifølge folkene bag løsningen så kan den på sigt blive integreret med mobiltelefoner, der har den såkaldte NFC-teknologi.

Betal i en zone
Near Field Communication ( NFC) er en betalingsteknologi, der er baseret på en lille chip. Chippen kan for eksempel sidde i din mobiltelefon, og når du skal i biografen eller parkere din bil, fører du bare din telefon hen til filmplakaten eller parkeringsautomaten og klikker ok til betalingen. NFC er allerede meget udbredt i Japan, men herhjemme er det endnu kun blevet til et par mindre forsøg på blandt andet Roskilde Festival 2012. Her kunne du veksle dine kontanter til et NFC-kort, som du kunne købe mad og drikkevarer med. Forsøgene har givet positive resultater, men endnu har NFC-teknologien ikke vundet indpas i Danmark.

Brug din krop
Biometri er en betalingsform, der tager udgangspunkt i din særegne biologiske identitet. Her vil du betale ved at scanne dit fingeraftryk eller kigge ind i en irisscanner. Biometri-betaling gør, at du ikke skal bære rundt på noget som helst betalingsmiddel.
Du er selve betalingsmidlet. Enkelte virksomheder bruger irisscannere som nøgle til deres kontorer, men biometri er stadig noget James Bond-agtigt for de fleste danskere. Andre lande har ellers brugt systemet i flere år: I Peru, hvor mange kaffebønder ikke kan stave til deres eget navn, bruges der biometri for at hæve penge, og i en række fitnesscentre på Island bliver du lukket ind ved at lade dig irisscanne.

FÆRRE HÆVEAUTOMATER
Der er blevet længere mellem bankernes pengeautomater siden 2007. Den finansielle sektor er nemlig interesseret i at udfase kontanterne, da de digitale penge er billigere at håndtere.

FÆRRE MØNTER PÅ GADEN
Siden 2007 er antallet af mønter i omløb faldet.
25-ørens udfasning fra 2008 til 2011 har været med til at give det store dyk i de seneste tal.
2.342 2.500.